Fortsæt til hovedindholdet
18. april 2017

Sorggrupper boomer i folkekirken

Antallet af sorggrupper i folkekirken er de seneste fire år steget med 52 procent, viser en ny opgørelse. Folkekirken er i dag er den største udbyder af sorggrupper i Danmark.

I dag er der 190 sorggrupper i folkekirken, og er i hele Danmark.
Foto: Sille Arendt, Sorggrupper i folkekirken - modelfoto.

Jacob Lybek, Københavns Stift

Tidligere var sorggrupper et nærmest ikke-eksisterende fænomen i folkekirken. Men i de seneste 5-10 år har fænomenet bredt sig til hele landet, og folkekirken er i dag den største udbyder af sorggrupper i Danmark. 

Ifølge en ny opgørelse fra Folkekirkens IT, som Københavns Stift har fået adgang til, er antallet af sorggrupper i folkekirken nu oppe på 190. Det svarer til en stigning på 52 procent i forhold til i 2013, hvor antallet var 125.  

I Københavns Stift, der omfatter kirkerne i København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør og Bornholm, er antallet af sorggrupper i øjeblikket 21, og flere grupper er på vej, viser en ny opgørelse. 

- På grund af det stigende fokus opretter vi nu et netværk for præster i Københavns Stift, der arbejder med sorggrupper. Og meningen er, at netværket på sigt skal udbredes til hele landet, så vi blandt andet kan udveksle erfaringer og drøfte de forskellige muligheder for efteruddannelse på området, fortæller sognepræst Stine Ravnborg Nissen, der er koordinator for det kommende netværk og til daglig sognepræst i Timotheuskirken i Valby.

Hun har siden 2013 selv stået i spidsen for otte sorggruppeforløb i samarbejde med en kollega.

Ofte målrettet bestemte grupper

Forløbene i grupperne varer typisk 6-12 måneder. Grupperne, der består af mellem 5 og 10 deltagere, er ofte målrettet bestemte segmenter. For eksempel forældre, der har mistet et barn. Det kan også være for folk, der har mistet en ægtefælle eller kæreste på grund af dødsfald eller skilsmisse. Andre grupper henvender sig specifikt til børn og unge. 

- Det gør en utrolig stor forskel, når man sætter et menneske i et rum med plads til at kunne tale om alt det, der trykker, når man har mistet en elsket. Sorggrupper kan være med til at mindske følelsen af ensomhed og meningsløshed, som mange efterladte oplever, og medvirke til at skabe livsmod og nye muligheder. Det handler om at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor man kan indgå i et fællesskab og spejle sig i hinanden og hinandens sorg, forklarer Stine Ravnborg Nissen.

Hun understreger, at arbejdet i sorggrupperne ikke handler om at missionere og sprede de kristne budskaber.

- Alle er velkomne i sorggrupperne, også selv om man ikke er medlem af folkekirken. Og man behøver ikke at opfatte sig selv som særlig religiøs eller være en af de faste kirkegængere for at være med. Faktisk er der mange af deltagerne, der kun meget sjældent kommer i kirken, siger Stine Ravnborg Nissen.

Forsker: Opgaven aldrig placeret

Ifølge sorgforsker og ph.d. Mai-Britt Guldin fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet er der flere årsager til, at folkekirken er blevet den største aktør med hensyn til sorggrupper.

- Opgaven med sorgbearbejdelse er aldrig rigtig blevet placeret i det offentlige system. Vi ser en del kommuner og sygehuse, der har oprettet sorggrupper, men det er ikke sat i system, og det er heller ikke særlig udbredt. Derfor er bolden i høj grad landet hos folkekirken. En anden forklaring kan hænge sammen med, at folkekirkens sorggrupper henvender sig til alle, mens  patientforeningernes sorggrupper henvender sig til mennesker i forbindelse med en bestemt lidelse eller sygdom, siger Mai-Britt Guldin.

Hun peger endvidere på, at præster er oplagte til at arbejde med sorggrupper, da de gennem deres arbejde har rig erfaring med at tale om sorg.  

Accept og fortrolighed

En af dem, der har været med i en af folkekirkens sorggrupper er 73-årige Gert Iversen fra København, som har deltaget i to sorggruppeforløb i Timotheuskirken i Valby. Han begyndte allerede to måneder efter, at hans søn døde af cancer. I det ene af forløbene gik hans datter også med i sorggruppen. 

- Det gav mig ro at deltage. Jeg føler, at det har hjulpet mig. Sorg er noget, man skal have ud af kroppen. Det skal ikke være et tabu. Det har været rart at være med i sorggrupperne, fordi man møder accept og fortrolighed. Når vi mødtes, begyndte vi med at tænde lys for de efterladte. Og det var med til at skabe tryghed, at præsten læste op fra en bog om sorg. I sorggrupperne hører man ikke den der sædvanlige sang om, at nu må man op på hesten og bare se at komme videre. For sådan fungerer sorg ikke, for sorg kan være meget kompliceret og langvarig. Jeg kan klart anbefale folk at gå med i en sorggruppe, fortæller Gert Iversen.

Sorggrupper i folkekirken

  • Grupperne består typisk af 5-10 deltagere, der mødes cirka to gange om måneden. Forløbene varer oftest 6-12 måneder. Man kan til enhver tid springe fra. 
  • Sorggrupperne ledes typisk af en præst, som ofte får assistance til de praktiske ting af en frivillig medhjælper. Der er tavshedspligt – både for ledere og deltagere.
  • Det er gratis at deltage. Man behøver med ikke være medlem af folkekirken for at være med – alle er velkomne. 
  • Sorggrupperne er udelukkende til bearbejdelse af såkaldt almindelig sorg. I tilfælde af tung og kompliceret sorg opfordrer præsterne til, at man kontakter sin egen læge eller en psykolog.  

Se danmarkskort over kirker med sorggrupper her.


Læs mere om sorggrupper i folkekirken her.