Hvem skal anmelde dødsfaldet?
Efter et dødsfald skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten. Lægen anmelder dødsfaldet til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, som afdøde havde bopæl i.
Skal man bruge en bedemand?
De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg, om de vil have hjælp af en bedemand. Man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der skal ordnes.
Da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage, oplever de fleste dog, at det er godt at få hjælp til det praktiske. En bedemand kan hjælpe med mange af de følgende ting, som skal ordnes efter et dødsfald.
Hvis du gerne selv vil stå for det, kan du finde en vejledning til pårørende her.
Hvem anmoder om begravelse eller bisættelse?
Bedemanden eller de pårørende skal anmode om begravelse eller ligbrænding på borger.dk Hvis du vil overlade det til bedemande, skal der udfyldes en fuldmagt til bedemanden.
Begravelsesmyndigheden afgør, om begravelsen kan gennemføres som ønsket. Kan den det, får du afgørelsen tilsendt til din e-boks.
Herefter kan der ske begravelse eller bisættelse. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen.
Hvor lang tid efter dødsfaldet skal begravelsen eller bisættelsen ske?
Begravelsen eller bisættelsen skal som udgangspunkt ske senest 8 dage efter dødsfaldet, men det kan ske senere, hvis særlige omstændigheder kræver det. Eksempelvis hvis nærtstående familiemedlemmer ikke kan nå at komme hjem til begravelsen fra udlandet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Den grundlæggende forskel på de to ritualer er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket i jorden, mens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet. Læs mere her.
Hvad handler samtalen med præsten om?
Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.
Må man selv vælge salmer til begravelsen eller bisættelsen?
Ja, de pårørende kan selv være med til at vælge de salmer, der skal synges ved begravelsen eller bisættelsen. Præsten har erfaring og kan hjælpe og vejlede i valget af salmer. Du kan læse om og lytte til begravelsessalmer her.
Var den døde ikke medlem af folkekirken?
Hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at han eller hun ikke ønskede en præsts medvirken ved sin bisættelse eller begravelse. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat fra et kapel. Det er de pårørende selv, der står for ceremonien. Her kan man eventuelt tale med bedemanden om det praktiske arrangement.
Hvem vælger gravstedet?
Det er de pårørende, som skal vælge gravsted til den døde. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og 'de ukendtes' som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Prisen kan variere mellem de forskellige typer af gravsteder.
Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte hjælp og vejledning til at vælge gravsted. Du kan derfor henvende dig til kirkegårdskontoret eller graveren og aftale et møde.
Man kan også få dispensation til at blive bisat et andet sted end kirkegården eller til at sprede asken over åbent vand. Læs mere om regler og ansøgning her.
Hvordan finder jeg ud af, hvilket sogn den afdøde hørte til?
Hvis du er i tvivl om, hvilket sogn den afdøde hørte til, kan du søge på den afdødes adresse herunder og finde kirkens kontaktoplysninger:
