Fortsæt til hovedindholdet

Fem internationale fællesskaber

Folkekirken er medlem af fem internationale fællesskaber. Det er Folkekirkens mellemkirkelige Råd der varetager folkekirkens kontakter til dem.

Kirkernes Verdensråd

Kirkernes Verdensråd (KV) er med 349 medlemskirker i 110 lande verdens største kirkelige paraplyorganisation. Folkekirken har været medlem siden oprettelsen i 1948. I Kirkernes Verdensråd er folkekirken - sammen med ortodokse, anglikanske, lutherske, reformerte, baptistiske og metodistiske kirker -  med til at inspirere og udfordre hinanden og at nedbryde barrierer mellem mennesker gennem kirkernes freds- og forsoningsarbejde.
 

Det Lutherske Verdensforbund

Det Lutherske Verdensforbund (LVF), som blev grundlagt i 1947, er et globalt fællesskab af lutherske kirker. LVF har 149 medlemskirker fra 99 lande, som repræsenterer ca. 77 mio. lutheranere. Gennem Det Lutherske Verdensforbund arbejder kirkerne sammen om humanitært hjælpearbejde, mission og teologiske, etiske og interreligiøse spørgsmål, der stilles de lutherske kirker i dag.

I Det Lutherske Verdensforbund arbejder kirkerne bl.a. sammen om humanitært hjælpearbejde. Her er det uddeling af nødhjælp i Nordirak. Foto: S.Cox/LVF

Kirkernes Verdensråd er med 349 medlemskirker i 110 lande verdens største kirkelige paraplyorganisation. Folkekirkens mellemkirkelige Råd udpeger og sender på vegne af folkekirken deltagere til høringer, konferencer og arbejdsgrupper. Foto: Joanna Lindén-Montes.

Kirkernes Verdensråd arbejder for at nedbryde barrierer mellem mennesker gennem kirkernes freds- og forsoningsarbejde. Hvert syvende år mødes alle medlemskirker til en ugelang generalforsamling med møder, bøn, festligheder, inspiration og fællesskab. Her er det i Busan, Sydkorea, 2013. Foto: Joanna Lindén-Montes.

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er et fællesskab af 125 europæiske kirker. KEK arbejder med områder som bio-etik, fattigdom og sociale forhold, interreligiøs dialog, menneskerettigheder og migration. Foto: Peter Kenny. 

KEK har til formål at fremme kirkens enhed og bære kristent vidnesbyrd over for Europas befolkninger og insititutioner. Billedet er fra KEKs generalforsamling i Budapest, 2013. Foto: Peter Kenny.

Det lutherske Verdensforbund er et globalt fællesskab af lutherske kirker. Fokusområder for samarbejdet er humanitært arbejde, mission og de teologiske, etiske og interreligiøse spørgsmål, der stilles kirkerne i dag. Foto: M.Renaux/LVF.

Konferencen for Europæiske Kirker

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) blev stiftet i 1959 og er et fællesskab af 125 kirker i Europa. Konferencen har til formål at fremme kirkens enhed og sammen at bære kristent vidnesbyrd over for Europas befolkninger og insititutioner. Derfor er KEK repræsenteret både i Geneve, hvor FN har til huse, og i Bruxelles og Strasbourg, hvor Europarådet sidder. KEK arbejder inden for områder som bio-etik, fattigdom og sociale forhold, interreligiøs dialog, menneskerettigheder og migration.

Leuenberg Kirkefællesskab

Leuenberg Kirkefællesskabet med flere end 100 reformatoriske kirker i Europa blev grundlagt i 1973. Kirkefællesskabet har en række teologiske studiegrupper og arbejder desuden med praktisk kirkelige emner som liturgi og præsteuddannelse. Leuenberg er også engageret i social-etisk arbejde blandt andet gennem en fast repræsentant ved EUs institutioner i Bruxelles. Folkekirken har været medlem siden 2001.

Porvoo Fællesskabet

Porvoo Fællesskabet består af de anglikanske og lutherske kirker i Nordeuropa. 12 kirker har tilsluttet sig Porvoo Erklæringen fra 1993 og anerkender dermed hinanden som sande kirker. Det indebærer, at medlemmer i Porvookirkerne kan få kirkelig betjening hos hinanden og at præster kan virke i andre Porvookirker uden at skulle ordineres igen. Porvoo Fællesskabet virker først og fremmest ved udveksling af ideer og erfaringer for eksempel om diakoni og religionsmøde.

Læs mere på fællesskabernes hjemmesider: