Et sogn er et geografisk afgrænset område, hvor de beboere, der er medlem af folkekirken, har fælles kirke.
Sogneinddelingen er de fleste steder mange hundrede år gammel, men efterhånden som der er bygget kirker i voksende byområder, er der også oprettet nye sogne.
Flere præster i samme sogn
Hele landet er inddelt i ialt 2.169 sogne (2016).
Folkekirken har i alt 2.339 kirker (2016). Der er mindst én kirke i hvert sogn, men i nogle sogne er der to eller flere kirker.
Tidligere var der kun en sognepræst i hvert sogn. I dag kan der godt være flere præster i samme sogn. Det kan der, fordi nogle sogne er meget store.
Nogle præster er sognepræster i flere sogne, fordi sognene er ganske små.
Folkekirkens medlemmer hører til et sogn
Som medlem af folkekirken hører man til det sogn, man bor i. Man har ret til at blive konfirmeret, viet og begravet eller bisat fra sognets kirke, og man har stemmeret til menighedsrådsvalget.
Hvis du har et særligt forhold til en præst eller en kirke uden for det sogn, du bor i, har du mulighed for at blive tilknyttet kirken ved at løse sognebånd. Sognebånd løser du ved at henvende dig til præsten i det sogn, du gerne vil knyttes til. Der findes også valgmenighed i folkekirken, som du kan melde dig ind i.
Sognet ledes af menighedsrådet
Der er 1.748 menighedsråd i Danmark med 14.881 medlemmer i Danmark (2016). Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert sogn, men to eller flere sogne kan dog beslutte at have fælles menighedsråd.
Menighedsrådet udgør sognets ledelse. Rådet er sammensat af 5-15 frivillige, som vælges af sognets folkekirkemedlemmer. Menighedsrådsmedlemmerne repræsenterer således folkekirkens medlemmer i sognet.
Rådet og kirkens præster har et fælles ansvar for at skabe gode rammer for kirkens liv og forkyndelse af evangeliet.
Du kan læse meget mere om menighedsrådet her.
Valgmenigheder
Folkekirken har også valgmenigheder. De har en anden beslutningsstruktur og er økonomisk uafhængige, men de er som alle sognemenigheder under tilsyn af stiftets biskop.
