Babysalmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til de mindste børn og deres forældre. Sang og musik stimulerer barnets udvikling, mens du samtidig kan opleve kirkerummet på en uformel måde. Og alle kan være med - det kræver hverken stort sangtalent eller kendskab til kirken.

Babysalmesang er et populært tilbud i folkekirken og findes over hele landet. Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, og selv om et lille barn ikke forstår salmerne, sanser det stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i underbevidstheden.

Babysalmesang giver desuden mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde. Og endelig giver det dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.

Sådan foregår det

Et babysalmesangshold mødes som regel en gang om ugen. Her synger man salmer og leger sanglege med børnene. Måske blæser man sæbebobler, danser og spiller på instrumenter for børnene, så de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.

Det kan være sognets kirke- og kulturmedarbejder, organisten, kordegnen, eller en musikpædagog eller sanger, der leder babysalmesangsholdet.

I nogle kirker kan de, der har tid og lyst, blive og drikke en kop kaffe sammen bagefter.

Er du interesseret i at gå til babysalmesang? Kontakt din lokale kirke for at høre nærmere.

FIND DIN KIRKE HER

Hvad skal babyer med salmer?

- Vuggesang må være verdens ældste sangritual. Når vi skal trøste et lille barn, synger vi. Når vi skal putte et lille barn og få det til at sove, så synger eller nynner vi og vugger barnet, siger professor i musikpædagogik Inge Marstal.

Salmesang og fællessang står stærkt i Danmark og har gjort det i 200 år. 1960'erne begyndte man at få øjnene (og ørene) op for, at børn havde gavn af sang, da den svenske børnelæge John Lind inspirerede forældre til at synge for og med deres ufødte og nyfødte børn.

Men hvad var det, salmerne kunne bidrage med, da babymusik blev rykket ind i kirken og døbt babysalmesang i 2002?

- Selvfølgelig kan børn ikke forstå ordene i salmerne. Men der er alligevel noget, som lagrer sig, og som kan vække genkendelse senere i livet. Melodierne vil lagre sig i kroppen. Salmer kan noget helt særligt, som eksistentielt handler om at være menneske både i forhold til Gud og til sig selv. Lyt bare til Brorsons salmer. Kingos salmer. Grundtvigs salmer. Det er utroligt stærkt indhold, der siger noget om livet og lægger op til, at man synger sammen, siger Inge Marstal, der sammen med Helene Dam startede babysalmesang op.

Unikt at høre mor eller far synge

Ifølge musikpædagog Susanne Wittrup Andersen, der har stået for babysalmesang i forskellige kirker i 18 år, er båndet mellem barn og forælder det vigtigste.

- Det er unikt at høre mor eller far synge. Barnet mærker dig på en anden måde, når du synger, og det vibrerer i kroppen. Nærværet er det, der gør forskellen, og det bidrager kirkerummet til, siger Susanne Wittrup Andersen.

- Når vi synger med børnene, hjælper vi dem med at få et rigt følelsesliv og med at sanse. Musikken opererer gennem det limbiske system, som ligger dybt inde i storhjernen og har betydning for vores hukommelse og følelser. Babysalmesang taler til følelserne. Og på den måde understøtter det et nærvær og er med til at skabe et særligt bånd mellem barn og voksen, siger Susanne Wittrup Andersen.

Frygtede at salmerne skulle forsvinde

Spørger man præst og retoriker Helene Dam, der fik ideen til at 'udsætte salmer for babyer', som avisen dengang skrev, var hun aldrig i tvivl om, at salmerne kan noget særligt.

- Kirken har været et dannelsessted igennem århundreder, hvor man kan opleve den største kunst i form og indhold. Og de enormt gamle og stærke salmer er bare noget af det bedste. Det er kraftsalmer med ord, som vi måske ikke alle forstår, men som skaber en verden af fantasi, siger hun.

