Øgede pensionsudgifter får ikke kirkeskatten til at stige

Marianne Holst Hyrlov, Fyens Stift

Danskernes levealder stiger, og samtidig er renteniveauet historisk lavt.

De to ting betyder, at omkostningerne til livsvarige pensioner stiger. Og det berører også folkekirkens pensionsforpligtelse overfor tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.

For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond indstillet til kirkeminister Mette Bock, at pensionsforpligtelsen dækkes solidarisk af fællesfonden. Det har kirkeministeren nu godkendt. 

Rettidig omhu

Folkekirkens fællesfond skal tilføres flere penge for at klare pensionsforpligtelsen, og det betyder, at den andel af kirkeskatten, der tilgår fællesfonden, forøges med cirka 70 mio. kroner om året.

- Jeg er glad for, at folkekirkens parter har fundet en løsning i enighed. En løsning, der viser rettidig omhu ved ikke bare at skubbe pensionsforpligtelsen over på kommende generationer, siger biskop Tine Lindhardt, formand for folkekirkens fællesfonds budgetfølgegruppe.

Budgetfølgegruppen, som repræsenterer Landsforeningen af Menighedsråd samt provster og biskopper, forventer, at den løsning, de er nået frem til, kan håndteres, uden at den samlede kirkeskat stiger. Det vil sige, at det ikke kommer til at påvirke det enkelte folkekirkemedlems kirkeskatteprocent.

Det betyder til gengæld, at der skal ske en omprioritering af økonomien lokalt, og at menighedsråd og provstier fremover i gennemsnit skal spare 1,22 procent på drifts- og anlægsbudgettet. Der bliver god tid til at planlægge, hvor der kan omprioriteres, for besparelsen skal først træde i kraft fra 2021. Indtil da finansieres hensættelserne til pension af fællesfondens egenkapital.

Langsigtet løsning

- Jeg er meget glad for, at der er fundet en langsigtet løsning på udfordringen med den fremtidige pensionsforpligtelse. Det gør det muligt at håndtere inden for en uændret samlet kirkeskat, siger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

Også formanden for provsteforeningen, Peter Birch, hilser aftalen velkommen.

- Jeg synes, vi har fundet en fornuftig måde at løfte pensionsforpligtelsen på. Jeg er glad for, at fællesfonden bidrager til løsningen. Det betyder, at vi kan vente med at hæve landskirkeskatten (de lokale sognes bidrag til fællesfonden, red.) til 2021. Det giver provstierne og menighedsrådene et år til at få nogle grundige drøftelser af, hvordan den lokale økonomi tilpasses den nye situation, siger han.