Studiepræsterne på Frederiksberg Campus inviterer jævnligt studerende til Filosofisk bad i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg.

Arrangementet varer fem kvarter og afsluttes med et glas vin og snacks. Vi begynder kl. 19.00 med et kort oplæg og taler derefter om aftenens emne, og vi slutter med et glas vin og en bid brød.

Fremtiden

Prøv at sige det langsomt: I morgen er i dag i går. Hjernen skal lige vænne sig til det. Men den er god nok: I morgen er i dag i går. Så enkelt kan det siges. Og dog er det ikke enkelt, for ingen kender dagen, før solen går ned. End ikke denne dags næste øjeblik kan vi være sikre på, og det kan skabe frygt, frygt for både for den nære og den fjerne fremtid.

Alligevel står de fleste af denne verdens mennesker hver eneste morgen op, mere eller mindre overbeviste om, at livet, dagen, arbejdet og glæden vil komme dem i møde. Hvorfra kommer dog den store tillid til, at den kommende dag findes, ikke kun for mig, men også for dig og for os? Måske skyldes det, at vi forunderligt nok ikke kun håber for os selv, men også for hinanden. Måske ligger fremtiden gemt i det, som vi er fælles om: Troen, glæden, sorgen, maden, søvnen, gråden, fortvivlelsen, ensomheden og ikke mindst: Kærligheden.

I dette filosofiske bad skal vi drøfte både frygt for og tillid til fremtiden. Gennem følgende fem små øvelser forsøger vi at indkredse fremtidens betydning for hverdagen, livet og historien. Er du mon fremtidssikret eller omstillingsparat?

Det filosofiske bad ligger i forlængelse af 2022-nummeret af folk&kirke om fremtiden. Magasinet bliver uddelt i forlængelse af arrangementet.

1. Den sikre?

Der findes vacciner mod mange sygdomme. Fåresyge, polio, stivkrampe, gul feber, corona og meget andet. Det er godt, og det giver mange mennesker et bedre og længere liv. Der findes dog ingen vaccine mod fremtiden eller dit fremtidige liv. Spørgsmålet er: Hvis vaccinen blev til virkelighed, ville du så lade dig vaccinere? Hvad ville sådan en vaccinere betyde? Drøft, om vaccinen måske allerede findes i en eller anden form, måske tanker, handlinger eller livssyn.

2. En gamechanger

”Se, jeg gør alting nyt”. Sådan lyder det et sted i bibelens afsluttende bog, som kaldes: Johannes’ Åbenbaring. Det er en mærkelig bog, som både handler om både fortid og fremtid. Bogen slutter med trøstende ord og deriblandt disse: ”Se, jeg gør alting nyt”. Det lyder håbefuldt, men spørgsmålet er, om vi kan tåle, at alt bliver nyt? Hvis alt bliver nyt, så forsvinder alt det velkendte, og dermed står vi over for en helt ny fremtid, hvis indhold vi ikke har den fjerneste anelse om. Drøft, hvorvidt vi som mennesker kan tåle en fremtid, hvor alting, ubetinget alting, er nyt.

3.”Hvad sagde jeg!”

Et andet sted i Bibelen, i Prædikerens Bog, lyder det således: ”Det, der var engang, kommer igen. Og det, der allerede er sket, kommer til at ske igen. Det er intet nyt under solen. Når nogen siger: ”Se, dét er nyt!” så er der altid nogen, der allerede har oplevet det længe før os. Ingen kan huske, hvad der sket for lang tid siden. Og det, der sker i fremtiden, vil heller ikke blive husket bagefter”. 

Drøft hvilken livsholdning, der kan ligge i disse ord. Hvordan virker sådanne ord på os? Hvad kan de gøre ved os? Er du mon enig eller uenig? Siger du mon ofte: ”Hvad sagde jeg!”? Eller møder du verden med undren og forundring?

4. Fortidens briller

Hvis vi for alvor skal frygte fremtiden, så må vi have en forestilling om, hvad der venter os i morgen. Men hvem har det? Hvis vi for alvor skal frygte fremtiden, så må vi se på det frygtelige i fortiden, vende tilbage til fortiden, se den i øjnene og så vende os mod fremtiden iført fortidens briller. Men kan vi det? Og hvad kan der ske, hvis vi gør det? Drøft, i hvilken grad vores erfaringer med fortiden kan være bestemmende for vores blik på fremtiden (krig, klima og økonomiske kriser). Drøft også gerne, hvorfor mange mennesker i højere grad husker fortidens onder fremfor fortidens goder? Hvorfor vinder frygt ofte over glæde? Hvorfor skriver vi os gerne ud i dystopier? Og hvorfor denne helt særlige fraværsfrygt FOMO, fear of missing out?

5. Nærværets tid

Søren Kierkegaard skriver et sted: ”Hvad er Glæde eller det at være glad? Det er i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette ”i dag”, dette at være i dag, i Sandhed at være i dag. Og i samme Grad som det er sandere, at Du er i dag, i samme Grad som Du mere er Dig selv ganske nærværende i at være i dag, i samme Grad er Ulykkens Dag i morgen ikke til for Dig. Glæden er den nærværende Tid med hele Eftertrykket paa: den nærværende Tid” (Søren Kierkegaards Skrifter 11,43). 

Giv eksempler på nærvær og glæde. Hvem er dig nær i dit nærvær? Og er der i nærværet et håb om en fælles fremtid? Kan vi ligefrem sige, at fremtid og fællesskab er to sider af samme sag, livets sag? Drøft også, om der er forskel på fremtid og evighed.