- Jeg var bange for, at de geniale salmer skulle forsvinde. Salmerne har en kvalitet, der skal huskes, lige meget om de er lavet for 400 år siden eller i går. Jeg er så glad for, at jeg har været med til at åbne det rum for børnene. Et rum som de aldrig glemmer, og som de til deres dødsdag kan de gå ind i som noget særligt.

Historien bag

Udtalelsen ovenfor kommer fra musikpædagog Susanne Wittrup Andersen, der har undervist i babysalmesang fra den spæde start. Og ordene indrammer ret godt, hvad babysalmesang dengang var: banebrydende, nytænkende og en helt ny måde at bruge kirken på.

Den allerførste omgang babysalmesang blev afholdt i en københavnsk kirke i efteråret 2002. Datoen og navnet på den specifikke kirke fortaber sig i en bortkommen papirkalender, men ingen havde heller forestillet sig, at det notat ville have betydning 20 år ude i fremtiden. Og da slet ikke, at babysalmesang ville få stor succes. Det fortæller den ene af ophavskvinderne, Helene Dam.

- Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Folk troede, vi var vanvittige. Nogle præster grinede og var lige ved at falde ned fra stolen, når jeg fortalte om det. Andre sagde: ’Men babyer kan jo ikke synge’. Men jeg troede på ideen, siger Helene Dam, der er præst, retoriker og operasanger.

En søvnløs nat og en genial tanke

Den dengang skøre idé opstod, da Helene Dam hørte et foredrag om musikpædagogik. Pointen var, at vi ikke kun skal fokusere på, hvad børn får i munden - men også hvad de får i ørerne. Hun kontaktede straks foredragsholderen, professor i musikpædagogik Inge Marstal, og foreslog ’babysalmesang’. I kirken. 

Professoren var skeptisk. "Aaaah," sagde hun. Men næste dag ringede Helene Dams telefon: Inge Marstal havde ikke været i seng, for hun havde siddet og kigget i salmebogen hele natten. Og ikke lang tid efter drog de to ud i landet for at udbrede den nye idé.

- Tanken var genial, syntes jeg, husker Inge Marstal, der er professor emeritus i musikpædagogik og hørelære ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

- Vi ville gerne, at salmerne kom ind med modermælken. Samtidig gav det os mulighed for at gøre det mere trygt og mere naturligt for forældrene at komme i kirken og samles om et højere formål: et lille barns ve og vel, hvor forældre også kan udveksle erfaringer og vænne sig til at komme i kirken, siger hun.

Biskoppen var med på idéen

Selv om det var opsigtsvækkende, da babysalmesang i 2002 kom på plakaten, var der opbakning fra den daværende biskop over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen.

- Jeg lyttede med åben mund til præsentation af babysalmesang, og det var ikke vanskeligt at bakke idéen op. Her var alt at vinde. Så det måtte komme an på en prøve, husker Erik Norman Svendsen, der var biskop over Københavns Stift fra 1992 til 2009.

- Jeg var ikke spor nervøs for initiativet, men det overraskede mig, at succesen blev så stor. Min største oplevelse var første gang, jeg overværede babysalmesang live. Mødrene dansede og sang roligt og smukt med de små til tonerne af Kingos 'Sorrig og glæde'.

Og sådan gik det til. Babysalmesang voksede sig større, kendskabet blev udbredt til hele landet og i dag er tilbuddet en forankret og naturlig del af folkekirken.

Lyt her til 'Sorrig og glæde' til babysalmesang i Sankt Markus Kirke i Aarhus ved Matilde A. Mosekjær. 

Knud og hans mor var blandt de allerførste

En af de første babyer, der for 20 år siden som noget nyt fik ’salmerne ind med modermælken’, var Knud på dengang 2 måneder. Hans mor, Merete Storgaard, var på det første hold for babysalmesang i menighedshuset i Kerteminde Kirke.

Dengang var det en slags forsøgsordning. Der var et opslag i lokalavisen, og 10-12 mødre dukkede op med deres små børn.

- I min familie er vi kulturkristne. Og det her tilbud gav så meget mening og glæde, husker Merete Storgaard, der var 26 år, da hun og Knud begyndte til babysalmesang.

