Fortsæt til hovedindholdet

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Dygtig søndagssanger søges til Værløse Kirke

Er du en erfaren sanger med passion for kirkemusik? Værløse Kirke søger en engageret korsanger til at berige søndagens gudstjenester i samarbejde med vores dygtige organist, ungdomskor og en god sanger kollega.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en stærk vokal og nodekendskab.
  • Har erfaring med kirkemusik, salmebogen og højmesse.
  • Kan bidrage med mindre solistiske indslag.
  • Er en rollemodel og mentor for de unge sangere i ungdomskoret.
  • Har lyst til et tæt samarbejde med organist, kor og menighed.

Vi tilbyder:

  • 73 søndags- og helligdagstjenester (ca. 296 timer årligt) med en løn på ca. 56.000 kr. + feriepenge.
  • Mulighed for ekstra indtægter som vikar ved hverdagstjenester.
  • Et smukt arbejdssted med moderne faciliteter og historisk charme i Værløse Kirke.

Om Værløse sogns kirker:
Værløse kirke kombinerer moderne og klassisk arkitektur, perfekt til både intime gudstjenester og store kirkekoncerter. Kirke Værløse Kirke der byder på en romantisk atmosfære med udsigt over skov og eng – et elsket sted for bryllupper og andre højtider.

Dit primære arbejdssted vil være Værløse Kirke.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning til 
7154fortrolig@sogn.dk senest den 31. december 2024. Samtaler og prøve sang afholdes løbende.

For spørgsmål kontakt organist Martin Åkerwall på tlf. 21270962.
Vi indhenter referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!