Stabil stemmeprocent til menighedsrådsvalget
Stemmeprocenten var ved menighedsrådsvalget 8. november nærmest uændret i forhold til sidste menighedsrådsvalg i 2012. Det viser nye tal fra Kirkeministeriet.
En sandsynlig analyse af stemmeprocenten er, at danskerne er meget godt tilfredse med, hvordan deres lokale kirke kører, mener Inge Kjær Andersen, medlem af Landsforeningens bestyrelse. Foto: Landsforeningen af Menighedsråd.
Jesper Moll, Landsforeningen af Menighedsråd
15,13 % stemte ved de 52 afstemningsvalg, der netop er overstået. Med valgene er de nye lokale ledelser for folkekirken på plads for de næste fire år. Selv om interessen for at stemme ved valgene har været begrænset, er stemmeprocenten nærmest uændret og ligger på samme niveau som ved de sidste mange valg. Ved valget i 2012 stemte 15 %.
Den højeste stemmeprocent var i Sejerø sogn, hvor hele 84 % stemte. De 297 stemmeberettigede havde to lister at vælge imellem, når deres kryds skulle sættes. Flest krydser blev der sat i Aabenraa, hvor 1.750 satte kryds ved en af de fire lister.
LÆS OGSÅ 65.000 har overvejet at stille op til menighedsråd
Valg svært at forholde sig til
Inge Kjær Andersen er medlem af Landsforeningens bestyrelse og glæder sig over, at valgprocenten er blevet fastholdt. Det lave antal afstemningsvalg, der er den laveste nogensinde, og den beskedne stemmeprocent har dog fået kritikere til at så tvivl om danskerne opbakning til folkekirken.
Inge Kjær Andersen er fortaler for at lave nye regler for valget. Valgformen, der de fleste steder minder mere om personvalg end listevalg, kan være svær at forholde sig til for mange medlemmer, erkender hun. Men hun mener ikke, at man kan sidestille valgdeltagelse med folkekirkens betydning for medlemmerne.
- Vi har en flot medlemsprocent, og kirkegangen er stigende mange steder. En lige så sandsynlig analyse af stemmeprocenten er, at danskerne er meget godt tilfredse med, hvordan deres lokale kirke kører. Den er der, når man har brug for den som ramme om livets store øjeblikke og spørgsmål. En lav interesse for at byde sig til i driften af kirken eller søge indflydelse på den, kan man ikke sidestille med en manglende interesse for folkekirken generelt, mener hun.
De nyvalgte menighedsråd tiltræder første søndag i advent, men det kan være sidste gang at menighedsrådsvalget gennemføres som i år. Et udvalg under Kirkeministeriet arbejder med forslag til, hvordan valgformerne kan ændres. Udvalget præsenterer deres forslag i 2017.
LÆS OGSÅ Menighedsrådsvalg: Du bestemmer, hvad din kirke kan
Om menighedsrådsvalget 2016
- Stemmeprocenten ved menighedsrådsvalget dækker over store forskelle. Lokalt svingede den nemlig mellem 5 og 84 i de 51 menighedsråd, hvor der blev holdt afstemningsvalg.
- I alt skulle der vælges kandidater til 1.699 menighedsråd, mens det tilsvarende tal ved valget i 2012 var 1.781 menighedsråd. Dengang var der afstemning til 85 af dem.
- Menighedsråd sidder normalt i en periode på fire år. Der kan dog søges dispensation, så funktionsperioden kan ændre. Før dette års valg har 152 menighedsråd søgt og fået dispensation til at forkorte funktionsperioden til to år. Læs her hvorfor det ifølge formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, ikke er overraskende.
- Se valgresultatet og en opdateret oversigt over afstemningsvalg