- Jeg kan godt huske, at det kunne være lidt stressende at komme ud af døren med et spædbarn på armen. Men når vi så først var kommet afsted, var det jo bare enormt hyggeligt og føltes virkelig som en ’samling’. Vi mødtes om morgenen ved 9-tiden og sang for eksempel 'Nu titte til hinanden'. Og så sang vi salmer fra vores sangskat. 

Værdifællesskab med andre

I 2002 fandtes der ikke andre tilbud til barslende forældre i Kerteminde. Kun mødregruppen, hvor de 'drak kaffe og spiste boller'. Merete Storgaard var tilflytter til byen, og kirken kom for hende til at spille en central rolle.

- Som ny familie i byen knyttede babysalmesang os tættere. Ikke bare på kirken, men til hele lokalområdet. Tilbuddet gav mig en bevidsthed om, hvad kirken gør og alt det, man kan være med til. Babysalmesang havde på den måde en samlende rolle i lokalsamfundet, siger Merete Storgaard, der hverken var eller sidenhen er blevet fast kirkegænger. 

- Det religiøse har ikke betydet så meget for mig, og jeg oplevede heller ikke en stærk religiøsitet dengang. Der var fokus på salmerne og dét at træde ind i et værdifællesskab med de andre, husker hun.

Et musikalsk fundament

Og så var der musikken. For Merete Storgaard har det i opvæksten betydet meget at være en del af et sang- og musikfællesskab, og derfor det også vigtigt at præsentere Knud for den kultur.

- Det var vigtigt for mig, at vores dreng blev eksponeret for musik. Det var ligesom den første dannelse, jeg prøvede at give min lille søde savlende baby. Senere blev han optaget af musik, og i dag spiller Knud på flere musikinstrumenter, f.eks. saxofon. Og han kan salmerne og sange fra højskolesangbogen, siger hun.

- Jeg håber, at mange forældre griber muligheden for at starte det musiske med deres børn på den måde. Det er nemlig en god indgang. Det lagde fundamentet til at tilegne sig det musiske sprog og muligheden for at udtrykke sig og indgå i fællesskaber.

"Salmerne er gudstjenesten - kaffen er nadver"

Når forældre og deres babyer i dag sidder på yogamåtter i kirken og synger salmer, skal det ses som en ’tidssvarende gudstjeneste’. Det slår en rapport fra efteråret 2022 fast. Babysalmesang har gennem 20 år fået småbørnsforældre til at komme i kirken. Og det kan fremtidens kirke lære af, mener forfatteren bag rapporten.

At komme og synge og bevæge sig med sit lille barn giver mening for forældrene, uanset om de er der for første eller tredje gang, siger Ph.D. og ekstern projektleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Rose Marie Tillisch. Hun har netop udgivet rapporten ’Babysalmesangens teologi – en gudstjeneste, en menighed’. Og her konkluderer hun, at babysalmesang ikke kun er vigtig for forældre og børn – men i høj grad også for kirken.

- Babysalmesang kan betragtes som en tidssvarende gudstjeneste. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er vores kommende generationer, der sidder der på yogamåtter med deres børn på kirkegulvet. Det er fremtidens menighed, siger Rose Marie Tillisch, der har besøgt kirker i hele landet i sit feltarbejde.

- Det passer småbørnsforældrene godt, at det foregår på kirkerummets gulv og med rytmer, bevægelser og dans. Det er slående, hvor meget kirkerummet betyder. En forælder kalder babysalmesang et ’helligt timeout.’ En anden kalder det 'den betingelsesløse tid'. Salmernes indhold er gudstjenesten, og samtalen over kaffen fungerer som nadver. Kirken har brug for at turde lege med gudstjenestens elementer, sådan som babysalmesang gør det, for at være kirke på en måde, der giver mening for kommende generationer, siger hun.

Lyt her til farvelsangen til babysalmesang i Sankt Markus Kirke i Aarhus ved Matilde A. Mosekjær.