Ny gudstjeneste: Sådan gjorde vores nabokirker

Nanna Rønnov Johansen

Ligesom folkekirken lige nu spørger sig selv, om der skal ændres noget i gudstjenesten, har evangelisk-lutherske kirker i vores nabolande og i USA tidligere stillet samme spørgsmål.

Her har landenes majoritetskirker nemlig allerede været igennem en gudstjenestereform, og det har medført flere ændringer i liturgien og dermed det fastlagte forløb, som gudstjenesten forløber efter.

Liturgi med jazz og salsa

I Sverige, Norge og USA er der især sket ændringer på det musikalske område. Her har man nemlig på ny komponeret fulde liturgier. Liturgiens ordlyd er stort set den samme, men det musikalske kan være meget forskelligt.

- USA har blandt andet fået en liturgi med mexicanske rytmer, der har lidt salsa over sig, og i Norge er der en hel jazz-liturgi, siger Jette Bendixen Rønkilde.

Når nabokirkernes reformer har medført ændringer på det musikalske område, kan man dog ikke bare sammenligne med folkekirken. Her adskiller vi os nemlig fra vores udenlandske nabokirker, fortæller gudstjenesteforskeren:

- I nabokirkerne synges store dele af liturgien, hvor præsten synger, og menigheden svarer. Det er kun få steder i Danmark, det er sådan. De fleste steder siger præsten liturgien, men messer ikke.

LÆS MERE: Følg liturgiarbejdet

”Gud” i stedet for ”han”

I Sverige og USA har identitets- eller kønspolitik været fremtrædende i liturgiarbejdet, fordi man ønskede et mere inkluderende sprog.

- Den amerikanske kirke har eksempelvis oversat Salmernes Bog kapitel 150, som har mange køns-pronominer. Nu siges der ”Gud”, hvor man før har sagt ”Han”, siger Jette Bendixen Rønkilde.

Og i svenskernes nye kirkehåndbog kan ord som ”du” eller ”Gud” bruges som et alternativ, når man henvender sig til Gud i de liturgiske tekster. Der findes også formuleringer, hvor ordet ”vi” kan bruges i stedet for ”de”.

Større fleksibilitet efter reformen

Ifølge gudstjenesteforskeren har reformerne i vores nabolandes kirker medført en større fleksibilitet. Man har fastholdt gudstjenestens grundstruktur, som kaldes ordo og består af sædvanligvis fire led, men ved hvert led kan der være variation, fordi der er mange valgmuligheder.

- En konsekvens i USA og især i Norge er, at de har fået meget større lokalt forankrede gudstjenesteforståelser, siger hun.

Det kommer blandt andet til udtryk på det musikalske område, hvor der kan vælges imellem mange muligheder, ligesom valget af bønner også kan variere.

Ikke direkte sammenlignelig proces

Folkekirkens igangværende liturgiarbejde er stadig kun et forstadie til en eventuel ændring af liturgien. Biskopperne har indledt en proces for at finde ud af, om der overhovedet er grundlag for at lave ændringer.

Men hvis man vil sammenligne nabokirkernes reformproces med det liturgiarbejde, der foregår i Danmark, er der forskellige områder, hvor folkekirkens proces adskiller sig:

Ukendt output i folkekirkens proces

En forskel er blandt andet, at nabokirkerne gerne ville have et nyt produkt, altså en ny ritualbog eller ny højmesseordning.

- Det er lidt anderledes i folkekirken, fordi det ikke er sikkert, hvad outputtet bliver. Først efter september 2020 skal biskopperne tage stilling til, hvad der videre skal ske, fortæller Jette Bendixen Rønkilde.

Færre udvalg ved dansk liturgiarbejde

I Sverige, Norge og USA har de haft flere og mere specifikke fagudvalg i forhold til de tre, vi har i folkekirken – Dåb og nadver, Gudstjenesten og Autorisation og frihed.

- Norge og Sverige har lænet sig op ad den amerikanske reformproces, hvor man blandt andet havde sprogudvalg, musikudvalg og udvalg for udførslen af gudstjenesten, siger Jette Bendixen Rønkilde.

Folkekirkes struktur er forskellig fra nabokirkernes

- Kirkerne er struktureret anderledes i Norge, Sverige og USA, end vi er her herhjemme. De er hver især en form for synodekirke med kirkemøder og kirkeråd. Det har vi ikke i folkekirken, lyder det fra Jette Bendixen Rønkilde.

Mindre analyse i dansk proces

I Danmark har vi ikke haft eksempelvis en ny kulturanalyse eller religionssociologisk analyse med ind over liturgiarbejdet.

Man har inddraget de få empiriske undersøgelser, som allerede foreligger, men der er ikke lavet nye undersøgelser.

- I min gruppe havde vi en religionssociolog til at holde et oplæg. Men det har ikke været et egentlig metodisk greb i processen. Det er helt anderledes i de andre lande. Vi har primært haft de mere snævre kirkelige og teologiske analyser med, uddyber Jette Bendixen Rønkilde, som er med i den liturgifaggruppe, der har fokus på autorisation og frihed.