Trivsel blandt frivillige til debat

Eva-Marie Møller

”Har jeg reddet verden nok i dag, hvis jeg går hjem før 17?” er et spørgsmål der kan melde sig hos nogle frivillige. Spørgsmålet understreger, at den frivillige indsats sommetider kan føles noget grænseløs. Mange frivillige lægger deres kræfter i de store organisationer som f.eks. Mødrehjælpen, Kræftens Bekæmpelse og Roskilde Festival eller i de mindre som f.eks. Stop Madspild og flygtningebørn.dk. Frivillige er, som navnet siger, mennesker der arbejder frivilligt i en organisation, de sympatiserer med – vel at mærke uden løn.

”Spørgsmålet understreger den dårlige samvittighed, frivillige kan føle, fordi det, at hjælpe med at gøre verden til et bedre sted, ikke har nogle grænser” lyder det fra ph.d. Nathalie Perregaard, der er analysekonsulent ved CFSA (Center for Frivilligt Socialt Arbejde). Hendes seneste projekt handler om arbejdsmiljø og trivsel i frivillige sociale organisationer, som der kan være særlige udfordringer omkring.

”Mange frivillige anvender deres følelser aktivt i mødet med brugeren. Man skal bruge sin medfølelse, empati og sin indlevelsesevne. Derfor er der høje følelsesmæssige krav i det frivillige arbejde. Det betyder også, at der kan opstå, det man kalder ”medfølelsestræthed”, hvis man ikke har redskaber til at træde ind og ud af følelserne. Jeg så det f.eks. hos en frivillig, der arbejdede med traumatiserede flygtninge: Hun kunne pludselige ikke mere.”

Mistrivsel til debat på Folkemødet

Lidt mindre end halvdelen af danskerne bruger deres fritid på frivilligt arbejde, viser tal fra CFSAs befolkningsundersøgelse fra 2019-2021

De frivillige varetager i stigende grad flere og centrale roller i samfundet, og de påtager sig opgaver af varierende karakter - fra stort ansvar og medejerskab til aflastning og medhjælp - i mange forskellige arbejdsfælleskaber.

Der skal bruges energi på arbejdsmiljøet blandt de frivillige, konstaterer Nathalie Perregaard, der vil bringe debatten op på Folkemødet til folkekirkens event om manglende trivsel hos de frivillige.

”På mange måder er det frivillige arbejde i dag blevet professionaliseret, men det kan stadig være lidt fremmed for nogle frivillige organisationer at anvende klassiske arbejdsmiljøredskaber, som vi kender fra det professionelle arbejde. Mange er også i tvivl om, hvorvidt arbejdsmiljølovgivningen gælder på området. Men loven gælder også for frivillige organisationer, og der kan være god mening i at anvende redskaber, vi kender fra det professionelle arbejde, når det gælder frivillige; de skal også have et godt arbejdsklima.”

Svært at tiltrække unge

Tendensen til et anderledes og mere professionelt miljø omkring det frivillige arbejde optager også Lotte Kofoed, Rådmand og udvalgsformand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg, SF og frivillighedskoordinator

”Mange frivillige organisationer har ikke kunnet følge med, for man forstår ikke, hvad der er brug for. Der er meget ændret; tidligere deltog mange frivillige i de unges aktiviteter som spejder og idræt, men der er ikke det samme behov i dag.”

”Generationerne ser frivillighed meget forskelligt. Ældresagen og Mødrehjælpen er de klassiske frivilligeorganisationer for den ældre generation, men det tiltrækker ikke de unge. Når jeg kommer rundt som politiker og besøger frivillige organisationer, siger 95 %: 'Vi kan ikke få unge frivillige'.”

Ifølge Lotte Kofoed er det måden, man organiserer frivillige på, der ikke virker motiverende.

”Et frivilligt arbejde skal ikke bare være noget på ens CV. Man skal sige 'Hvad kan det her projekt lige specielt for dig?'. Den måde, Roskilde festivalen gør det på, tiltrækker de unge. Det er 3-4 dage, man står f.eks. i en madbod og vasker op, og man opnår anerkendelse ved at få et festivalpas.” 

Her er Nathalie Perregaard enig:

”Vi ved, at unge har en tendens til at deltage mere episodisk. De er i højere grad interesserede i kortere forløb, og så går de videre til et nyt projekt. Det kan være tre måneder eller et halvårligt arrangement, der giver mening for dem.”

Skal ikke gøres til eksperter

Helsingørs biskop Peter Birch har gennem sit virke som præst arbejdet med frivillige i kirkens regi med f.eks. Kirkens Korshærs arbejde blandt hjemløse i ’Fedtekælderen’ på Christianshavn og i madklubben for og med flygtninge i Byens Hus i Hellerup. Han mener, at det er en stor styrke, at vi her i landet har så mange frivillige.

”De fleste, der går ind i et socialt diakonalt, frivilligt arbejde er robuste og realistiske. De er motiveret af deres engagement og ønske om at gøre en indsats og har ikke på den måde brug for en anerkendelse fra ledelsen eller andre.” 

Men omvendt skal man ikke at gøre de frivillige til eksperter, lyder det fra biskoppen. 

”De frivillige skal være bevidste om, at de ofte arbejder i asymmetriske forhold, og man skal give de frivillige etiske retningslinjer. Den frivillige skal vide, at der er tavshedspligt, at man ikke må overskride grænser eller virke krænkende, når man har med sårbare mennesker at gøre.” 

Biskoppen henviser til en tilbagevendende diskussion om, hvorvidt den frivillige indsats kamuflerer en indsats, som stat og kommuner i virkeligheden burde stå for? 

”Den frivillige indsats skal først og fremmest handle om det menneskelige møde, om den merværdi, der opstår i mødet mellem mennesker – det er en dimension, som velfærdssamfundet ikke altid magter. Den frivillige kan godt bruge 5 minutter mere på en samtale, som den professionelle ikke har tid til." 

Forventning om glæde eller taknemmelighed

Nathalie Perregaards understreger, at frivillige gerne vil have noget igen. Der er en forventning om at få glæde eller taknemmelighed, når den frivillige for eksempel står over for en sårbar bruger.

”Organisationerne skal hjælpe med at formidle taknemmelighed. Den sårbare bruger, som f.eks. kan være handicappet eller psykisk sårbar, kan måske ikke udtrykke sin glæde og tilfredshed overfor den frivillige.”

Helt konkret foreslår Nathalie Perregaard:

”Der skal der være forventningsafstemning. Enhver, der starter som frivillig, skal have en samtale med en koordinator eller leder, og organisationerne skal løbende følge med i de frivilliges trivsel, fx via surveys, samtaler eller måske supervision i nogle tilfælde. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at organisationen hylder de frivillige og sørger for at tilbyde nogle sociale arrangementer.”