Sådan rammer konflikten folkekirken
Konfirmationer og begravelser kan blive udsat, bryllupper fejret uden musik. Men må en kirkegænger tænde lysene på alteret? Få overblikket over, hvad der kan ske i folkekirken ved strejke og lockout.
En storkonflikt kan ramme både begravelser og bisættelser, så de må udsættes, til der igen er medarbejdere på kirkegårdene og krematorierne.
Ellen Aagaard Petersen
Sætter man pris på en klassisk gudstjeneste med orgelmusik, korsang, lys, blomster og en kirketjener, der diskret deler salmebøger ud og vasker alterbægre op, må man komme afsted til flest muligt i påsken. I ugerne efter påske er ingen af delene en selvfølge, ligesom forårets konfirmationer, bryllupper og måske også begravelser kan blive ramt.
Strejken, som er varslet til den 4. april, omfatter 44 præster i Helsingør Stift og knap 400 kirkefunktionærer fordelt over hele landet. Enkelte konfirmationer kan blive udsat, omkring 70 kirker må undvære deres organist og halvt så mange en kirketjener.
LÆS MERE: Præster varslet i konflikt
Lockout sætter kirken på vågeblus
Hvis strejken følges op af en lockout bliver de ca. 370 overenskomstansatte præster og stort set alle kirkefunktionærer sendt hjem. Omkring 85 procent af folkekirkens ansatte vil være omfattet af lockouten.
De eneste, som møder på arbejde i kirken den 10. april, vil så være de få kirkefunktionærer, som er tjenestemænd eller ledere. Dertil de medarbejdere, som ikke er medlem af den fagforening, som forhandler faggruppens overenskomst. Og præsterne.
For langt de fleste præster - omkring 1.800 - er tjenestemandsansatte og kan derfor hverken strejke eller lockoutes. De fleste gudstjenester og kirkelige handlinger kan formentlig gennemføres. Men det bliver mange steder uden orgelspil og korsang.
Tradition for frivillighed
Der vil ikke være nogen til at tænde for varmen og gøre kirken klar eller ren igen bagefter. Det samme gælder for undervisningen og de mange arrangementer, kirkerne i ugens løb er vært for.
Med mindre frivillige fra sognet må træde til. Det er ikke tilladt at udføre konfliktramt arbejde, så den tjenestemandsansatte præst må fx ikke konfirmere kollegaens konfirmander. Men mange andre opgaver i kirken bliver i forvejen udført af frivillige, og så må de måske også under en lockout bede indgangsbønnen, have blomster med til alteret eller sætte kirkekaffen over.
Det står endnu uklart præcist hvilke spilleregler, der skal gælde for kirken under en lockout på dette område. Folkekirken har aldrig været inddraget i en storkonflikt, så situationen er ny for alle parter. Mens Moderniseringsstyrelsen undersøger spørgsmålet om de frivillige, diskuterer præster og menighedsråd, hvordan de vil gribe situationen an.
Mange konfirmationer falder i ugerne efter påske, som altså kan blive konfliktramte. Det står klart, at planlagte opgaver som en konfirmation ikke må overtages af en tjenestemandsansat præst. De overenskomstansatte præster, som har konfirmander, vil formentlig opfordre familierne til at holde festen som planlagt, og så mødes i kirken igen efter konflikten for at holde selve konfirmationen. Noget tilsvarende kan man forestille sig, hvis der skulle være planlagt et aprilbryllup med en af de 370 præster, som kan blive lockoutet.
Begravelser kan blive udsat
Mere broget ser det ud med begravelserne. De er af gode grunde aldrig planlagt i god tid, så det vil ikke være et problem at få en præst med. Til gengæld kan det blive svært at få gravet en grav. Kirkegårdsledere og tjenestemandsansatte gravere kan ikke strejke eller lockoutes. Men en række kirkegårde har kun overenskomstansatte medarbejdere og kan derfor ikke tilbyde, at der bliver gravet en kistegrav under en konflikt. Derfor kan pårørende blive henvist til at få begravelse og dermed gravsted på en anden kirkegård.
Det får måske nogen til at overveje bisættelse og kremering i stedet for kistebegravelse, men så kan et nyt problem vise sig. Det nærmeste krematorium kan nemlig også være ramt af konflikten. Ikke alle kommuner har endnu meldt ud, om krematoriemedarbejdere bliver lockoutet.
Man kan altså blive nødt til at henvise de pårørende til at udsætte begravelsen og håbe på, at lockouten ikke trækker i langdrag. Normalt skal en bisættelse eller begravelse finde sted senest otte dage efter dødsfaldet, men der kan være mange grunde til at give dispensation for det, og en storkonflikt vil uden tvivl være grund nok.
Kirkeministeriet har udsendt en Konflikt ABC til menighedsråd og ansatte i folkekirken med svar på store og små spørgsmål til, hvordan man skal forholde sig under en konflikt.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan en konflikt kan komme til at påvirke dig, kan du henvende dig til din lokale kirke, da der kan være stor forskel på, hvordan konflikten rammer lokalt.