Præst: Selv små handlinger skaber forandring

Andreas Lindbjerg Nielsen

Er du bekymret? Så er du med sikkerhed ikke alene. Siden Ruslands invasion af Ukraine, har medierne oversvømmet os med helt uvante og surrealistiske ord som ”krig i Europa” og lige så uforståelige og grusomme billeder af kampvogne og -helikoptere på vej mod hovedstaden Kiev og missiler, der regner ned over ukrainske byer.

Det er ikke, fordi krig i verden er et nyt fænomen, desværre. Men det er nyt, at det foregår inden for vores europæiske grænser. Og jo tættere det er på, jo mere vil det fylde i vores tanker og følelsesliv. Men hvordan håndterer vi bedst de følelser af angst, sorg og magtesløshed? Kan vi ligefrem bruge dem til at skabe en lille – men positiv – forandring i verden?

LÆS MERE: Kirker åbner dørene for bøn

Allerede dagen efter Ruslands invasion stod sognepræsten Signe Høg for en fredsgudstjeneste i Mårslet kirke. Her ville de ”søge sammen for at adressere vores frygt og for at finde styrke, trøst og håb,” som der stod i invitationen. Normalt har Signe Høg en god idé om, hvad hun kan hive ud af ærmet (og Bibelen) i de fleste situationer. Men på grund af den hurtige eskalering af krigen og kort forberedelsestid var hun i bund og grund i tvivl om, hvad hun skulle række ud efter.

- Jeg valgte at læste op fra Kaj Munks sidste prædiken, som han holdt tre dage før, han blev hentet af Gestapo og henrettet. Der er nogle meget stærke budskaber i, som jeg følte var passende. Og så sang vi hans salme ’Du ved det nok, mit hjerte’, bad en bøn og tændte lys i og udenfor kirken, siger Signe Høg.

Skærper blikket for det gode

Signe Høg kan sagtens genkende følelsen af at føle sig afmægtig, sorgfuld og vred på samme tid. Hun har inderst inde mest lyst til at køre ned til den ukrainske grænse og stille sig til rådighed. Men bliver så bremset – som mange af os – af vores fornuft og forpligtelser i vores egne små liv. For eksempel vores nære relationer, som vi skal tage os af.

- Min yngste datter er 10 år. Jeg kan godt mærke, at efter krigen brød ud, er hun blevet meget mere tryghedssøgende. Så har vi talt om alt det, man kan gøre for at hjælpe. Og det kan der jo også komme noget rigtig fint ud af.

I det hele taget kommer de svære følelser som ofte et godt sted fra. Af medmenneskelighed og empati. Og så kan vi måske bruge det, der sker i Ukraine, til at skærpe vores egen forestilling om godt og ondt, siger Signe Høg:

- Mit håb er, at det kan få os til at gå lidt mere op i, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Indtil nu har vi levet – og det gør vi jo stadig – i en ekstrem tryg del af verden. Men det har måske også gjort os en smule følelsesmæssigt eller intellektuelt dovne. Hitler er jo fjern fortid, og vi ved alle, hvordan man bør opføre sig. Det er vi lige blevet mindet om, at så simpelt er det måske ikke. Der er stadig noget at kæmpe for, og det kan jo være kimen til flere gode handlinger.

Bøn hjælper – det gør penge også

Tilbage til fredsgudstjenesten i Mårslet dagen efter krigsudbruddet. Selvom bøn måske ikke direkte får de russiske kampvogne til at vende om, så tror Signe Høg stadig, at det har en effekt.

- Jeg tror altid, at det har varmet mennesker at vide, at andre mennesker beder for dem. Uanset hvad man ellers tror på. Man skal ikke undervurdere kraften i det. Og man gør det jo i afmægtighed, fordi man ikke føler, man kan gøre andet. Netop derfor er det sundt og godt, at man trods alt reagerer. Selvom det kan virke som en lille ting.

Signe Høg understreger, at man også kan handle på afmagten på mange andre måder, som fx at støtte nødhjælpsorganisationerne. Eller tilbyde sin hjælp, når de ukrainske flygtninge begynder at komme til Danmark. Eller bare ved at tænde et lys, for selv små handlinger skaber forandring.

Har du brug for at tale med en præst? Så kan du altid kontakte en i dit lokalområde og bede om en samtale. Alternativt kan du chatte direkte og anonymt med en præst online på Sjælesorg på Nettet. I så fald skal du bare trykke på den gule knap herunder:

(åben mandag-torsdag kl. 12-22, søndag kl. 19-22)