Stort fokus på pressede unge

Andreas Lindbjerg Nielsen

Stress, angst, ensomhed, depression. Flere unge lever i dag i psykisk mistrivsel. Det fremgår blandt andet af tal fra rapporten Danskernes Sundhed 2017, som udkom i marts måned. Værst ser det ud for kvinder i alderen 16 til 24 år, hvor næsten en fjerdedel har svaret, at de har et dårligt mentalt helbred. Og kurven er opadgående for både de unge mænd og kvinder. 

Også fra politisk hold er det blevet et fokuspunkt. Politikere fra højre mod venstre står i kø for at understrege, at de unges trivsel er et væsentligt samfundsanliggende. 

Der findes ikke nogle simple svar på, hvorfor udviklingen er, som den er. Fagfolk peger blandt meget andet på et forhøjet pres som følge af uddannelsesreformerne, de digitale mediers effekt på de unges selvværd, en stigende individualisering i samfundet generelt og meget andet. 

Det er en samfundsproblematik, som også folkekirken i stigende grad retter fokus mod. Der er for nylig søsat en række forskelligartede tilbud, som forsøger at række en hånd ud til de unge, som føler sig pressede af omgivelserne, men som ikke ved, hvad kirken kan tilbyde dem.

Kirkeligt kernestof

På det netop overståede årsmøde for Landsforeningen for Menighedsråd var et af hovedpunkterne den pressede ungdom. Her besluttede man, at man vil lave flere tilbud til unge samt andre tiltag, der skal gøre de unge opmærksomme på kirkens tilbud.  

Formand Søren Abildgaard peger i et interview med Jyllands-Posten på, at de unges udfordringer og bekymringer handler om præcis de områder af menneskelivet, som kirken altid har talt ind i. Han siger:

- Alt i alt betyder det, at vi ser ind i en fremtid med en generation af unge voksne, for hvem folkekirken ikke længere danner et naturligt bagtæppe af værdier, som man kan falde tilbage på, hvis man er i sorg eller skal fejre livets store øjeblikke. Som kirke og menighed er vi derfor nødt til at bevæge os ud af kirkerummet og sognegården og frimodigt turde møde de unge der, hvor de er – nemlig på uddannelsesinstitutioner, gymnasier, erhvervsskoler, på nettet og i nattelivet.

Ung-kirker kan inspirere

I ungdomskirken UngK i Aarhus har man haft succes med at få nogle af de unge, som føler sig presset i livet og hverdagen, til at komme i kirken. Blandt andet ved at samarbejde med lokale kirker omkring arrangementer som ”SU-middag”. Det handler udelukkende om at spise sammen og have tid til at snakke med hinanden, fortæller præst i UngK Marie Petersen:

- Vi ser mange pressede unge hos os, som bliver glade for at opdage en kultur, hvor der er tid til dem. Tid er luksus i mange unges liv. Omvendt kan vi se, at hvis ikke vi har tid til at sætte os ned og være sammen med dem, så forsvinder de hurtigt igen.

- Hvis man vil lave lokale arrangementer, som skal få flere unge til at bruge kirken, så skal man tone rent. Der må ikke være skjulte dagsordener som fx bordbøn, hvis ikke det er annonceret på forhånd. Da vi begyndte med ”SU-middag”, var der seks deltagere, i dag er der cirka 30, hvoraf en del også er begyndt at komme i den lokale sognekirke og have samtaler med præsten samt i fællesskabet i UngK, fortæller Marie Petersen.

Sidste år besøgte i alt 16.000 unge kirken.

Altid, allerede elsket

Der kommer en del i UngK, som ikke er medlemmer af folkekirken, og det er helt i orden, siger Marie Petersen. Der er ingen forventning om, at de skal melde sig ind, men får de lyst på et tidspunkt, er det en bonus.

Udover fællesspisning har kirken tilbud som gratis yoga, torsdags-talks, hvor der for eksempel kan være bæredygtighed på programmet, højskolesang, meditation og meget mere.

- En del af vores aktiviteter er populære, fordi de taler ind i den virkelighed, pressede unge lever i. Meditation, yoga eller samtaler med mig er tilbud, hvor det handler om at være tilstede, siger Marie Petersen.

På et dybere plan mener præsten, at folkekirkens grundbudskab rammer mange unge. At man er elsket, lige gyldig hvad man har præsteret – eller ikke præsteret.

