Kongemord, forlis, runesten og kunst. De danske kirker rundt om i landet er fyldt med kulturarv, smuk arkitektur og ikke mindst masser af gode historier. Vi har samlet ti kirker med ti gode historier perfekte til langsomme sommerdage og ferieudflugter.
En novemberdag i 1286 bliver et lig iklædt rødt silke og lagt i en blykiste med et prægtigt sværd ved siden.
Liget er ikke en almindelig viborgenser, men selveste kongen, der er blevet myrdet i den nærliggende Finderup Lade. Kongen er Erik Klipping og en stor, sort sten ligger i dag ved knæfaldet i Domkirken og vidner om det sted, hvor han blev stedt til hvile efter det brutale mord, der stadig er et af Danmarkshistoriens store mordgåder.
Den gamle domkirke byder på lidt af hvert: historier om kongelige magtkampe, en hellig kilde og smukke moderne kalkmalerier af Joakim Skovgaard.
Og så rummer den masser af reformationshistorie, da Viborg var springende punkt for Reformationen i Danmark på grund af reformatoren Hans Tausen, der var præst i byen.
Tre generationer af Klint har været med til at skabe den storslåede bygning til Grundtvigs minde, der stod færdig i 1940. Her blev den sidste af de 5 mio. håndslebne mursten lagt, der bl.a. gør kirken velbesøgt af både arkitektstuderende og murerlærlinge.
Inspirationen fra den klassiske landsbykirke med et vingesus fra katedralen, vidner om arven fra den gamles tankegods: at livet både kan rumme det folkelige og det guddommelige. Her er højt til loftet med plads til både krop, ånd og sjæl - og at sige 'dejlige ting', som Grundtvig selv udtrykte det i salmen ’Kirken den er et gammelt hus’.
Nu er Grundtvigs Kirke efterhånden selv et gammelt hus, som stadig står på Bispebjerg i København NV med det imponerende tårn, der rækker 49 meter mod himlen.
Udsigten over København kan nydes, og tårnet besøges efter aftale.
Kører du fra nord mod syd ad Harboøre Tange, dukker en fin, hvid landsbykirke op i horisonten. Her ligger den lille kirke beskyttet fra blæst, sand og ikke mindst det hav, der gennem tiden har givet, men i høj grad også taget, og som har været hverdag for folkene i hjørnet i vest.
Det vidner kirkegården om, der rummer et utal af historier om livet på havet og ånden fra Pastor Moe, en vækkelsens mand, der fik byens kirkeliv på landkortet.
Den store Liløresten på kirkegården fortæller om drukneulykken i 1897, hvor 12 redningsmænd mistede livet. Et hårdt slag for den lille by, der fire år tidligere havde mistet 26 mænd i en drukneulykke, der gjorde et utal af byens børn faderløse.
Ved begravelsen holdt Moe, den tidligere sognepræst, en tale, der skabte stor forargelse i hele landet, fordi han her fordømte de vantro blandt de omkomne.
Udover den store vækkelsesfortælling rummer kirkegården bl.a. et gravsted for tre af de fem sømænd, der forliste med den russiske fregat Alexander Nevsky, der havde selveste zarsønnen ombord samt en mindesten for ukendte sømænd med teksten:
'Tavse og ukendte kom de til land; deres navne dog vides på evigheds strand.'
Umiddelbart er salmedigteren Thomas Kingo og forfatteren Morten Korch modsætninger. Den ene skrev om helten, der må så grueligt meget igennem for at opnå lykke og idyl på jorden, mens den anden oftest kredsede om det at være 'ked af verden, og kær af himlen': Lykken var at finde i det hinsides.
Morten Korchs bøger, der senere blev til film med Poul Reichardt som den evige, retfærdige helt, blev af anmelderne kaldt sødsuppe, men læserne elskede hans beskrivelser af natur, landlig idyl og romantik tilsat et godt drama. Morten Korch selv var meget ydmyg. Han kunne lide at fortælle gode historier og så ikke sig selv som en stor forfatter.
Kingos beskedenhed har muligvis været en anden og med god grund, da han skabte stor baroklyrik, som var populær i samtiden og i dag. Men også hos Kingo er naturbeskrivelserne måske netop én af årsagerne til den folkelige, vedvarende popularitet, der gør Kingo til en af de mest fremtrædende salmeforfattere i salmebogen.
Og så har de to det til fælles, at de begge er begravet i den smukke røde Fraugde kirke ved Odense. Morten Korch blev begravet i den fynske muld, han kredsede om i sit forfatterskab, mens Kingo i en senere alder blev ejer af Fraugde kirke og var det indtil sin død i 1703.
I december 1694 giftede Kingo sig med den 29-årige Birgitte Balslev, arving til Fraugdegaard og dermed den tilstødende Fraugde kirke. Efter overtagelsen af kirken fik Kingo udformet et gravmæle, der kan findes i Fraugde kirke.
