Lyse nætter-gudstjeneste med konfirmanderne
Kristendommen forkynder den korsfæstede OG opstandne. Synden OG nåden. Det uperfekte. Tilgivelsens og kærlighedens Gud, der både rummer lyset og mørket.
Det gør folk&kirkes mørkemagasin om både at søge lyset og give plads til mørket oplagt at lade sig inspirere af i arbejdet med konfirmanderne.
I Thomas Kingos Kirke i Odense har de arbejdet med lys og mørke sammen med en lokal performance-kunstner, Tine Louise Kortermand. Det var planlagt som en kyndelmissegudstjeneste, midt i januarmørket, men corona vendte op og ned på planerne, så i stedet endte det i en ’lyse nætter-gudstjeneste’.
Hvis præsten gerne vil involvere konfirmanderne i at lave en gudstjeneste (og ad den vej ’lære’ om gudstjenesten), er kyndelmisse en oplagt anledning. Denne gang måtte vi lave det corona-venligt: Vi ville lave et korværk med mobiltelefonerne, så vi undgik fællessang i kirken og der kunne være flere til stede. Konfirmanderne skulle arbejde med ’lyset i naturen’ (skaberlyset) – lyset i det andet menneske (hvem er lys for dig?) og det lys, vi selv skal lade skinne i verden (Åndens lys).
Projektet var færdigt før jul, men så lukkede konfirmandforberedelsen ned og kyndelmisse blev aflyst. Derfor endte det hele med at blive udsat og forvandlet til en ’lyse nætter-gudstjeneste’: to aftener, fredag og lørdag i juni kl.22.15-22.45! Mørket var nødvendigt for videoinstallationerne i kirkerummet og de tilstødende lokaler.
Selve gudstjenesten
Det er en gammel kyndelmisseskik at bringe lys ud til andre i mørket. Derfor var alle deltagere blevet bedt om at medbringe et stearinlys i en særlig stage, måske med en særlig historie, gå ind i kirken, få det tændt og stille det på et bord blandt alle de andre lys.
Derefter fandt folk deres pladser i den halvmørke kirke. Et stort bobinette (et gennemsigtigt lærred) hang i korbuen. Bag det stod korsangerne og sang ”Lysets engel går med glans”. Præsten bad en indledningsbøn fra alteret, og konfirmandernes mobilkor gik i gang, mens Tine sang hen over stemmerne: en sang lavet af konfirmandernes ord om lyset i naturen, samtidig med at deres ord kom frem på bobinetten. Korværket var optaget med lydudstyr og særlige effekter, små haikuagtige digte, konfirmanderne havde arbejdet med. Derefter prædiken.
Fra prædikestolen læste konfirmander skabelsesberetningen og Matthæus 5,12 om at skinne som lys i verden – mens to andre konfirmander havde lavet en koreografi, der passede til ordene, som de fremførte bag bobinetten, mens konfirmandernes naturbilleder kom frem på lærredet.
Fælles trosbekendelse.
Præsten citerede Paulus’ "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde". Pianisten (som var vores organist) og en professionel cellist spillede Arvo Pärts Spiegel im Spiegel, mens konfirmandernes billeder af dem, der var lys for dem (forældre, mormor, en hund etc.) tonede frem på bobinetten (husk samtykke!) – sammen med digtene. Det var rørende ord, fulde af kærlighed. Så fadervor og velsignelse.
Til sidst sang koret bag bobinetten udvalgte vers fra ”Sig månen langsomt hæver”.
Udgang gennem sognehuset, i grupper (husk at tage stagerne med!). Døre åbnedes ind til den mørke sal, hvor konfirmandernes naturbilleder var projiceret op på væggene. Folk bevægede sig ned gennem den mørke ’klostergang’/rundbue, hvor konfirmandernes lyslygter med salmevers hang ned fra loftet (hjemmelavede japanske-inspirerede lygter), hen forbi den lukkede glasdør ind til kirkekontoret, hvor man kunne se skygger af cellist og korsanger bag et gennemsigtigt hvidt badeforhæng (fra Ikea). De spillede og sang ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Ved udgangen fik alle et eksemplar af folk&kirkes magasin om mørke.
Vi gik ud i den lyse nat – farvel og god sommer!
Mens kirkens langsomt tømtes for mennesker, sad folk i ’ventetiden’ inde i kirken og hørte koret ’nynne’ sommer- og aftensange, til det blev deres tur til at gå ud i den lyse nat.
Forberedelse med kunstneren
Sammen med kunstneren Tine Kortermand havde vi sat tre lektioner (a 1 ½ time) af til workshops. Her udfærdigede konfirmanderne deres ord om lyset i naturen, om den, der 'er lys for dig', og fremstillede lygterne, hvor de havde udvalgt et citat fra et salmevers, omhandlende lys og mørke.
”Alle har en sætning inde i sig” er Tine Kortermands ’dogme’, som hun bruger i forbindelse med sin performance-kunst (se hendes hjemmeside her) der ofte er bygget op over folks fortællinger, livshistorier og minder.
Forinden havde konfirmanderne fået kuverter med hjem, to uger i træk, magisk indpakkede opgaver, et papir ad gangen – de skulle ud i mørket og lede efter lyset, tage billede af det, meditere over det. Alt det foregik i november og i begyndelsen af december.
Konfirmanderne var overraskede over sig selv og deres evne til at lave små digte. Forinden havde vi lavet ’lytteøvelser’ ude i præstegårdshaven med tændte stearinlys på bordene og meditativ musik i anlægget i konfirmandstuen. Ti minutter: Skriv! Så kom de en efter en ind i Tines ’lydstudie’ i lokalet ved siden af konfirmandstuen og fik optaget deres sætninger med afsprittede ørebøffer.
Tine Kortermand var dygtig til at iscenesætte inspirerende gådefuld setting, så konfirmanderne kunne hensættes i en ’anden’ stemning, klar til at fordybe sig. Kunstneren har erfaring med at arbejde kreativt med børn og unge mennesker.
Konfirmationsforberedelse
Hele konceptet indgik i konfirmationsforberedelsen og lå i forlængelse af Allehelgen med
kirkegårdsvandring, opgaver vedrørende gravminder, samtaler med konfirmander om, hvad de selv tror, der sker, når vi dør, og samtaler om opstandelsesfortællingerne i NT. De lærte om kristendommens forkyndelse af både synden og nåden. Og i en tid, hvor vi ikke måtte synge, fik konfirmanderne indblik i salmernes dybde, da de skulle finde vers til deres lygter. Ad den vej kunne vi også tale om betydningen af det at få et konfirmationsord med på vejen.
Økonomi
Kunstneren fik selvfølgelig et aftalt honorar for alle arbejdstimerne. Det er vigtigt at have plads i budgettet til projekter med konfirmanderne, hvad end pengene går til konfirmand-udflugter eller projekter af denne art. Konfirmanderne (og deres forældre) mærker, at kirken prioriterer dem, og det hele giver dynamik og inspiration til året sammen med konfirmanderne.
Det har været et stort og tidskrævende projekt, der har involveret menigheden, menighedsrådet, frivillige, det lokale kor – og det har været det hele værd!
