Sorggrupper i kirkerne styrkes
To præster har modtaget 2,16 mio. kr. fra Trygfonden til et projekt, der skal forbedre og udbrede sorgarbejdet i folkekirken.
Line Bjørn Hansen, præst i Husumvold Kirke og forfatter til bogen Sorggrupper i kirken, og Christian Juul Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet, har modtaget en donation på 2,16 mio. kr. fra Trygfonden til et 2-årigt projekt, som skal give flere efterladte mulighed for at komme i sorggruppe i folkekirken.
- Vi er utrolig glade for donationen fra Trygfonden, som skal bruges til at skabe overblik og kortlægge sorggruppeområdet i folkekirken, så vi kan komme til at gøre det endnu bedre. En anden del af projektet bliver at indsamle erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere arbejdet fremover.
- Der findes ikke noget evidensbaseret forskning om den kæmpe indsats, som folkekirken allerede leverer på området, så det vi ved i dag bygger på tilfældige erfaringer fra enkelte sogne. Med denne her undersøgelse kan vi tegne et billede af de generelle tendenser og derved lave de bedst mulige anbefalinger til kommende sorggruppeledere, fortæller Line Bjørn Hansen.
Med donationen fra Trygfonden er det hendes håb, at mange flere kirker får mod på at arbejde med særlige sorgforløb for efterladte. Det er nemlig oplagt, at folkekirken løser den opgave, mener hun.
- Folkekirken har en særlig kontakt til efterladte, og sjælesorg er et af vores kerneområder. Derfor er sorggrupperne så oplagt. Jeg mener i virkeligheden, at alle, der har at gøre med efterladte, har et særligt ansvar, og selvom patientforeninger som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse gør et fremragende stykke arbejde, så er det jo ikke alle, der falder ind i deres kategorier, siger Line Bjørn Hansen og tilføjer:
- En stor del af folkekirkens eksistensberettigelse er at tage sig af de mennesker i lokalsamfundet, som har brug for det. Det er en del af det ansvar, vi har som kirke.
Sorggrupper bryder ensomhed
Line Bjørn Hansen har skrevet bogen Sorggrupper i kirken om sine erfaringer med sorggrupper i sit eget sogn. Her har hun sammen med en frivillig, Lydia Thomsen, som er pensioneret sygeplejerske og plejehjemsforstander, inviteret efterladte til et sorggruppeforløb i kirken siden 2008. De har meget positive erfaringer fra arbejdet.
- Vi startede med sorggrupperne, fordi jeg inden for kort tid havde haft flere bisættelser, hvor der var en gruppe enker, som jeg tænkte kunne have god gavn af at møde hinanden. Disse mennesker møder jo ikke hinanden tilfældigt, så her er sognestrukturen helt uvurderlig, og vi kan som folkekirke være med til at give efterladte et netværk af ligestillede i lokalområdet.
- Det kan være meget ensomt at være sørgende, fordi man er alene på så mange måder. Jeg oplever, at det hjælper de efterladte at møde andre, der ved, hvad det handler om, og at det samvær bliver værdifuldt for dem.
Sorg er ikke en sygdom
Line Bjørn Hansen understreger, at sorggrupper i folkekirken ikke er et terapi- eller behandlingstilbud, men et tilbud til mennesker i sorg, som oplever almindelige reaktioner på det at miste. Hun mener samtidig, at grupperne kan være med til at skabe håb for deltagerne på en anden måde end individuel sjælesorg.
- Deltagerne i en sorggruppe vil ofte være forskellige steder i deres sorg, og her bliver de levende konkrete beviser på, at sorg også udvikler sig over tid. På den måde oplever mange mennesker, at det kan blive nemmere at leve med sorgen, og grupperne bliver et sted, hvor man kan bære sorgen sammen.
Det er langt fra alle efterladte, der er vant til at dele deres inderste tanker med personer de ikke kender, men det er netop sorggruppens styrke, at man kan være en del af fællesskabet på det niveau, man har brug for, fortæller Line Bjørn Hansen:
- I en sorggruppe behøver man ikke snakke hele tiden. For nogle kan det faktisk give en stor ro, at man i stedet kan lytte til andre og måske låne deres ord. Samværet i gruppen kan også være med til at aftabuisere og legalisere tanker og følelser, som det kan være svært at dele med ens pårørende.
Af Louise Haunstrup
FAKTA:
- Trygfonden har doneret 2,16 mio. kr. til sorggruppeprojektet.
- Projektet har til formål at forberede iværksættelse af flere sorggrupper i folkekirken og beskrive og sikre kvaliteten af sorggrupper i kirkeligt regi.
- Det skal bl.a. ske ved at kortlægge og dokumentere betydningen af den eksisterende praksis samt tilbyde kurser i oprettelse af sorggrupper og kvalificering af sorggruppeledere.
- Sorggruppeledere kan være præster eller frivillige. Undersøgelser viser, at det ikke er erfaring eller uddannelse, men faktorer som hjælperens motivation, varme, empati, omsorg og evne til at lytte, der er det vigtigste.
Læs mere om sorggrupper i folkekirken
Læs om Sorg og tab