Prædikeninspiration:
Troens valg
Kristendommen handler ligesom folk&kirkes 2020-nummer også om at træffe nogle valg i livet.
Her er et bud på, hvordan teksterne fra fire trinitatissøndage kan tales ind i valgtemaet - fulgt op af en opfordring til at tage folk&kirke med fra våbenhuset bagefter.
Evangeliet løfter os ind i spændingsfeltet mellem at gøre, som Jesus gjorde, eller som vi selv gerne vil. Det er valget! Men det er et valg, der bliver sat op som et valg mellem liv eller fortabelse, frihed eller ansvar. Et valg mellem det gode liv og risikoen for at fortabe eller forpasse muligheden for at nå ind til livet selv.
Jesus selv var meget beslutsom, og handlede med en radikalitet, som er svær at følge efter. Er det overhovedet muligt at efterleve den kompromisløshed?
5. søndag efter trinitatis
Matthæusevangeliet, kap. 16, 13-25
Tema: Det valg at give afkald på sit eget
Da sagde Jesus: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.”
Hvad vil det sige, at man skal fornægte sig selv? Konteksten er, at Jesus har fortalt disciplene, at han skal dø. Det får Peter til at udbryde, at sådan kommer det forhåbentlig ikke til at gå! Jesus afviser Peters ængstelse, og her handler det ikke om at beskytte sig selv. Jesus har en rolle og en opgave, og den kræver, at han tænker ud over sin egen frygt.
At fornægte sig selv kan forstås som: at tænke ud over sine egne behov, sin egen lyst, længsler, magelighed og lykke. Jesus tænkte ud over sig selv, for at tænke på os. Han valgte os.
Kristendommen fastholder, at et menneske er skabt til at leve i et forpligtende kærlighedsfællesskab, og at livet er, hvor et Jeg møder et Du. Derfor mister vi livet, hvis vi ikke kan slippe vores eget for at gribe den anden.
Valget står mellem at være forpligtet på sig selv eller andre.
At leve i kærlighed og binde vores hjerte til et andet menneske, er at ”vinde livet”, siger evangeliet. Men det er også et kors, for at elske et andet menneske indebærer også sorg og smerte, bekymring og besvær.
Prædikenspor: I den vestlige verden er der mange, der vælger singlelivet, fordi man ikke vil opgive sin frihed og vælger det mere enkle liv. Når man tænker på alt det bøvl, der følger med at leve med et andet menneske og få børn, kan man så sige, at det frie liv er at miste livet? Jesus prædikede næstekærlighed, og at følge ham er at gå i kærlighedens tjeneste. Hvorfor er det et kors, der bliver lagt på ryggen af os?
7. søndag efter trinitatis
Matthæusevangeliet, kap. 10, 24-31
Tema: Det valg at tåle modstand for sin tro
”Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.”
Jesus advarer sine disciple mod den hårde pris, de kommer til at betale, når det nu bliver deres tur til at gå ud og prædike og bringe evangeliets budskab ud i verden. Det bliver ikke let, og de vil møde modstand, hån, forfølgelse, vold og død – ligesom Jesus selv.
Jesus taler til deres mod. De skal ikke frygte dem, der kun kan slå deres legemer ihjel, for sjælen kan de ikke røre. Den eneste, man virkelig burde frygte, er Gud – for Gud kan lade både sjæl og legeme gå fortabt. Derfor, stol på jeres valg. I har valgt rigtigt, selvom det kommer til at have sin pris.
Jesus trøster dem med billedet af spurven, der falder ned fra taget. Men ingen spurv falder til jorden, uden Gud er med den. Sagt med andre ord: En spurv må vove at kaste sig ud på sine vinger og håbe på at blive grebet, hvis den falder.
Prædikenspor: På hvilken måde tænker vi i dag over, at vi er kristne? Har vores valg af tro nogen konsekvenser for vores liv? Ville vi have været lige så modige som de første kristne? Har vi nogle værdier, som vi vil tåle hård modstand, hån og forfølgelse for?
9. søndag efter trinitatis
Lukasevangeliet 12, 32-48
Tema: Det valg at være klar
”Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer!”
Jesus fortæller en lignelse om en betroet forvalter, der i sin herres fravær glemmer, at alt, hvad han råder over, er en andens ejendom. Han misbruger sin herres tillid og begynder at opføre sig groft og voldeligt mod dem, der står under ham. Han drikker og sløser også sit eget liv væk. Over for den uduelige forvalter sætter Jesus den gode og tro tjener, som – når herren kommer tilbage – har passet det hele med omhu og omsorg.
Jesus slutter med at sige, at ”Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.”
Fortællingens morale er, at vi har fået meget givet af Gud, og derfor kræves der også at os, at vi gør en indsats for at passe godt på vores eget og andres liv, på jorden og på alt, hvad der lever og ånder omkring os.
Når ejeren af det hele kommer tilbage, skal vi gerne være vågne og parate til at tage imod ham og vise, at vi har været tro forvaltere.
Prædikenspor: Mange af os ved godt, at vi burde gøre noget mere. Besøge vores gamle, gøre noget mere for de ensomme og udsatte i vores samfund, melde os til frivilligt arbejde, deltage i indsamlinger og meget mere. Vi ved godt, hvad vi burde gøre. Tale kærligere til vores ægtefælle, vise mere hensyn, bekæmpe verdens uretfærdighed. Men vi har så mange undskyldninger. Alligevel ved vi godt, at det er et spørgsmål om et valg. Valget står mellem kun at føle sig forpligtet på sig selv, eller forpligte sig på fællesskabet og andre mennesker. Og det kan ikke vente til i morgen. Hvad ville vi sige, hvis himlen kom og stillede os til regnskab i morgen?
14. søndag efter trinitatis
Johannesevangeliet kap. 5, 1-15
Tema: Det valg at ville være rask
Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: ”Vil du være rask?”
Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!"
Jesus helbreder en mand, der har ligget lam i 37 år. Det er længe, rigtig længe. Det er så længe, at det umiddelbart virker meget mærkeligt, at Jesus som det første spørger: Vil du være rask? Det kan enhver vel regne ud, at manden gerne vil. Ville det ikke være mere næstekærligt at skynde sig at hjælpe den stakkels mand til at blive rask i en fart? Manden svarer faktisk hverken ja eller nej på spørgsmålet. Han begynder at klage over, hvor længe, han har ligget her, og hvor hjælpeløs han er, og hvordan alle andre klarer det bedre end ham. Til sidst hjælper Jesus ham. Men han siger: Tag din båre og gå. Og igen undres man: Hvorfor skal den stakkels fyr, der har ligget bundet til sin båre i så mange år, have båren med sig ud i livet? Kan han ikke bare lade den blive liggende?
Prædikenspor: Man kan blive så vant til at være den, der ikke kan, at man ikke kan overskue at slippe den rolle. Vil vi overhovedet være raske. Vil vi være dem, som man pludselig kan kræve en hel masse af? Man kan også være bange for at slippe de ting, vi føler os bundet af. Selvom vi klager højlydt over dem. Helbredelse er ikke kun at borttrylle alle vores problemer. Helbredelse er at kunne bevæge os med dem: at kunne tage sin båre og gå. Helbredelse er derfor et valg: Vil du være rask? Hvordan er der ting i vores liv, som vi føler os lammede af, men som vi har svært ved at slippe? Hvad er vi bange for? Hvad sker der, hvis vi vælger at rejse og gå – selvom vi stadig har alle vores bekymringer og problemer med os under armen?
