Eksperter: Omskærelsesforbud knægter trosfriheden

Andreas Lindbjerg Nielsen

Den aktuelle debat om et forbud mod rituel omskærelse af drengebørn under 18 år har stået på længe. Den udspringer af et konkret borgerforslag, som nu har fået over 50.000 underskrifter, hvilket tvinger Folketinget til at behandle det. Lige nu tyder alt på, at et politisk flertal er imod forslaget, men der har været mange interne stridigheder i partierne, og de fleste har valgt at fritstille deres medlemmer. SF og Enhedslisten er de eneste partier, der støtter fuldt op om et forbud. 

Fronterne i den offentlige debat har været skarpt trukket op mellem dem, som mener, at omskærelse er en krænkelse af barnets integritet og ret til egen krop og bør forbydes. Og dem, som mener, at rituel omskærelse er et væsentligt - og medicinsk uanseeligt - indgreb, som nødvendigvis må høre under det liberale demokratis religionsfrihed. Det er især foreningen Intact Denmark, som har kastet sig ind i kampen for et forbud.

Der har samtidig været diskussion af de eventuelle helbredsmæssige komplikationer og senfølger af omskærelse, men der er indtil videre ikke nogle medicinske studier, som peger entydigt på det ene eller andet.

Uenighed om grundlovsstridigt forbud

Et omdrejningspunkt i debatten er, hvorvidt et forbud vil være muligt at gennemføre uden at være i strid med grundloven. Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, mener, at grundloven er tilpas bøjelig til, at Folketinget ville kunne gennemføre et forbud.

- Min vurdering er, at der ikke er noget i Grundloven, som forbyder det. I paragraf 67 er trosfriheden sikret, men med det forbehold, at religionsførelsen sker under hensyn til 'sædeligheden eller den offentlige orden.' Så hvis politikerne vurderer, at ritualet er så stort et indgreb i barnets frihed og fysik, at det krænker den almene sammenhængskraft og moral i samfundet, så vil man godt kunne forbyde det ved lov. Af samme grund er kvindelig omskærelse helt oplagt et brud på sædeligheden.

Selvom Jørgen Albæk Jensen mener, at et forbud kan lade sig gøre rent juridisk, mener han samtidig, at det ville være “tudetosset”:

- Indgrebet er relativt begrænset, så i et liberalt og demokratisk samfund bør man lade tvivlen komme religionsfriheden til gode. Især fordi der er et mindretal, som det betyder meget for.

Omskærelse er kernen i religiøst ritual

Lisbet Christoffersen er professor i religionsret ved Roskilde og Københavns universiteter. Hun mener i modsætning til Jørgen Albæk Jensen ikke, at det vil være muligt at gennemføre et forbud uden at komme på kant med Grundloven.

- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at der bliver indført et forbud. Religionsfrihed er jo en beskyttet rettighed. Det, vi taler om, er, at man vil forbyde et væsentligt ritual hos en mindretalsreligion. Hvis man skal gøre det, er det centrale, at der skal være særdeles alvorlige grunde til det.

Lisbet Christoffersen sammenligner omfanget af en omskærelse med at få lavet huller i ørene. Og det vil derfor aldrig være proportionelt med et statsligt forbud, da det ikke kan bevises, at indgrebet ødelægger de omskårnes liv, siger hun.

Men hvad så med burkaforbuddet, som netop er blevet vedtaget, vil kritikere spørge. Hører det ikke også under religionsfriheden?

- Nej. Og det er et godt eksempel at tage fat i, for der er netop ikke tale om et religiøst ritual. At bære burka er en religiøs praksis, men man er ikke inde og pille ved selve kernen i en religions ritualer.

Skulle et forbud mod forventning blive en realitet, vil det ifølge Lisbet Christoffersens vurdering i sidste ende blive underkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Forbud krænker basale demokratiske rettigheder

Klemens Kappel er professor i filosofi ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Han er uddannet læge og filosof og har en ph.d. i medicinsk etik. Han mener, at hele debatten om omskærelse har taget en uheldig drejning.

- Det er en ubehagelig debat, fordi debattørerne har så stor mistillid til hinanden og tænker på hinanden som dårlige mennesker. Begge sider tror, at den anden part handler i ond tro. Og så er det problematisk, at det er en debat, hvor majoritetsdanskere taler med hinanden og ikke dem, det faktisk berører.

Ifølge Klemens Kappel er det helt forståeligt at være personligt imod omskærelse, og mene at det er moralsk forkasteligt. Men når der ikke er utvetydig evidens for, at omskæring af drenge er særligt skadeligt, så er et statsligt forbud ikke berettiget.

- Som hovedregel må man må gøre, hvad man vil i et pluralistisk samfund, så længe det ikke skader eller er til gene for andre. Det gælder også omskærelse af sit barn, selvom det på mange kan virke frastødende og skadeligt. Der er, som jeg har forstået det, ikke evidens for, at børnene får et dårligere liv af det. Til sammenligning er der langt mere evidens for, at passiv rygning, som børn udsættes for, er skadeligt. Men de fleste er nok enige i, at det er at gå for vidt, hvis forældre forbydes at ryge i deres eget hjem.

Jørgen Albæk Jensen, Lisbet Christoffersen og Klemens Kappel deltager alle i debatten ‘Frihed og forhud’ i folkekirkens telt på Folkemødet 2018. Se hele programmet for folkekirkens debatter HER.