Troen mangler et sprog
Religion og tro fylder meget i både medier og i politiske debatter. Men de færreste tør tale om deres egen tro. Problematisk mener forfatter og Landsforeningen af Menighedsråd, som står bag nyt initiativ.
Mia Leth Frisch Hviid
Landsforeningen af Menighedsråd har netop igangsat initiativet ’Tal om tro’. Formålet med initiativet er at opfordre menighedsrådene rundt om i landet til at sætte trosspørgsmål på dagsordenen. Landsforeningen ønsker nemlig, at det igen bliver naturligt at tale om tro.
Bag initiativet står landsforeningens liv- og vækstudvalg, som mener, at menighedsrådene skal kunne andet og mere end at administrere kirkernes praktiske opgaver. Derfor er det håbet, at rådsmedlemmerne kan blive klædt på med værktøjer som samtalekort, billeder og tekster, der kan fungere som samtaleåbnere og hjælpe til at få et sprog til at tale om tro.
Tiltrængt initiativ
Iben Krogsdal er forfatter og salmedigter og har bidraget til initiativets inspirationsliste ved at dele sine tanker om, hvad salmer betyder for troen. Og hun finder Landsforeningens initiativ tiltrængt i en tid, hvor tendensen er, at folk i stigende grad holder sig tilbage fra at tale om deres egen tro. Hun peger særligt på to årsager til den tilbageholdenhed.
- Den ene årsag er, at folk er blufærdige og vil have deres tro i fred et sted, hvor den ikke kan blive misforstået eller dømt. Den anden årsag er, at man mangler et sprog til at tale om troen. Hvis folk er bange for at formulere sig mere skævt end rigtigt om noget så betydningsfuldt, så tier de hellere end at tale. Udfordringen er, at folk kommer til at tale i klicheer og floskler, som slet ikke dækker deres livserfaring, fortæller Iben Krogsdal.
Vi skal synge og tale sammen
Tidligere overleverede man det religiøse sprog fra generation til generation gennem fx salmerne. Man kunne salmerne udenad og de sad derfor i kroppen på folk. Iben Krogsdal er overbevist om, at en stor del af forklaringen på, at mange mennesker i dag ikke har et religiøst sprog er, at flertallet af danskerne ikke kan mere end 5, måske 10, salmer. Hun mener, at dét er et krisetegn for kirken, som ikke er opmærksomme på problemet. Folk synger jo med på salmerne i kirken, men de kender dem ikke, forklarer Iben Krogsdal og fortsætter:
- Troen lever af sprog. Og uden et religiøst sprog vil troen være fattig. Det vigtige er ikke, at man kan forklare, hvad man tror på, for det handler ikke om at kunne formulere religiøse dogmer og læresætninger. Det vi har brug for er et levende religiøst sprog, som åbner og udvider vores verden og virkelighed i stedet for at lukke den.
Derfor mener Iben Krogsdal også, at initiativet fra Landsforeningen af Menighedsråd er et rigtig fint initiativ, som forhåbentligt også kan inspirere andre uden for menighedsrådene til at turde tale om deres personlige tro.
- På mange fronter skal vi arbejde på at udvikle et levende religiøst sprog, der også fungerer i dag. Det religiøse sprog kan vi holde i live ved at skrive videre på det. Og så bliver sproget rigere ved, at vi taler med hinanden. Samtalen er vigtig, for dén er med til skabe et nyt sprog, siger Iben Krogsdal.
Landsforeningen af Menighedsråd holder Årsmøde på Nyborg Strand fredag d. 8. - søndag d. 10. juni. Se programmet for de mere end 500 menighedsrådsmedlemmers møde her.
Læs mere om Landsforeningen af Menighedsråds initiativ ’Tal om tro’ på hjemmesiden www.talomtro.dk.
FAKTA: Iben Krogsdal
Iben Krogsdal er forfatter, foredragsholder og salmedigter. Hun er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi i 1995 og fik i 1997 en kandidatgrad fra Religionsvidenskab. I 2009 færdiggjorde hun desuden en ph.d. fra Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Iben Krogsdals forskning i moderne menneskers religiøsitet og forhold til kristendommen er udgivet i de faglitterære værker ’De nye myter’ og ’De måske kristne’.
I 2000 debuterede Iben Krogsdal med novellesamlingen ’Træfpunkter’ og har siden udgivet flere noveller, børnebøger, digte og en roman. I 2010 debuterede hun som salmedigter med salmesamlingen ’Vi som er søgende’, og har siden løbende udgivet salmesamlinger.