Provstiudvalg varetager økonomien
I disse dage er der valg til provstiudvalgene. Tidligere handlede provstiudvalgsmøderne primært om tilsyn med præstegårde og kirkeskat, men det har ændret sig, fortæller et mangeårigt medlem af Herning Provstierne.
Lars Ulrick Lousdal
Kaffe på bordet. Velforberedte folk. Konstruktive diskussioner om økonomiske spørgsmål. Tilsyn med kirker, præstegårde og fastsættelse af kirkeskat.
Sådan kunne man kortfattet karakterisere et månedligt møde i et provstiudvalg. I august begyndte opstillingsmøderne, og i løbet af oktober bliver stemmerne til provstiudvalgene talt op. De nyvalgte udvalgsmedlemmer tiltræder til november, hvor de bliver valgt for en fireårig periode.
LÆS MERE: Derfor sparer kirker op
Et alsidigt arbejde
Erik Ove Nielsen er pensioneret virksomhedsejer fra Sunds ved Herning. Han sad i det lokale menighedsråd fra 1980 til 2000, indtil han blev valgt ind i Herning Provstiernes udvalg i 2001, hvor han stadig er aktiv.
Som mangeårigt medlem af menighedsrådet i Sunds ved Erik Ove Nielsen, hvilke muligheder og udfordringer menighedsrådene sidder med. Det er en god viden at have med i bagagen, når man bliver valgt ind i et provstiudvalg:
- I provstiudvalget er opgaven fortrinsvis at styre økonomien ved at fordele kirkeskattekronerne mellem de forskellige menighedsråd i provstiet. Vi fører blandt andet tilsyn med kirkebygningerne og præstegårdene. Desuden udøver vi legalitetskontrol. Det vil sige, at vi kontrollerer, om menighedsrådene udøver deres virksomhed inden for lovens rammer, fortæller Erik Ove Nielsen.
LÆS MERE: Kirken og kommunen arbejder tættere sammen end nogensinde
Tagkonstruktion til millioner
Provstiudvalgene arbejder ofte med sager, der kræver store overvejelser og inddrager mange beslutningstagere. Erik Ove Nielsen husker særligt dengang den karakteristiske tagkonstruktion på Baunekirken ved Herning skulle udskiftes:
- Baunekirken var utæt i taget. Det skyldtes en byggeteknisk fejl, så man skulle lave konstruktionen om. Det var en sag til mange millioner kroner, som vi arbejdede med i flere år. Arkitekter, biskoppen og provstiudvalget. Alle blev involveret i arbejdsprocessen, siger Erik Ove Nielsen.
Flytte penge fra bygninger til mennesker
Tidligere handlede provstiudvalgsmøderne primært om tilsyn med præstegårde og kirkeskat, men det har ændret sig med tiden. Det er en udvikling, som Erik Ove Nielsen gladeligt genkender. Han har været medvirkende til at få flere kirke- og kulturmedarbejdere ansat:
- Man kan fornemme, at der er et stort engagement i sognene. Man arbejder med at tage hånd om selve det kirkelige arbejde. Det har været en rigtig god oplevelse at flytte penge fra bygninger til mennesker, fortæller Erik Ove Nielsen.
FAKTA
- Provstiudvalg blev indført i 1922 og har siden været en integreret del af folkekirkens struktur.
- Folkekirken er inddelt i 103 provstier med hver sin provst og provstiudvalg, som typisk består af provsten, en præst samt fire til otte medlemmer, der er valgt af menighedsrådene.
- Provstiudvalget har i dag udviklet sig til at være en ramme for samarbejde mellem menighedsråd i provstiet.
- Det kan dreje sig om praktiske ting som at kalke kirker, ordne regnskaber og arrangere kirkelige aktiviteter.
- I oktober stemmer menighedsrådsmedlemmerne til provstiudvalget.
- Den 1. november tiltræder de nyvalgte medlemmer. De bliver valgt for en fireårig periode.