Sjælesorg på nettet

Som det fremgår af de årlige statistikker, sker der et fald i antallet af unge, som går i kirke. I hvert fald i den fysiske. Derfor er der flere forsøg på at nå de unge der, hvor de er: På nettet og på de sociale medier.

Et af de nyere tiltag er 'Sjælesorg på nettet'. Her har man siden begyndelsen af 2017 kunnet chatte - helt anonymt - med en præst om sine problemer. Tilbuddet er ganske vist for alle aldersgrupper, men man har især forsøgt at henvende sig til de unge - blandt andet med kampagnen “Du er ikke alene”, som retter sig mod de 18- til 25-årige. 

LÆS OGSÅ: Nu tilbyder folkekirken sjælesorg på nettet 

Den daglige leder af Sjælesorg på nettet hedder Pernille Hornum. Hun er sognepræst og udviklingskonsulent og kan sagtens genkende billedet af, at der er en voksende mental mistrivsel blandt de unge, som benytter tilbuddet.

- Man kan mærke på samtalerne, at de unge føler et højt præstationskrav fra deres uddannelse. Men også på et mere mellemmenneskeligt plan, hvor de faktisk ofte påvirker deres krav til sig selv og hinanden. Måske på grund af kravene udefra. Måske på grund af, at flere af de unge tilstræber en perfektionisme, som især fremelskes på Facebook og Instagram. Og så kommer selvværdet til udtryk i mindreværd.

LÆS OGSÅ: Konkurrence gør unge mere ensomme

- Det, vi kan gøre, er at give dem et helle, hvor de kan være dem, de er. Det er et anonymt og usminket rum, hvor man ikke skal stå frem med ansigt og vise sin sårbarhed. Vi vil gerne sige til dem, at ‘du er rigtig god, som du er’. Det er helt grundlæggende omsorg for sjælen.

Ifølge Pernille Hornum er den digitale form god, fordi de fleste unge har sin telefonen eller computeren tæt på og er tilstede på de digitale medier, hvorimod de er svære at hive ind i den fysiske kirke.

Danmarks første digitale kirke

Et andet digitalt tiltag, som er målrettet unge mellem 20 og 40, er det helt nystartede projekt GETSEMANE. En digital kirke med fysisk adresse i Horsens.

Idékvinden bag kirken er Sarah Høgh Lodberg. Hun skriver i præsentationen på GETSEMANEs hjemmeside:

- (...) jeg mener, at det er tid til at tænke folkekirken, tro og eksistens i nye former. Der er brug for et digitalt rum, hvor man kan finde mening og dybde. Derfor vil vi med GETSEMANE skabe Danmarks første engagerende, digitale, folkekirkelige fællesskab med plads til tro og eksistens.

Større efterspørgsel på studenterpræster

Hos de danske biskopper er man også opmærksomme på problemet med de hårdt pressede unge. På bispemødet i januar 2018 kunne alle biskopper nikke genkendende til et stigende behov for præster på uddannelsesinstitutionerne. Ikke kun på de store uddannelsesinstitutioner, men i stigende grad også på eksempelvis gymnasier og erhvervsskoler.

LÆS OGSÅ: Stressede unge efterspørger præster

Nicolai Halvorsen, studenterpræst på natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter i København, fortæller, at han får et stigende antal henvendelser fra en række uddannelsesinstitutioner, der efterspørger studenterpræster, de må henvise til eller spørger om, hvorfor de ikke har en studenterpræst. Ifølge ham handler det især om uddannelsesreformer:

- Vi ser effekten af, at de studerende skal meget hurtigere igennem uddannelsen. Der er mere stress, og hvis der sker noget for studerende personligt, er de studerende mere sårbare på grund af en mere stram studieplan. Og det omsætter sig i en øget efterspørgsel af studenterpræsterne som en fortrolig samtalepartner, siger han.

Der er i dag 17 studenterpræster tilknyttet fakulteterne på landets universiteter, men der er ligeledes en kraftig stigning i antallet af - og efterspørgslen efter - præster tilknyttet gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

Folkekirken på Folkemødet 2018 diskuterer unges trivsel i debatten ‘Ungdomsliv under pres’. Se deltagende debattører og tidspunkter samt det fulde program HER.