Præstemanglen vil vokse trods tiltag
Fra 2027 kommer der for alvor ubalance mellem antallet af ansøgere til og pensioneringer fra præstestillinger. Den alternative vej til præsteembedet for akademikere, § 1A-ordningen løser ikke problemet. Det viser en prognose fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Af Sara Nørholm
Folkekirken mangler præster. Gennem de seneste år har en del af folkekirkens menighedsråd haft vanskeligt ved at få kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger, og problemet ser ud til at vokse i fremtiden. En ny prognose fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) viser, at antallet af nye præster, der har gennemført pastoralseminarieuddannelsen, om få år ikke balancerer med antallet af præster, der går på pension.
Særligt fra 2027 vil balancen forrykkes, hvis ikke antallet af studerende på pastoralseminarieuddannelsen øges i forhold til i dag. Som situationen er nu, vil pastoralseminarieuddannelsen altså ikke være i stand til at opretholde præstestanden på det nuværende niveau.
Prognosen fremgår af rapporten ’Præster i folkekirken – tal og tendenser 2023’, der er den seneste i rækken af oversigter og analyser udarbejdet af FUV efter anmodning fra landets biskopper og Kirkeministeriet.
Hent rapporten her: www.fkuv.dk/undersoegelser-og-viden/udgivelser-og-rapporter/behov-for-praester-til-ansaettelse-i-folkekirken
Antallet af teologistuderende falder fortsat
De nye tal for optag af studerende på teologistudiet ved universiteterne i Aarhus og København viser en stigning i Aarhus, hvor der er optaget 76, og et fald i København til 75. Samlet set er det et markant fald siden 2020, hvor i alt 228 studerende blev optaget på teologi.
Tallene for optag viser antal studerende, der har fået en studieplads tilbudt på teologi. I år har i alt 151 ansøgere fået tilbudt plads, men det vides endnu ikke, om de også begynder på studiet. Først ved semesterets begyndelsen i september, står det klart, hvordan tallene for årets tilgang til teologi vil se ud, og ofte vil man se, at tilgangen ligger noget under optaget.
Om baggrunden for faldet i antallet af teologistuderende siger sociologisk vidensmedarbejder i FUV, Bjarke S. Mortensen:
- Vi har ikke systematiske undersøgelser af, hvorfor tilgangen af studerende til teologi er faldet, men i rapporten beskriver vi to forhold, som kan have haft indflydelse på udviklingen. For det første indførte universiteterne i 2022 et adgangskrav, så man som ansøger til teologi skal have et karaktergennemsnit på mindst 6 for at blive optaget. Og for det andet blev universiteterne samme år pålagt at udflytte studiepladser, så der blev flere studiepladser uden for de store byer.
På Københavns Universitet har denne decentralisering udmøntet sig i en nedskæring af studiepladser på teologi frem mod 2030.
§1A-studerende er længere om at gennemføre end forventet
Fra 2021 har det været muligt, hvis man har en anden kandidatuddannelse end teologi, at gennemgå et supplerende uddannelsesforløb efter den såkaldte §1A-ordning. 522 har siden da fået udarbejdet en uddannelsesplan i Kirkeministeriet med mulighed for at søge optagelse på de relevante teologiske fag og derefter gennemføre pastoralseminarieuddannelsen.
Der er rigtig mange, der gerne vil være præster.
Problemet er, at §1A skal tages under universiteternes tompladsordning, og der er slet ikke pladser til alle, som er kvalificerede og derfor har fået udarbejdet en uddannelsesplan. De teologiske uddannelser har kun kunnet give en lille del af de mange, der har en uddannelsesplan, adgang til faktisk at søge tompladsordningen
- Vi kan desuden se på antallet af studerende på §1A-ordningen, der nu er begyndt på pastoralseminarieuddannelsen, at det tilsyneladende tager længere tid, før de er igennem, end vi havde forventet. Det har udover tompladsordningen formentlig at gøre med, at uddannelsen ikke er SU-berettiget, og at man også selv skal betale uddannelsen, samtidig med at undervisningen ligger i almindelig arbejdstid, siger Ulla Bidstrup.
Præstemanglen viser sig blandt andet i antallet af genopslag
’Præster i folkekirken – tal og tendenser 2023’ indeholder også en særlig analyse af genopslag af præstestillinger. Antallet af præstestillinger, der ikke bliver besat første gang, de bliver slået op, men hvor menighedsrådet må lave et eller flere genopslag, kan ses som et konkret udtryk for manglen på præster.
Analysen viser, at der i perioden fra 2019 til 2021 var 570 stillingsopslag, hvoraf 53 blev slået op igen. Det giver en genopslagsprocent på 9,3%. Der kan være forskellige grunde til, at en stilling må slås op igen, inden der kan ansættes en ny præst, og alle stifter har haft genopslag, men tallene tyder på, at geografi har en betydning.