Samtalesalon om døden 

Samtalesalon om døden 
- over et glas vin, gode ord og musik

Samtalesalonen kan sagtens ligge i kirken, og det er nok også det mest oplagte. Dog ser vi også en fordel i at placere samtalen og salonen et andet sted udenfor det kirkelige rum, men med præsten som tydelig vært. 
I samskabelsen med en anden kulturinstitution sker der noget med det særligt kristne tema, som gør berøringsangsten og dørtærsklen mindre for folk. Selv har vi samarbejdet meget frugtbart med Teatret Riddersalen på Frederiksberg, og valgte derfor at placere salonen på selve teatret for at skabe en mere fri ”salonstemning”. Dér i teatermørket kan det være lettere at få modet til at finde ordene om død, sorg og tab, der ellers kan virke så store i kirkens rum. Samtidig får teatret også øje på den særegenhed, som kirken og præsten har, når vi sætter ord på det store og det mørke.

Ved små runde caféborde med røde lamper er der en særlig dekadent stemning, som kun en teatersal kan give. Vi fik placeret en såkaldt teaterkiste på scenen, som have en sprække i låget, så det lignede en postkassesprække. Sådan en kiste vækker opsigt, når folk kommer ind – det er en ægte ”talk about”. Alle fik et stykke papir, hvorpå de under aftenen kunne tænke over, hvad de ville svare, og til slut lagde de deres anonyme svar i kisten. Spørgsmålet var: ”Hvilket minde vil du tage med dig for evigt”.

Efter velkomst og sang ved en af teatrets faste skuespillere, Daimi, introducerede vi præster døden som tema og beskrev, hvorfor det er så vigtigt, at vi får talt om den, mens vi er varme og kan mærke blodet summe i årene.

Forinden havde vi prikket nogle bordformænd, som skulle være opmærksomme på, at alle fik ordet, og at der var et nyt spørgsmål i gang minimum hvert 10. minut. Vi selv fungerede som facilitatorer, som gik rundt og lyttede til samtalerne og stod på den måde til rådighed.

Værterne var os – to præster – og Riddersalens teaterchef Piet Bertelsen.

Tidsplan:

18.30: Ankomst og seating ved femmandsborde. Det er fint at sidde med mennesker, som man kender.

19.00: Velkomst ved teaterchefen

19.05: Daimi synger og reciterer Noget om kraft af Halfdan Rasmussen - alternativt: Syng den som fællessang.

19.15: Introduktion til samtalen omkring borde via de 15 spørgekort ved præsterne

19.30: Samtale i 70 minutter ved bordene faciliteret af præsterne. Spørgsmålene bliver lagt i en bunke på bordet – man skriftes til at trække et.

• Hvordan vil du gerne dø?
• Hvor vil du gerne dø?
• Skal du bisættes eller begraves?
• Er du bange for at dø?
• Har du nogle særlige ønsker omkring dit livs afslutning?
• Hvad sker der efter døden?
• Tror du, det gør ondt at dø?
• Hvem skal træffe beslutning for, hvad der skal ske, hvis du ikke længere selv kan?
• Skal dine børn se dig, når du er død?
• Har du taget stilling til organdonation?
• Hvilket tøj vil du begraves i?
• Skal ceremonien foregå i kapel eller i kirke?
• Skal din død annonceres eller foregå privat?
• Skal du have en gravsten eller skal urnen spredes over havet?
• Skal der være gravøl/efterfølgende sammenkomst?

20.40 Afrunding og opsummering

20.50 Daimi synger Benny Andersen Mørkets sang - alternativt: Syng den som fællessang

20.55 Træk fra kisten: ”Hvilket minde tager du med dig for evigt?”

Læg en bunke af folk&kirke frem og giv deltagerne et eksemplar med hjem.