Fortsæt til hovedindholdet
5. februar 2024

Succes-ungdomsserie retter fokus mod præsten

For få unge kender til muligheden for at tale fortroligt med en præst, når trivslen er under pres, viser rapport. Det skal et samarbejde mellem folkekirken og prisvindende instruktør lave om på. 

Scene fra ungdomsserien ZUSA

Scene fra ungdomsserien ZUSA, som er blevet et stort hit på videoplatformen YouTube, særligt blandt de 13-24 årige. Foto: ZUZA

De unge ved det ikke, men der findes over 2.000 af dem: Præster, som er uddannet i at lytte.

56 procent af de 18-29-årige kender ikke til muligheden for at få en fortrolig og gratis samtale med en præst om personlige problemer. Det kan man læse i rapporten ’Folket og folkekirken 2022’, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag.

Fakta

Mistrivsel blandt unge

Blandt de ældste skoleelever er der et stort mindretal, som mistrives og har mentale helbredsproblemer, og som føler sig ensomme eller stressede. 

 

Det gælder især piger i 9. klasse, hvor andelen, som har fået det værre, er steget markant gennem de senere år. Det fremgår af den landsdækkende rapport ”Skolebørnsundersøgelsen 2022” fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.

 

Også rapporten ’Børn og Unge i Danmark’ fortæller om en fortsat stigning i psykisk mistrivsel blandt unge: Her føler flere sig ensomme og har lav livstilfreds­hed.

Filminstruktør: Et oplagt samarbejde

For at gøre de unge opmærksomme på muligheden for at tale med en præst har folkekirken indgået et betalt samarbejde med den prisvindende filminstruktør Jonas Risvig, som står bag serier som ’Salsa’ og ’Da Danmark blev Suspekt’.

I et nyt afsnit af ungdomsserien ZUSA er folkekirken med til at sætte fokus på mental trivsel blandt unge. Da en af seriens hovedpersoner har ondt i livet, hjælper det ham at tale med en præst, som han har fået kontakt til gennem sin studievejleder. Noget som hans venner i serien umiddelbart synes lyder lidt underligt.

SE SERIEN PÅ YOUTUBE HER

Og selvom der måske er et stykke vej fra fest og sjusser til sjælesorgssamtaler, ser seriens skaber samarbejdet med folkekirken som helt oplagt: 

- Vi vil gerne give de unge et rum, hvor de får ro til at reflektere, og vi vil også hjælpe dem med at sætte ord på nogle af de problemstillinger, de oplever hver eneste dag - og som er svære at tale med sine forældre om. Det har været et berigende og nærliggende samarbejde, da både folkekirken og holdet bag ZUSA-serien arbejder for det samme, siger Jonas Risvig.

Fakta

Bag om ZUSA-serien

ZUSA er instrueret af Jonas Risvig, som står bag flere ungdomsserier, musikvideoer og dokumentarfilm.

 

Serien vises på YouTube og udkom første gang i oktober 2022. Siden da har seriens seks afsnit haft over 1,2 millioner visninger.

 

37% af seerne er mellem 13 og 17 år, mens knap halvdelen er mellem 18 og 24 år.

 

Tidligere har blandt andre Psykiatrifonden, Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår været såkaldte "co-creators". Det vil sige, at det er et betalt samarbejde, hvor forskellige organisationer får mulighed for at få sine budskaber ud til en ung målgruppe via den platform og det fiktive univers, som serien har skabt.

Mangel på uvildige voksne

Det er mødet med en voksen, som lytter uden at ville fikse, der er værdifuldt for de unge. Det mener ungdomspræst i Vejle og studenterpræst på University College Lillebælt Anders Michael Grønfeldt. En stor del af hans arbejde er samtaler med unge mellem 15 og 35 år.

- De har brug for at blive taget alvorligt, men de har ikke et sted at gå hen. Fodboldtræneren har et bestemt mål med den unge, studievejlederen har et andet, og familiemedlemmer kan blive bekymrede eller kede af det, når den unge sætter ord på det, der er svært. Der er mangel på uvildige voksne, siger Anders Michael Grønfeldt. 

Samtaler med præsten 

  • En samtale med en præst er fortrolig, og samtalen er gratis.
  • Alle kan henvende sig til præsten – også hvis man ikke tror på noget eller har en anden trosretning.
  • Samtalen tager udgangspunkt i det, der fylder hos den unge. Der findes ikke rigtige eller forkerte emner at tale om.
  • Målet med en samtale er ikke at ’fikse’, men at lytte til og rumme den unge. Med det lettes lidt af presset fra den unges skuldre.
  • Præsten har tavshedspligt, og der føres ikke journal eller lignende.

Modsat hvad mange kunne tro, handler samtalerne med præsten sjældent om religion. Hvad der derimod er helt afgørende for de unge, er, at de kan tale frit uden konsekvenser for deres fremtidige liv. Præsten har nemlig udvidet tavshedspligt, og der føres ikke journal:

- Den tryghed er vigtig, for den har indflydelse på, hvor frit de taler. Det er vigtigt, for alene det at høre sine egne tanker sagt højt, er en vigtig dimension. Noget rykker sig i dem allerede ved det, siger Anders Michael Grønfeldt.

Det nye afsnit af ZUSA har premiere på Youtube mandag den 4. februar kl. 20.00. Se det her.

Fakta

Præsters udvidede tavshedspligt

Lovgrundlaget for de danske præsters tavshedspligt skal findes i Christian V´s Danske Lov. Her lyder kapitel 5, § 20 som følger: 

 

”20. Præsten maa ikke (uden sit Kalds Fortabelse) aabenbare hvad nogen for hannem i lønlig Skriftemaal bekient haver, med mindre det kunde angaa noget Forræderj, eller Ulykke, som ved Præstens Aabenbarelse kunde forrekommis; Og dog bør dens Navn, som det bekient haver, saa vit mueligt er, at fortiis.” 

 

Præster er altså bundet af en absolut tavshedspligt omkring skriftemålet, som kun kan brydes, hvis det kan forhindre forræderi eller ulykke. Ulykke tolkes i dag sådan, at præster har lov til at bryde tavshedspligten, hvis det kan forhindre fremtidige forbrydelser af særlig grov karakter såsom sædelighedsforbrydelser, mord, grov vold eller lignende (Retsudvalget, 2009-10, s. 3). 

 

Det vil således være i meget få tilfælde, at et brud kan komme på tale, og præsterne har i de tilfælde stadig lov til at hemmeligholde navnet på den for  8  modede gerningsmand, men kun afsløre så meget, at den fremtidige forbrydelse forhindres.

 

Kilde: ”Præsters tavshedspligt” af Lasse Mortensen, Center for Selvmordsforskning, Odense, 2015