Ulandsbistand – op eller ned?
Mens solen skinnede fredfyldt over Allinge havn var fronterne trukket skarpt op da DF-politiker Søren Espersen og biskop Peter Fischer-Møller lørdag formiddag diskuterede kirke og politik i folkekirkens telt på Folkemødet.
Venstres nye forslag om at sænke ulandsbistanden med 2,5 milliard kickstartede debatten om kirke og politik i folkekirkens telt på Folkemødet på Bornholm.
Søren Espersen og Peter Fischer-Møller var på ingen måde enige om, hvorvidt venstres forslag er en god ide
"Jeg ser gerne, at ulandsbistanden bliver sat ned. Politik handler om at prioritere. Jeg vil hellere bruge pengene på de udsatte i Danmark,” lød det klart fra DF-politikeren.
Biskop Peter Fischer-møller var dog af en anden holdning.
”Jesus taler om, at vi har et særligt ansvar for udsatte mennesker. Og vi kan se, at dem som er mest udsatte for klima og miljøforandringer, det er folk i den 3. verden. Dem som i forvejen har for lidt. Det handler ikke om et enten-eller. Vi kan godt fastholde ulandsbistanden og samtidig hjælpe de udsatte i Danmark,” lød det fra biskoppen.
Ud over ulandsbistand blev folkekirkens forhold til miljøpolitik, stormoskeer og mission livligt debatteret.
Folkekirken deltager for 2. gang på Folkemødet på Bornholm.
Se programmet for folkekirkens telt
Se billeder fra folkemødet på vores facebookside
Af Anne Dorte Nørby