Samarbejdende kirker styrker lokalsamfund

Lars Ulrick Lousdal

I Klinkby nær Lemvig har man et 'alt i et-hus', hvor både multisal, skolekøkken og menighedslokale bor under samme tag. Det er resultatet af et bredt samarbejde mellem lokalområdets foreninger og menighedsråd, som har ført til et styrket fællesskab.

Kirken er ofte den sidste institution, der står tilbage, når skoler, sygehuse og andre instanser bliver nedlagt eller rykker til større byer. 

Derfor har folkekirken gennem flere år arbejdet med at gentænke og udvikle 'Kirken på landet'. På lørdag inviterer Landforeningen af Menighedsråd til konference om samarbejde mellem lokalråd og menighedsråd. Dagsordenen er at skabe inspiration til, hvordan kirken sammen med lokale foreninger og grupper kan blive en mere aktiv del af lokalmiljøet.

Gavnligt for vi-følelsen

Helle Rotbøll Randløv er sociolog ved Syddansk Universitet. Hun deltager og skal fremlægge en ny undersøgelse på konferencen.

Sammen med sine forskerkollegaer har hun holdt fokusgruppeinterviews med seks forskellige menighedsråd samt de lokalforeninger eller lokalråd, som de samarbejder med. Formålet har været at undersøge, hvordan man samarbejder lokalt. Forskerens resultater viser, at tværgående samspil er gavnligt:

- Rapporten viser, at samarbejdet er med til at skabe sammenhængskraft, sammenhold og forstærke den lokale vi-følelse, når man arbejder for fællesskabet, siger sociologen.

LÆS MERE: 'Kirkerne på landet har flest kirkegængere'

Lokalsamfundene er forskellige

Undersøgelsen påpeger, at lokalsamfundene er meget forskellige. Det er netop diversiteten, der har overrasket Helle Rotbøll Randløv allermest i arbejdet med undersøgelsen:

- Det mest overraskende er, at lokalsamfundene er så forskellige. I tre ud af de seks lokalsamfund, som vi har set på, samarbejder de meget på tværs. Men det er ikke alle steder, at menighedsrådet er lige meget involveret, siger hun og uddyber:

- Der, hvor man har meget samarbejde på tværs, er man også vældig fleksibel i forhold til de ressourcer, som man har i lokalområdet. Det kan for eksempel være ildsjæle, der har store kontaktflader og netværk. Eller entreprenører, som er i besiddelse af maskiner. Det kan også være akademikere, som er gode til at skrive fondsansøgninger, forklarer sociologen.