Her kan du læse om en af de store klassikere fra salmebogen, nemlig Grundtvigs 'Hil dig, Frelser og Forsoner'. Tryk på afspilningsknappen herunder, hvis du vil lytte til Katrine Muffs indspilning af salmen imens.
(Lyt til podcasten nederst på siden)
Salmen 'Hil dig, Frelser og Forsoner' er skrevet af N.F.S. Grundtvig omkring 1837. Den er en gendigtning af et gammelt middelalderdigt af Arnulf af Louvain.
Det oprindelige digt, som på dansk hedder “Bøn på vers ved hvert af lemmerne på den lidende og til korset fæstnede Kristus” har syv afsnit. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en del af den korsfæstedes torterede legeme, fra fødderne til ansigtet. Det første afsnit, "Ad pedes" (til fødderne), er det, der er mest kendt, og det er også det, Grundtvig har oversat til dansk som 'Hil dig, Frelser og Forsoner'.
Her bøjer digteren sig i ærbødighed for den korsfæstede og spørger ham, hvorfor han har måttet lide så meget. Han kan ikke forstå, hvorfor Guds søn skulle dø for menneskenes synder, men han tror på, at det er sket af kærlighed.
Salmen er naturligvis et udtryk for Grundtvigs personlige tro og hans forståelse af kristendommen, men den er også et godt eksempel på hans evne til at gendigte gamle tekster på en ny og levende måde. Grundtvig skrev salmen i en tid, hvor han var optaget af at forny den danske kristendom, som ifølge ham skulle være mere udadvendt og folkelig.
I klippet herunder kan du høre musikforsker og organist Bjarke Moe spille og forklare, hvordan musikken og teksten rimer på den samme måde.
Ditlev Tamm er forfatter og tidligere professor, og 'Hil dig, Frelser og Forsoner' er hans yndlingssalme. Det fortæller han om i podcasten 'Tonen i Livet', hvor vært Mikkel Skovgaard igennem samtaler med en række kendte danskere undersøger, hvordan tonen i de gamle salmer stadig kan vække genklang i vores moderne liv.
Her er et uddrag fra deres samtale:
På en måde er det jo absurd at tro. For jo mere vi ved om universet og naturvidenskaben, jo sværere er det naturligvis at finde en plads til Gud i det billede. Derfor mener jeg, at så må det jo blive et valg. Og her giver det mig styrke at tænke på, at der er en skabende kraft uden for mig selv. At jeg ikke skal bære ansvaret for verden selv, for nogen udefra har sat mig ind i den. Min opgave er at forsøge at gøre det så godt, jeg nu kan. Og det er jo præcis det, Grundtvig vil sige med salmen.
Du kan høre meget mere om salmen 'Hil dig, Frelser og Forsoner' og Ditlev Tamms forhold til den i podcastserien 'Tonen i Livet'. Du finder den i din podcast-app eller direkte i afspilleren herunder.
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.