Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Graver ved Flemløse og Søby Kirker, Assens Provsti er ledig pr. 1. maj 2025

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dine opgaver er følgende
:

• varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.

• klargøring til kirkernes aktiviteter

• kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger, også i weekender og ved højtiderne

• hovedrengøring af kirkerne

• vedligehold af præstegårdshaven

• skriftlig og mundtlig kommunikation med kirkegængere og andre besøgende, herunder anvisning af gravsteder, kiste-  
  og urnenedsættelse

• administrative opgaver som f.eks. udskrivning af årsregninger

 

Sognene har tilsammen ca. 840 indbyggere. Ved kirkerne er der, udover dig, ansat 5 personer. I sognene lever vi for det lokale og holder traditioner i hævd – men sørger også for at binde fortid og nutid sammen.

Kirkerne har installeret automatisk ringeanlæg.

 

Vi forventer, at du:

• har erfaring med ”grønt” arbejde – gerne på en kirkegård

• har lederegenskaber, da du vil være arbejdsleder for en gravermedhjælper

• kan IT på brugerniveau

• er god til at planlægger og have det store overblik over årets opgaver

• er god til at samarbejde

• kan arbejde selvstændigt

• er venlig, smilende og imødekommende overfor kirkegårdenes gæster og overfor kirkegængerne

• er åben og fleksibel

 

Vi tilbyder:

• et Menighedsråd, som altid står bage dig og er klar til hjælp, vejledning og sparring

• et Menighedsråd, der er åbent for nytænkning og nye tiltag

• inddragelse i visionsarbejdet for kirkegårdene

• gode faciliteter, redskaber og moderne maskiner

• eget kontor

• arbejdstøj

• løbende uddannelse

 

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start – hvis du ikke allerede har denne uddannelse.

 

Ansættelse sker ved Flemløse Sogns Menighedsråd, beliggende Langgade 31, Flemløse, 5620 Glamsbjerg. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Ingemann Jensen på tlf. 6170-6473.

 

Læs hele stillingsopslaget – herunder om løn-og ansættelsesvilkårene samt ansøgningsfrist og forventet tidspunkt for ansættelsessamtaler– på https://www.flemløse-søby-pastorat.dk/

 

Vi glæder os til at høre fra dig.