Her har forfatteren med et stort og pompøst barok-gravmæle sagt 'far, verden, far vel.' Morten Korch er begravet på kirkegården ved siden af sin hustru Sophie. Et mere almindeligt gravmæle, der passer godt til de beskrivelser af den almindelige, små-dramatiske hverdag, der blev Morten Korchs skriftlige eftermæle.
Fraugde kirke rummer flere gode historier, da dens beliggenhed tæt på bispesædet i Odense har haft betydning for kirkens udvidelser og udsmykninger gennem højmiddelalderen.
Mester Göti, Erin, Bondo, Osmond og Ketalog. Selvom navnene måske mest minder om de små hobbitter fra Tolkiens 'Ringenes Herre', er det alle navne, der er hugget ind i våbenhusets loft i landsbykirken i Gjøl. Byen, der er kendt for sine små troldefigurer.
Navnene vidner dog ingenlunde om hobbitter, men om den Mester Göti fra Gotland, der omkring 1130 var kirkens bygherre, mens de andre navne højst sandsynligt er navnene på kongens betroede i området.
Går man rundt i kirken, kan man følge små spor af bygherrens arbejde, der i granitstenene har hugget små bibelinspirerede billeder. Som noget særligt har Mester Göti også hugget sit eget portræt. Bygherren har højst sandsynligt været meget stolt af den lille paradiskirke. Paradiskirke er en betegnelse for den romanske byggekunst Mester Göti anvendte med stærke referencer, der går igen over alt i bygningen: at Jesus' død på korset blev en genåbning af paradiset for alle mennesker, og at man ved at gå ind i kirken træder ind i det genåbnede paradis.
Kirken indeholder også en kostbar altertavle, der muligvis er kommet til Gjøl fra Børglum kloster. Dette for at blive skjult fra oprørslederen Skipper Clement, der under Grevens fejde i 1500-tallet ledte bondeoprøret, som blandt andet hærgede klostre og herregårde.
Og synes du kirkens navn virker bekendt, kan det være, fordi den er statist i en anden kendt historie, nemlig Hans Kirks 'Fiskerne'.
I juni 1170 blev der placeret en krone på alteret i den næsten færdige klosterkirke i Ringsted. Den blev herefter placeret på hovedet af den næste regent, der skulle aflægge ed på, at han ville regere som ’rex iustus’ - den retfærdige konge.
Ordene må være blevet sagt med den lyse mildhed, man kun kan høre i en barnestemme. Det var nemlig den syvårige Knud, der ved den højtidelige lejlighed fik overrakt et sværd som symbol på, at han var lovens håndhæver og scepter og rigsæble som tegn på, at han havde den dømmende magt og det universelle herredømme.
Hel universelt herredømme havde barnet dog ikke. Ceremonien blev nøje overværet af faderen og landets daværende konge: Valdemar. Den første Valdemar i kongerækken og den Valdemar, som kæmpede med Svend og Knud om tronen og endte med sejren efter mange års borgerkrig.
Sct. Bendts kirke, der har en katedrals storhed, var nøje udvalgt til lejligheden, det er nemlig her Valdemars far, Knud Lavard, er begravet. Kongesønnen, der aldrig blev konge, blev dræbt i en skov uden for Ringsted, sandsynligvis i en kamp om magten.
Med kroningsceremonien ville Valdemar statuere sin magt og vise folket, at den næste konge var valgt. Det for at sikre sin slægts ret til tronen, men også for at sikre ro i landet, der i en lang periode havde været plaget af magtkampe.
Knud, der denne junidag i 1170 blev sikret sin plads i kongerækken, blev til regenten Knud d. 6. og regerede i 20 år efter sin far, Valdemar den Store. Herefter blev det Knuds lillebror Valdemar, der overtog tronen i 1202 og den Valdemar, Valdemarsdag er opkaldt efter, med tilnavnet Sejr.
I 1241 bliver Valdemar Sejr stedt til hvile ved siden af sin far og bror i Sct. Bendts kirke, der derfor passende kan kaldes Valdemarernes kirke.
Kirken rummer et utal af andre gode historier, konge- og dronningegrave og er hjemsted for det fine, lille Dagmarkors, som du sikkert kender.
En maj-dag i 1882 får kirken på det lille fiskerleje Klitmøller fint besøg. Selveste kongen og dronningen er nået den besværlige vej helt ud på kanten af Thy.
Kong Christian IX og dronning Louise besøger Thisted i forbindelse med indvielsen af Thy-banen, og her har man arrangeret en tur til Klitmøller for bl.a. at se redningsstationen og gravstedet for 14 norske sømænd, der to år tidligere var forlist ud for kysten i en novemberstorm. Et forlis, der havde skabt stor debat i dagspressen om blandt andet redningsvæsenet og sikkerheden til søs.
