Når fællesskaber bliver ødelæggende

Fællesskaber er ikke altid lykkelige. Nogle gange bliver de ødelæggende for mennesker, der er med i dem. Men destruktive fællesskaber kan ændres med rummelighed.

Arbejde, uddannelse, familie, venner, naboer. De fleste af os indgår i mange fællesskaber, både dem, vi selv vælger, og dem, der vælger os. Fællesskaber er forbundet med positive tillægsord og er noget, vi længes efter, for mennesker har brug for mennesker. Men de positive tillægsord kan ændre sig til negative.

De værste eksempler kender vi som bander og andre lyssky grupperinger, hvor det, der binder fællesskabet sammen er ’os mod dem’. Men også i almindelige menneskers liv kan fællesskaber blive negative og ligefrem ødelæggende. 

Fællesskabet på arbejdspladsen er en af de sammenhænge, der kan blive ødelæggende. 

Mobning på arbejdspladsen kan opstå af mange grunde. Når organisationer forandrer sig, kan det skabe konflikter, som kan ende i mobning. 

Selvom det sjældent er hele arbejdspladsen mod én medarbejder, bliver vidnerne også involveret i mobningen, fordi de ikke siger fra. Professor i psykologi og forsker i mobning på arbejdspladsen, Annie Høgh ser mobning som en langsom udstødelsesproces.

- Mobning kan være noget, der foregår gennem mange år, fordi den person, det går ud over, ikke kan finde andet arbejde. Man skal forsøge at løse det, for ellers kan man risikere at blive rigtig syg og kan blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet, siger Annie Høgh.

Udover psykiske symptomer kan mobning også forstærke kroniske sygdomme og allergier og give hjerte-kar-sygdomme. 

Hvordan undgår vi negative fællesskaber eller vender det til et positivt? Det kræver et kig på de værdier, vi har med, når vi indgår i et fællesskab.

I destruktive fællesskaber bruger vi forkerte redskaber på at komme nærmere hinanden, mener forstander på Brandbjerg Højskole, Simon Lægsgaard.

- I negative fællesskaber forsøger du at indrette den anden efter dit verdensbillede, og du er ikke villig til at flytte dig selv. I stedet skal vi øge vores rummelighed, så vi kan rumme hinanden på trods af alle forskellene, siger Simon Lægsgaard.

Reel interesse for det andet menneske er væsentligt i et positivt fællesskab.

Selvom han ser anerkendelse som et fortærsket udtryk, er det netop det, vi har brug for. Vi skal ses og tages alvorligt, og anerkendes for forsøget, selvom vi fejler.

For vi har brug for fællesskaberne, mener Simon Lægsgaard:

- Vi lever i en mangeltilstand, vi vil være mere, end os selv. Vi har alle længslen efter at blive til mere, end vi allerede er. Længslen driver os driver os hen imod hinanden. Længslen kendetegner vores menneskelighed.