Fortsæt til hovedindholdet

Bag om salmen

Hil dig, Frelser og Forsoner

Her kan du læse om en af de store klassikere fra salmebogen, nemlig Grundtvigs 'Hil dig, Frelser og Forsoner'. Tryk på afspilningsknappen herunder, hvis du vil lytte til Katrine Muffs indspilning af salmen imens.

(Lyt til podcasten nederst på siden)

Lyt ( 0:00 min )

Salmen 'Hil dig, Frelser og Forsoner' er skrevet af N.F.S. Grundtvig omkring 1837. Den er en gendigtning af et gammelt middelalderdigt af Arnulf af Louvain.

Det oprindelige digt, som på dansk hedder “Bøn på vers ved hvert af lemmerne på den lidende og til korset fæstnede Kristus” har syv afsnit. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en del af den korsfæstedes torterede legeme, fra fødderne til ansigtet. Det første afsnit, "Ad pedes" (til fødderne), er det, der er mest kendt, og det er også det, Grundtvig har oversat til dansk som 'Hil dig, Frelser og Forsoner'.

Her bøjer digteren sig i ærbødighed for den korsfæstede og spørger ham, hvorfor han har måttet lide så meget. Han kan ikke forstå, hvorfor Guds søn skulle dø for menneskenes synder, men han tror på, at det er sket af kærlighed.

Læs teksten

Hil dig, Frelser og Forsoner

1

Hil dig, Frelser og Forsoner!
Verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

 

2

Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hel?

 

3

Kærligheden, hjertegløden
stærkere var her end døden;
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted.

 

4

Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde.
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
Frelsermand, din kærlighed?

 

5

Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte,
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent.

 

6

Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

 

7

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

 

8

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.

 

9

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

 

Arnulf af Louvain før 1250

 

Nummer i salmebogen: 192

Salmen er naturligvis et udtryk for Grundtvigs personlige tro og hans forståelse af kristendommen, men den er også et godt eksempel på hans evne til at gendigte gamle tekster på en ny og levende måde. Grundtvig skrev salmen i en tid, hvor han var optaget af at forny den danske kristendom, som ifølge ham skulle være mere udadvendt og folkelig.

Om Forfatteren

N.F.S. Grundtvig 

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

I klippet herunder kan du høre musikforsker og organist Bjarke Moe spille og forklare, hvordan musikken og teksten rimer på den samme måde. 

Lyt ( 0:00 min )

Ditlev Tamm er forfatter og tidligere professor, og 'Hil dig, Frelser og Forsoner' er hans yndlingssalme. Det fortæller han om i podcasten 'Tonen i Livet', hvor vært Mikkel Skovgaard igennem samtaler med en række kendte danskere undersøger, hvordan tonen i de gamle salmer stadig kan vække genklang i vores moderne liv. 

Her er et uddrag fra deres samtale:

På en måde er det jo absurd at tro. For jo mere vi ved om universet og naturvidenskaben, jo sværere er det naturligvis at finde en plads til Gud i det billede. Derfor mener jeg, at så må det jo blive et valg. Og her giver det mig styrke at tænke på, at der er en skabende kraft uden for mig selv. At jeg ikke skal bære ansvaret for verden selv, for nogen udefra har sat mig ind i den. Min opgave er at forsøge at gøre det så godt, jeg nu kan. Og det er jo præcis det, Grundtvig vil sige med salmen. 

Ditlev Tamm, forfatter og professor emeritus

Du kan høre meget mere om salmen 'Hil dig, Frelser og Forsoner' og Ditlev Tamms forhold til den i podcastserien 'Tonen i Livet'. Du finder den i din podcast-app eller direkte i afspilleren herunder.

Kilder:

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Højskolesangbogen.dk

Forfatterweb.dk

lex.dk

Hvad er en salme?

Ordet salme stammer fra græsk og betyder oprindeligt en sang til strengespil. I dag bruges betegnelsen om en kristen religiøs sang, der lovpriser Gud eller prædiker den kristne lære, men frem til reformationen i Danmark var en salme en sang fra Det Gamle Testamente.