Teresemarie Lisiux er organist i Nyvangskirken i Kalundborg. Arbejdet som organist kræver en høj arbejdsmoral, men rummer også stor frihed. Samtidig giver arbejdet mening på et menneskeligt plan for Teresemarie, der oplever, at troen på noget større giver et unikt fællesskab på arbejdspladsen. Et fællesskab, hvor man i sit arbejde kan få lov til at gøre en forskel for sine medmennesker.
Hvad motiverer dig og giver dig energi i dit arbejde?
Jeg er i høj grad drevet af min musikalske baggrund i det daglige arbejde, hvor jeg skal udvise både stor disciplin og vedholdenhed. Men der er også en utrolig stor frihed i jobbet. I folkekirken er der plads til at formidle både musikken og den kultur, som musikken bærer med sig. Det er enormt motiverende for mig som person.
Noget af det, som giver mig energi i jobbet er, at jeg kan engagere mig i en lang række aktiviteter, som både er til gavn for min faglighed og for kirken. Jeg er engageret i kirkens kammerkor, i kirkekoncerter og i kulturudviklingsprojekter, som jeg mener er med til at styrke kulturlivet og folkekirkens berettigelse heri. Det er dét, som gør jobbet særligt sjovt – at jeg i mit arbejde ikke begrænses til min faglighed, men at jeg kan sætte mig selv i spil som det menneske, jeg i øvrigt er. Så for mig er det en stor gave, at man får indflydelse på sit arbejde, når man arbejder i folkekirken.
Hvad betyder troen for dig?
Jeg er selv troende. Jeg tror på Gud, men også på mere end bare måden, hvorpå den kristne gud er blevet afbildet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er noget, der er større end os. Men jeg tænker ikke, at troen er en forudsætning for at kunne arbejde i folkekirken.
Føler du at, du gør en forskel?
Jeg holder af, at der i mit arbejde er tid og plads til, at jeg kan tale med mennesker og hører om deres liv på godt og ondt. Der føler jeg, at man gør en forskel, fordi man i kirken har et ansvar for de mennesker, der benytter sig af kirkens tilbud. For mig er det vigtigt ikke kun at give folk en musikalsk oplevelse, men også at bidrage til at gøre en åndelig forskel. Det er dér, vi i kirken bliver en del af et fællesskab. Og det er så især her, at min egen tro er med til at skabe en mening for mig. Troen har som sådan ikke noget at gøre med min ansættelse. Men for mig er det meget naturligt, at troen og fællesskabet hører sammen.
Er der udviklingsmuligheder i Folkekirken?
Som organist vurderer jeg, at der bestemt er udviklingsmuligheder i folkekirken. Det er min oplevelse, at folkekirken er en rummelig arbejdsplads – og det er rigtig dejligt. Når man som jeg selv er drevet af musikken, er det tilfredsstillende, at der både er plads til de klassiske værker og til at eksperimentere med nye værker. Begge dele har sine kvaliteter og er med til at gøre mit job og mine udviklingsmuligheder særligt spændende. Når man arbejder i Folkekirken, får man et indblik i alle mulige forskellige ting. For mig er dét i sig selv spændende og en lærerig del af jobbet.