I slutningen af 1800-tallet satte sociologen Durkheim sig for at undersøge selvmordsrater. Det viste sig, at antallet af selvmord var væsentligt lavere i Sydeuropa end i Nordeuropa. Durkheims forklaring var overraskende.
Først arbejdede han med tesen om, at temperaturen var årsagen. I stedet fandt han ud af, at det var religion, der spillede en rolle i antallet af selvmord. I protestantiske Nordeuropa var man mere individualistisk, og selvmord er en individuel beslutning, mente Durkheim. I det katolske Sydeuropa indgik man i højere grad i forpligtende fællesskaber, hvor man vidste, at selvmord gik ud over fællesskabet.
Durkheims selvmordsstudier er det første, ph.d. i teologi Christian Hjortkjær henviser til, da han bliver stillet spørgsmålet, om reformationen har gjort os til større individualister. Også i dag er der forskel på fællesskabssynet i protestantiske Nordeuropa og katolske Sydeuropa, mener Christian Hjortkjær.
Danskernes syn på fællesskab kan ses i en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for folkekirken.dk. Den viser, at 75,3 procent af danskere i højere grad mener, vi selv vælger de fællesskaber, vi er en del af. 61,7 procent af danskerne mener, at vi i højere grad vælger fællesskaber med mennesker, der minder om os selv.
Samfundsforskerne er enige med danskerne. Det er klassisk samfundsvidenskab at høre om zapperkulturen, hvor unge zapper rundt fra et fællesskab til et andet. De klassiske fællesskabsbastioner som naboskabet og fagforeningerne smuldrer.
Luther lagde kimen til en individorienteret forståelse, hvor det var forholdet mellem den enkelte og Gud, der betød noget.
- Luthers store bedrift er at sætte individet i centrum, men samtidig sige, at det stadig er Gud, der har magten.
Christian Hjortkjær underviser på Silkeborg Højskole og har derudover skrevet ph.d.-afhandling om Kierkegaard. Han læser derfor Luther gennem Kierkegaard, og pointerer, at den tyske munk kan læses på flere måder. Ifølge Christian Hjortkjær satte Luthers fokus på den enkeltes forhold til Gud samtidig et større fokus på den enkelte.
Men Luthers tanke var ikke, at man bare skulle kere sig om sig selv.
- Hensigten spillede en afgørende rolle for Luther: Om fællesskabet er til for, at jeg skal få noget ud af det, eller om man er til for fællesskabet. I dag kan man kritisere, at vi bruger fællesskaber som middel til vores egen udvikling. For Luther er det lige omvendt. Fordi Gud allerede har frelst os, er vi sat fri til at tjene næsten. For Luther er hele pointen, at fællesskabet er at opbygge den anden. Fællesskabet er målet med det hele, siger Christian Hjortkjær.
Luther mente, det var frisættende at ofre sig selv til den anden, siger Christian Hjortkjær:
- Når vi ikke er bundet til vores eget selvrealiseringsprojekt, er vi sat fri til noget helt andet, nemlig at realisere kærligheden til næsten.
Oplysningstiden tog første del af Luthers lære: At sætte individet i centrum. Men de droppede den anden del: Gud havde ikke længere magten.
- I 1700-tallet opstod et overdrevet fokus på individet, og vi gik fra individ-tanke til individualismen, siger Christian Hjortkjær.
Selvom mange af skæbnefællesskaberne er forsvundet, er de store fællesskaber ikke helt væk, mener Christian Hjortkjær:
- Det er ret tydeligt, at der både er en stærk individualisme og stærke fællesskaber i dag. Tager vi noget som klimakampen er det forunderligt at se, hvor meget de unge kæmper fælles for den sag, endda for en sag, som ikke engang bare er fællesskab, men som står over fællesskab, som står i fællesskab med andre generationer. Vi er en del af et globalt fællesskab, af en fremtidig generation.
På Silkeborg Højskole underviser Christian Hjortkjær i faget ’Det utilstrækkelige selv’, der blandt andet tager livtag med følelsen af ikke at være god nok.
- Under en af timerne sagde en elev: ’Jeg er mest mig selv, når jeg giver af mig selv’. Det var en helt vidunderlig formulering, som ikke ligger forrest på elevernes læber, men som alle kunne nikke genkendende til, siger Christian Hjortkjær og fortsætter:
- Det er helt grundlæggende Luther, at vi finder en frihed i det, vi giver af os selv.
Håbet kan komme af troen eller blive givet til os af et andet menneske eller det store fællesskab. Læs mere om håb - både det lille og det store - her.
Her kan du læse mere om afskeden, både den gode og den svære, om at bevare livet i døden, og hvad vi siger til hinanden - eller ikke siger.