Sådan afskaffer man en helligdag

Ellen Aagaard

Siden regeringen fremlagde sit regeringsprogram, er bølgerne gået højt i diskussionen for eller imod store bededag. Men hvem kan juridisk set afskaffe folkekirkens helligdage? Godt spørgsmål, siger professor i kirkeret Lisbet Christoffersen, for selv om Folketinget i princippet kan lovgive om alt, er folkekirkens helligdage ikke siden grundloven reguleret ved lov, men er i praksis en sag, der sorterer under regenten:

- Jeg tror ikke, at lovgivningsmagten har lyst til at underminere dronningens funktion som den, der autoriserer og anordner kernen i folkekirkens funktion. Det ville regering og Folketing reelt gøre, hvis de vedtog en lov om afskaffelse af en helligdag. 

Helligdage er fridage

I Danmark er der altså ikke praksis for at fastsætte, hvad der er helligdage ved hjælp af love vedtaget i Folketinget. Folketinges lovgivning i helligdagsloven og lukkeloven forudsætter, at der er helligdage. Men helligdagene selv er fastsat ved kongelig autorisation af folkekirkens Alterbog, som definerer, hvad der er gudstjenestedage. I begrebet om helligdage ligger i den danske juridiske tradition, at der er tale om dage, der på en gang er gudstjenestedage og befolkningens fridage - uden forhandlinger på arbejdsmarkedet.

- Alterbogen er en retligt bindende regulering, og det sted, hvor helligdage i dag er defineret juridisk. Og siden Danske Lov har helligdage været defineret ved, at præster har gudstjenestepligt og befolkningen har fri fra arbejde, siger Lisbet Christoffersen. 

LÆS OGSÅ: Biskoppernes udtalelse til ministeren om store bededag.

Rumlen under grundloven?

Folkekirkens helligdage kan selvfølgelig ændres, understreger professoren, men det bør ske på samme måde, som vi ændrer Salmebogen og Ritualbogen, som det fx skete, da ritualet for vielse af par af samme køn blev indført. Kirkeministeren går til dronningen med et forslag, der indstilles til kongelig autorisation. I praksis sker det efter forudgående drøftelse, afklaring og opbakning fra folkekirken, herunder folkekirkens biskopper. 

- Biskopperne har naturligvis ikke vetoret. Men ligesom det vil være mærkeligt at regulere løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked ved lov uden forudgående trepartsforhandlinger, så vil det være meget mærkeligt at regulere de kombinerede helligdage og fridage ved lov uden forudgående drøftelse med biskopperne, påpeger Lisbet Christoffersen og uddyber: 

- Hvis Folketinget ikke vil følge den praksis, kan de principielt lade være, men så kommer vi i en uklar forfatningsretlig situation i forhold til regentens funktion, ligesom det at afskaffe en hellig- og fridag ved lov mod biskoppernes udtrykkelige ønske vil få det til at rumle under grundlovens §4, der bestemmer, at staten understøtter folkekirken. 

LÆS OGSÅ: Regeringen vil afskaffe store bededag

Oprindeligt er helligdagene fastsat i Danske Lov fra 1683 og kun ændret få gange siden. I Danske Lov bliver en helligdag bestemt ved to forhold: Folkekirkens præster har pligt til at afholde gudstjeneste, befolkningen har pligt til at deltage og har derfor fri fra arbejde. I 1845 blev pligten til at deltage i gudstjenesten ophævet, men helligdage er altså forsat defineret ved, at præster har gudstjenestepligt og befolkningen fri fra arbejde, slutter Lisbet Christoffersen.