Det royale par er kendt som ’Europas svigerforældre’, og hvor Dronning Louise tidligere har været rigeligt beskæftiget med at sikre royale og fyrstelige giftermål til sine døtre, er hun nu optaget af kunstmaleri - en kunstinteresse, hun har haft fra barndommen.
Hun lover derfor at producere en altertavle til den lille kirke, der allerede når frem året efter og kan indvies i kirken søndag den 8. juli 1883.
En ganske særlig dag i den lille by, og glæden bliver kun forstærket af et telegram, man modtager samme aften fra selveste kunstnerinden: "Det var med sand Glæde, at jeg opfyldte mit givne Løfte, at male en Altertavle til Deres Kirke; jeg takker Dem for Deres venlige Modtagelse af samme – Louise"
Dronningen har som motiv valgt Peters vandring på søen inspireret af kirkens tilknytning til havet.
Da den lille kirke igen får fornemt besøg i 1922 af Kong Christian X, bliver den igen begavet fra royal side, idet kongen beslutter at donere en guldramme, der skal pryde bedstemoderens altertavlearbejde.
I dag er der måske flere surfere på besøg end kongelige i Kiltmøller, men i den lille kirke finder du stadigt et fint, lille stykke Danmarkshistorie.
Synes du julegudstjenesten d. 24. december er den vigtigste i kirkeåret, kan du sende en lille tanke til salige Pastor Gude. Juleaften 1851 åbnede Pastor Gude dørene til julegudstjeneste i Hunseby kirke på Lolland. Den første af sin slags, siges det, da kirkens officielle julefejring var d. 25. december.
Det fortælles, at Hunseby kirke det første år var fyldt, og at pastoren det andet år var nødt til at prædike for åbne døre, da de fremmødte umuligt kunne være i kirken. En tradition var opstået. Dog blev juleaftensdag ikke officiel gudstjenestedag i folkekirken før 1992, hvor kirken fik ny alterbog.
Hunseby kirke menes at være én af de ældste i Danmark og kan dateres helt tilbage til 1100-tallet.
'Eggert Christopher Knuth og hustru Søster Lærke' står der skrevet på våbenskjoldet på den barokke altertavle. Våbenskjoldet vidner om, at kirken fra slutningen af 1600-tallet fungerede som kirke for greven af Knuthenborg Slot, hvilket familiegravstedet for familien Knuth også minder om.
På kirkens vestlige mur hænger kæmpen Kong Huns´ hoved, der i følge et sagn skulle være den, der har lagt navn til den lille Hunseby.
Syltetøjsglas med hestedele og kongelige gobeliner – måske er det én af de to ting, der først falder dig ind, når du hører navnet Bjørn Nørgaard.
Kunstneren, der er født i 1947, spænder vidt og har bl.a. også lavet smuk kirkekunst til Christianskirken i Fredericia. ’Du skal elske din fjende’ er temaet over de 24 smukke glasrelieffer, der dekorerer korvæggen i kirken. 12 med temaer fra Det Gamle Testamente og 12 med temaer fra Det Nye Testamente.
Bjergtaget er det ord Provst Børge Munk Povlsen benytter, når han skal beskrive, hvordan menigheden i kirken tog imod udsmykningen, der blev indviet i 2007.
Er man interesseret i nyere kirkekunst, og ikke mindst Bjørn Nørgaard, er Christianskirken derfor bestemt et besøg værd.
I Vatikanstatens store arkiv ligger et brev, der, af alle steder i den store, vide verden, omhandler den lille, nordjyske landsbykirke i Hune. Brevet er dateret til 1489 og fortæller, at den lille kirke er indviet til Jomfru Maria og derfor kan bære titel af Vor Frue Kirke.
Sådan er der dog ikke mange, der omtaler kirken i det sandblæste sogn, hvor man gennem tiden har haft større udfordringer med, at den fine gamle kirke ikke skulle ende som dens tilsandede søster på toppen af Danmark.
Den oprindelige kirke blev opført omkring 1100 og rummer derfor masser af smuk, gammel kirkekunst, men også Vendsyssels største runesten til minde om Runeulf den Rådsnilde, der er placeret i våbenhuset i ly for vejr, vind og sand.
Og så rummer den fine kirke en gåde – nemlig gåden om, hvad der står på gravstenen indsat i gavlen. Stenen er prydet med et kors og fra romansk tid, men det er endnu ikke lykkedes nogen at tyde den gamle inskription.
Viborg Domkirke: folkekirken.dk
Grundtvigs Kirke: Oliver Förstner/iStock
Harboøre Kirke: Sidsel Thorsteinsson
Fraugde Kirke: Fraugde Kirke/Ard Jongsma
Gjøl Kirke: Wikimedia Commons
Sct. Bendts Kirke: Sidsel Thorsteinsson
Klitmøller Kirke: Aalborg Stift
Hunseby Kirke: Hunseby Kirke
Christianskirken: folkekirken.dk
Hune Kirke: Hune Kirke