Samfundssorgen er kommet for at blive

Charlotte Rørth

Hun bliver ind imellem så ”arrig”, hospitalspræst Lotte Mørk, Rigshospitalet. Og i den senere tid sker det ”desværre ret tit”.

- Jeg bliver gal, hver gang en politiker taler om, at nu er vi snart ude på den anden side af corona. Det er vi ikke. Det er en meningsløs sætning, fastslår hun og sammenligner samfundets tilstand med de kræftpatienter, hun dagligt taler med.

- Så kommer familien efter behandlingen og siger, hvor er det dejligt, nu er det hele overstået. Det er det ikke. Hun er ændret for altid af sygdommen og skal oveni leve med kropslige ændringer og angsten for tilbagefald, fastslår Lotte Mørk.

Det kan sagtens blive godt, understreger præsten, men det bliver ikke det samme. Det samme gælder samfundet. Det er ændret af corona og skal leve videre under nye vilkår, herunder frygt for nye pandemier. Som kræftramte skal også samfundet finde trivsel på en ny måde.

- Det er først nu, de åndelige senfølger begynder, konstaterer hospitalspræsten, der vil bringe debatten op på Folkemødet som medlem af ’Krisepanelet’, oprettet til mødet af Designskolen Kolding og folkekirken.

- Vi skal lære hinanden at leve med en stor sorg, med angst, smerte og sygdom. Det går ikke over, og vi ville gerne have været det foruden, men sådan er livet ikke. Derfor gør det mig arrig, når magten taler om, at så gør vi sådan og sådan, og så er det hele overstået. Nej. Samfundssorgen er kommet for at blive. Prøver vi at bilde folk noget andet ind, negligerer vi fuldstændig, hvordan de i virkeligheden har det, og de vil føle sig forladt og alene, lyder det fra Lotte Mørk.

Folk skal føres sammen

Lotte Mørk vil råde politikere og alle andre, ”også vi præster”, til at tale meget mere om sorg og om, at vi har pligt til at hjælpe hinanden.

Det samme vil professor Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding. Men hvordan kan designere hjælpe præster med at lindre samfundets sjælesorg?

- Det kan lydt helt absurd, det ved jeg, men da vi her fra skolen slog pjalterne sammen med folkekirken om at lave Krisepanelet og arrangere debatter på Folkemødet, var det, fordi vores studerende netop arbejder med at designe til den tid, de lever i. I øjeblikket er de unge ekstremt optagede af, hvordan andre har det. De prøver simpelthen at skabe ting, der fører folk sammen, fortæller Lene Tanggaard.

På skolen designer de derfor blandt andet produkter, der er brugbare for alle, også mennesker med handicap, så de ikke sættes udenfor.

- De lærer at kreere rammer, der inkluderer alle, også for eksempel flygtningekvinder, der oftest ses som dem, der intet kan, men de kan sy og brodere. Det har en af vores elever i samarbejde med Kolding Kommune fået en succesrig virksomhed ud af. Det skaber trivsel, det er helt sikkert, beretter rektor Lene Tanggaard.

Demokrati kræver kultur

For Lene Tanggaard handler det om at få politikere og andre med magt til at forstå, at alle skal have noget at se frem til efter så hård en krise.

- Det er hard core science, at mennesker har brug for fællesskab og håb, men den dimension mangler helt hos politikerne i dag. Det prøver vi nu at give dem inspiration til med samtalerne på Folkemødet, men det skal også gerne gennemsyre samtalerne bagefter, siger Lene Tanggaard.

Foruden hende og Lotte Mørk sidder også Jane Sandberg, museumsdirektør, Enigma - Museum for post, tele & kommunikation i panelet fredag i debatten om 'Trivsel i en krisetid'.

Sandbergs fokus på kommunikation før og nu har gjort hende bekymret under corona. Fordi der ikke har været nok af den.

- Mennesker har brug for at være sammen, tale sammen, fortælle hinanden noget. De har brug for kunst og kultur. For kommunikation. Får de ikke det, kommer demokratiet ganske enkelt i fare, siger Jane Sandberg.

Et demokrati som det danske bygger på, at folk ikke kun tænker på sig selv, men også for eksempel sætter deres kryds efter, hvad der gavner andre.

- Vi skal sætte os i de andres sted, og det gør vi ikke ved hele tiden at få at vide, at vi skal passe på os selv, gemme os bag masker, og tjene flere penge og få gang i produktionen efter corona. Det gør vi ved at læse om andre, mødes og være fantasifulde og kreative og inspirere hinanden, siger Jane Sandberg.

Hun opfordrer politikerne til at fokusere stærkt på kultur for at få bedre trivsel. Præst Lotte Blicher Mørk er enig.

- Det vil hjælpe, men vi skal først og fremmest holde fast i at være ærlige omkring at udstille vores afmægtighed. Mange har haft det skidt under corona, og mange vil fortsat have det. Det har vi pligt til at anerkende – som præster, men også som ganske almindelige mennesker, siger Lotte Mørk.