Kontakten til en venskabsmenighed i udlandet betyder fællesskab og samarbejde på tværs af geografi og kirkeskel. Og derfor er en venskabsmenighed en mulighed for at lære kristne i andre lande at kende, og det er et møde mellem både to kulturer og to nuancer af kristendommen.
Sierre Leone, Estland eller Irak. Der er stor forskel på de venskabsmenigheder, som kirker i Danmark har kontakt til. Derfor er mellemkirkelige venskabskontakter med til at nedbryde geografiske og historiske skel mellem de forskellige grene af kirken i verden.
Folkekirken har venskabsmenigheder i alle hjørner af verden. Eksempelvis Irak, Polen, Slovakiet, Sierre Leone, Italien, Tyskland og Argentina.
Kirken er mere end den enkelte menighed
Kristendommen er et verdensomspændende fællesskab - på trods af store forskelle i kultur, sprog og økonomiske og menneskelige ressourcer.
”Kendskab giver venskab,” siger man. Det gælder for mange menneskelige relationer. Og mange danske kirker har erfaret, at det også gælder i kontakten mellem kirker. Men venskab giver også kendskab, og fællesskabet med en venskabsmenighed med til at minde om, at kirken er mere end blot den enkelte menighed.
Breve, forbøn og studieture
Venskabskontakten til en kirke i udlandet kan bestå af mange ting. Det kan være udveksling af breve og emails eller forbøn ved gudstjenesten både her i landet og hos venskabsmenigheden. Det kan også være besøg eller studieture, så kirkegængere fra to forskellige lande mødes og lærer af hinanden.
Den mellemkirkelige kontakt kan også være et praktikophold eller faglig inspiration og udveksling mellem fx præster, kor og organister. Når der er særlige behov vælger nogle kirker også at samle penge ind til projekter i venskabsmenigheden.
