Troen udfolder sig på to ben

Marianne Luna Røndal 

Sommeren handler for mange om at være ude i det fri, nyde de lyse nætter, dufte hylden, bade, grille og gå ture. Kalder gåturene på ekstra ånd, er der rig mulighed for at tage troen med på vandretur.

Pilgrimsvandringer er blevet populære, og turen behøver ikke gå hele vejen til Spanien for at vandre med et åndeligt sigte. Nye pilgrimsruter og herberger skyder op i Danmark, så man kan vandre længere ruter med billig overnatning undervejs.

Ny pilgrimsrute i Haderslev

I sidste weekend indviede flere hundrede mennesker Camino Haderslev Næs, en ny pilgrimsrute på 106 kilometer mellem 9 kirker i et blødt, sønderjysk landskab. Indvielsen begyndte med gudstjeneste ved biskop Marianne Christiansen i Haderslev Domkirke.

Herefter kunne vandrerne vælge mellem korte og længere vandreture. Blandt andet en familievandring, en byvandring, en vandring i raskt trav, en kirkevandring i kirken, en ridetur på hesteryg og en åndelig vandring over Luther-rosen.

Den åndelige vandring stod pilgrimspræst Elisabeth Lidell for.

- Vi vandrede skiftevis alene i stilhed og to og to i samtale om de syv pilgrimsord: Enkelhed, stilhed, frihed, langsomhed, bekymringsløshed, fællesskab og åndelighed. I forlængelse af søndagens evangelium, der handlede om, at vejen til Gud går gennem medmennesket bad jeg endvidere de 32 vandrere i min gruppe om at tænke på et menneske, der havde ledt dem til kristendommen, fortæller hun om indvielsen af den nye pilgrimsrute.

Meningsfuld trospraksis

Elisabeth Lidell går. I Haderslev, Himmerland, Hærvejen, Trondheim og Mols Bjerge. Hun går ikke bare for at gå. Siden 2009 har hun været ansat som pilgrimspræst i Aarhus Stift, hvor hun har som mål at udbrede det, hun kalder ’meningsfuld trospraksis’. 

- Jeg oplever, at folk får mere livsmod, mere glæde og mere tro, når de vandrer. Efter en kortere tur vender man som regel opløftet hjem og har lyst til mere. Det er en fornyende måde at pleje det religiøse på, siger hun.

Pilgrimsvandring er også for ateister

Man behøver dog ikke være religiøs for at vandre som pilgrim.

- Der kommer også ateister på mine pilgrimsture, og det synes jeg er så spændende. Det er virkelig godt at sidde i en studiekreds og få stillet spørgsmål af ikke-troende, for det hjælper med at sætte ord på det åndelige. Jeg synes, vi i Danmark har brug for mere frimodighed i forhold til at tale om Gud. På en pilgrimsvandring kan vi øve os i at tale om det, siger Elisabeth Lidell.

Naturen er alles hjem

Elisabeth Lidell ser pilgrimsvandring som en god, pædagogisk model til at videreformidle troen.

- Vi lærer, mens vi er i bevægelse og husker med kroppen. Jeg brænder for pilgrimsvandring, og jeg synes, det er en vigtig måde at få fat i folk, der ikke kommer i folkekirken. Naturen er vores alles hjem, siger Elisabeth Lidell.

Pilgrimspræsten holder arrangementer landet over og møder mange slags mennesker.

- Jeg møder folk, der er vant til at gå i kirke og vil fordybe deres tro, og folk, for hvem kirken er fremmed, men som er nysgerrige og åbne. De har måske ikke været i kirke siden de blev konfirmeret, de har været forbi Østens religioner, og som midaldrende vender de tilbage til kristendommen for at søge mening, siger Elisabeth Lidell.

En anden måde at holde gudstjeneste på

Hun ser pilgrimsvandringer som en anden måde at holde gudstjeneste på:

- Det er en kristendom for alle sanser, en udvidet kirkegang. Pilgrimsvandringer er en blanding af højskoleliv, spejderliv og kirkegang.

Pilgrimsvandringerne kan være på alt mellem 2 og 22 kilometer om dagen, når Elisabeth Lidell arrangerer dem. I Trondheim vandrer hun hver sommer 2 km med plejehjemsbeboere, mens hun i denne uge har vandret i Mols Bjerge med en skoleklasse. Ruten, længden og temaerne for samtalerne og refleksionerne ændrer sig, men en ting ligger fast: 

- Det er vigtigt, at vi ikke får ordforstoppelse, så derfor går vi skiftevis i stilhed og gumler på Guds ord og skiftevis i samtale.

Elisabeth Lidell mener, at pilgrimsvandringer kan være med til at forny folkekirken:

- Vi sidder ikke passivt på en kirkebænk, vi bevæger os i det fri, og så kan vi høre ordene, bibelhistorierne, bønnerne på en ny måde. Det løfter ligesom sindet opad. Vi kommer ud i det hellige rum, Vorherres store katedral.