Udmeldte tror, kirken kræver bogstavelig tro

I 2013 sendte Mads Hestbech en mail til det lokale kirkekontor. Han skrev, at han ville meldes ud af folkekirken. 

- Allerede i gymnasietiden vidste jeg, at jeg ville melde mig ud. Jeg er døbt og konfirmeret, men det var bare fordi, det var noget, man gjorde. Jeg er et meget videnskabeligt menneske. Jeg tror på facts, jeg tror på ting, jeg kan forholde mig til. Det er en total fjern tanke at være en del af et fællesskab, hvor jeg ikke er enig i det hele, siger Mads Hestbech. Han er i dag 29 år, kandidatstuderende og bor i København.

Mads Hestbech ligner mange af dem, der oftere end andre melder sig ud af folkekirken: Unge højtuddannede mænd fra København, der har en naturvidenskabelig tankegang. 

Alderen spiller en rolle

De unge melder sig i højere grad ud af folkekirken end de lidt ældre. I 2016 meldte 24.728 mennesker sig ud af folkekirken. Af dem var 46,5 procent mellem 20 og 34 år.

De unge melder sig oftere ud, fordi de er et sted i livet, hvor de eksistentielle temaer sjældent fylder meget, mener Lars Sandbeck, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

- De 20-34-årige er i en aldersgruppe, hvor mange ikke spekulerer voldsomt meget over døden eller de helt store eksistentielle emner. Når jeg husker mig selv i den alder, var man meget påståelig og skråsikker i sine synspunkter, hvilket er et udtryk for, at man ikke er modnet mentalt og ideologisk endnu, siger han. 

LÆS OGSÅ: Udmeldelser er en samfundstendens

Unge mænd med naturvidenskabeligt verdenssyn

Religionssociolog Peter Lüchau har foretaget en større statistisk undersøgelse af de udmeldte. Han fortæller, at det ofte er højtuddannede mænd i 18-45-årsalderen med et naturvidenskabeligt verdenssyn, der tjener mere end gennemsnittet og som bor i Hovedstadsområdet, der melder sig ud af folkekirken.

Pd.h.-studerende Karen Marie Sø Leth-Nissen har interviewet fem udmeldte. Det viste sig, at de fandt kirken uvedkommende allerede fra konfirmandforberedelsen. Hvis man samtidig ikke er vant til kirken hjemmefra, bliver man hurtigere fremmedgjort, vurderer hun. En anden faktor er en uddannelse, der påvirker en til et mere naturvidenskabeligt verdenssyn.

- Flere af dem, jeg interviewede, var ingeniører, og de sagde, at de gennem uddannelsen var kommet i konflikt med det med Gud og religion. Men det var ikke nok til, at de meldte sig ud, siger Karen Marie Sø Leth-Nissen, som peger på, at der ofte skal en konkret anledning til.

Debat udløser udmeldelser, men er ikke årsagen

Sidste forår var aarhusianske bybusser plastret til med spørgsmål som ”Hvorfor tro på en gud?” og ”Talte Jesus og Muhammed med en gud?”. Ateistisk Selskab stod bag kampagnen, der førte over til en hjemmeside, hvor man kunne melde sig ud af folkekirken.

Men kampagnen var bare det, der udløste udmeldelsen efter mange års overvejelse af medlemskabet, mener religionssociolog Peter Lüchau.

- Udmeldelse er en forholdsvis langvarig proces. Der er den mentale udmeldelse og den praktiske udmeldelse. De ’mentalt udmeldte’ har ikke noget forhold til folkekirken, og det er først på det punkt, de kan finde på at melde sig ud, siger Peter Lüchau.

LÆS MERE: At læse Bibelen

Folkekirken kan rumme tvivlerne

Kampagnen fra Ateistisk Selskab har skrevet sig ind i et syn på folkekirken, som mange danskere har, mener Lars Sandbeck, der er lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

- Ateistisk Selskab tænker som mange danskere: For at man kan kalde sig kristen, skal man sætte flueben ud for alt, der står i Bibelen. Hvis der er et sted, hvor du ikke kan sætte flueben, dumper du i den kristne tro. Ateistisk Selskab har den opfattelse, at man er en hykler, hvis man ikke køber den pakke, siger Lars Sandbeck. 

Samme forståelse oplevede kandidatstuderende i religionssociologi Christina Øager blandt udmeldte. Hun har netop afleveret specialeafhandling, hvor hun har talt med 115 mennesker, der har meldt sig ud af folkekirken. 

- Det er interessant, at en del af de folk, der forklarer deres udmeldelse ud fra et forskelligartet verdenssyn end det folkekirken står for, fremhæver de kristne dogmer. De føler, at det er hyklerisk at være medlem af folkekirken, fordi de fx ikke tror på treenigheden eller jomfrufødsel, siger Christina Øager.

Men folkekirken bygger netop ikke på et bogstaveligt bibelsyn. Her er plads til tvivlerne og til forskellige syn på kristendommen, siger Lars Sandbeck:

- I folkekirken har vi jo den opfattelse, at troen ikke er en eksamensopgave eller en facitliste. Folkekirken kan netop rumme det menneske, som tvivler.