Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Graver til Fårevejle Kirke og kirkegård

Stillingen som graver ved Fårevejle Kirke og kirkegård, Fårevejle Sogn er ledig pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

 

Graveren skal varetage følgende opgaver:

Varetager og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.

Være ansvarlig for renholdelse af kirken, kirkegården og kirkens øvrige arealer

Betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner

Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger

Kirkegårdsadministration i Brandsoft

 

Kirken har installeret automatisk ringeanlæg. Udover Fårevejle kirke og kirkegård har menighedsrådet arealer rundt om kirken og kirkegårdskontor, samt en præstegård. Derudover foregår der også handlinger i Dragsholm Slotskapel.

 

Vi forventerr, at du:

Har kendskab til og gerne uddannelse i pleje og vedligeholdelelse af grønne områder

Har kendskab til IT og administrationsopgaver

Har gode leder- og samarbejdsevner og er pligtopfyldende og serviceminded

Er omstillingsparat, venlig og imødekommende

Har kørekort til bil

 

Ansættelse sker ved Fårevejle Sogns Menighedsråd beliggende Fårevejle Kirkevej 10, 4540 Fårevejle

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende prokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte graverer har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillinge.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddanelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, hvis du ikke har en gartnerisk uddannelse, årslønnen aftales indnefor intervallet 331.733,38 kr. - 408.292,55 kr. (nutidskroner).

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, hvis du har en gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 - 424.453,49 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Steen Trøjmer på teleefonnummer 22 77 53 17/ mail 7267@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. april 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 17.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer.