Gør-det-selv-bryllup i skoven

Marianne Luna Røndal

En decemberdag sad Maja Skjødt Jørgensen foran computeren, hvor hun faldt over noget, der fangede hendes interesse.

Kort tid før havde hendes kæreste, Thomas Stig Skjødt Jensen, friet til hende under Ravnsborg vikingemarked. Pludselig gik der ikke lang tid fra forlovelse til en mulig bryllupsdato. Opslaget, Maja var faldet over, var fra Classic Race Aarhus. De søgte efter ti par, der ville vies under racefestivalen den 28. maj 2016.

Maja ansøgte om at blive et af de ti par, for de havde været betagede af racefestivalen, da de besøgte den året før.

- Vi ville gerne et lidt anderledes bryllup, siger Maja.

Borgerlig vielse og kirkelig velsignelse

Der gik tid, før Maja og Thomas fik svar på, at de var et af de ti udvalgte par til at blive viet til Classic Race Aarhus. Parret var dog ikke i tvivl om, at de også ville have en kirkelig velsignelse. Som Thomas lynhurtigt svarer:

- Jeg er kristen.

Og Maja tilføjer:

- Vielsen til Classic Race så vi som en slags bonus.

Lynhurtig bryllupsplanlægning

Da de fik svar på ansøgningen om at de kunne blive viet til Classic Race, var der pludselig ikke længe til, at brylluppet skulle stå.

- Vi overvejede, om vi skulle holde en stor fest eller invitere den nærmeste familie på restaurant, men det sidste ville også blive dyrt. To måneder før brylluppet fandt vi ud af, at hele familien skulle med, siger Maja.

Ville ikke stifte gæld

Udover den korte planlægningstid, ville Maja og Thomas ikke bruge flere penge, end de havde, på at fejre kærligheden.

- Vi ville ikke stifte gæld til 200.000 kroner, siger Thomas og fortsætter:

- Jeg er ikke nærig, men vi har andre ting at bruge pengene på.

De satte et budget på 70.000, og formåede at skære det ned, så de i alt brugte omkring 55.000 kroner på et bryllup med 55 gæster. Blandt andet sparede de band og fotograf væk, ligesom andre poster blev gjort billigere.

- Vores vielsesringe kostede 800 kroner for begge to. De er købt i Museums Kopi Smykker, fordi ringene er et fund fra vikingetiden, der er repliceret, siger Maja.

Det vigtigste for dem var, at brylluppet var personligt, og at det var en god fest.

- Ikke suppe-steg-og-is, siger Thomas.

- Vi ville have, at folk skulle hygge sig, siger Maja.

Afslappet og personligt bryllup i skoven

Drømmen var et vikingeinspireret naturbryllup, der skulle være mindeværdigt, personligt og udstråle nede-på-jorden-stemning.

Parret lejede en spejderhytte, hvor de kunne slå et telt op i haven, og de lavede en aftale med sognepræst Pernille Hornum, der skulle stå for den udendørs kirkelige velsignelse.

Samtidig lejede de lysekroner, service og runde borde.

- Vi gad ikke at følge andres regler om, at vi skulle sidde i hestesko, siger Maja.

Bryllupskagen blev bagt af en, Maja fandt på Facebook, og maden stod Majas bror, der er kok, for. Drikkevarerne købte parret i Tyskland.

Både Maja og Thomas har hænderne godt skruet på, og det hjalp, da de ville forene det personlige med at holde sig inden for budgettet. Thomas er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og Maja er grafiker, så hun kreerede invitationer og bordkort.

Hjemmelavede detaljer

Thomas lavede blandt andet undertallerkener til hele selskabet af et træ skåret i tynde skiver.

Bordpynten var flasker, der var spraymalet guld og blomsterne blev plukket i nærheden. Bordkortene var sten, de havde fundet ved vandet og skrevet gæsternes navne på.

Dem, der ikke var med til festen, blev også mindet.

- Min morfar og farfar døde begge to kort før brylluppet. For at huske dem og andre, der ikke levede mere, lavede vi en flerarmet lysestage, hvor man kunne sætte et skilt med navn fast og tænde et lys for at huske på dem, siger Maja.

Velsignelse i skovkanten

Dagen før brylluppet fortalte sognepræst Pernille Hornum, at der også skulle være et alter til den kirkelige velsignelse. Alteret kunne bare være et klapbord, men Thomas ville have det flot, så dagen før byggede han et alter og et trækors.

Pernille Hornum kendte en, der spillede saxofon, så gæsterne fik hjælp til at synge skovkanten op. De sang ’Op alt den ting’, ’Du kom med alt det, der var dig’, ’I skovens dybe, stille ro’ og ’Det er så yndigt at følges ad’.

- Jeg var vildt nervøs, fordi vi var sammen med familien. Jeg var ikke nervøs for, om du ville sige nej, siger Thomas og kigger på Maja.

- Men det er for at vise, at jeg er helt vild med dig, siger han, mens han smiler til Maja og klapper hende kærligt på låret.

Når de husker tilbage på festen, er det med et smil.

- Vi råhyggede hele natten. Der var dans på bordene, men det var ikke en abefest, husker Thomas.

- Gæsterne taler stadig om brylluppet, siger Maja.

- Det var godt. Det kunne vi godt gøre igen, siger Thomas om at blive gift.