Ny biskop blev fejret i Helsingør

Af Malene Bjerre
”Ligesom vi ikke på forhånd kan definere, hvem vores næste er, kan vi heller ikke fastslå, hvem vi er næste for. Vi står tilfældigvis over for fordringen mange gange i vores liv, mange gange dagligt – og vi vil langt fra altid kunne sige, at vi svarede på det, situationen krævede af os. Vi vil svigte og dermed vil kærlighedsbuddet blive en dom over os og med sikkerhed gøre os til skyldnere i livet. Så er det pludselig os, der er afmægtige og har brug for hjælp og omsorg. Os, der har brug for, at der er én, der øver barmhjertighed mod os. At der er nogen udenfor os selv, der lader sig bevæge af vores nød og kan forvandle vores fortvivlelse til nyt liv.”

Det var det måske kendteste af alle evangeliesteder, som Peter Birchs prædikede over på festgudstjenestens søndag: lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Og her samlede han en række af de centrale punkter i kristendommen: Det radikale krav om næstekærlighed, synden, tilgivelsen, nåden og frelsen.

Da Peter Birch i januar 2021 blev indsat som ny biskop i Helsingør Stift, gjorde coronarestriktionerne en stor festligholdelse umulig. Kun en lille skare på omkring 70 mennesker kunne der blive plads til dengang.

I dag tog stiftet revanche. Hendes Majestæt Dronningen, den nye kirkeminister, biskopper fra hele landet og resten af Norden, provster, præster og repræsentanter for både byråd og menighedsråd i hele stiftet var mødt op i Helsingør Domkirke for at fejre den nye biskop. Sendevognen til tv-transmissionen på TV 2 Lorry var på plads bag ved kirken, og journalister og fotografer havde travlt.

Og uden for kirken stod blomsterpigen Cecilie parat til at hilse på dronningen. Da dronningen havde fået sine blomster og var gået ind, fulgte processessionen af biskopper og provster efter hende ind i domkirken.

Poetisk livsførelse

Peter Skov-Jakobsen var som biskop i Københavns Stift den, der stod for ceremonien, da Peter Birch blev ordineret i januar. I dag holdt han tale for sin nye kollega. Han advarede mod vores trang til at beherske verden i stedet for at overgive os til den:

”Vi skal måle, og vi skal påvise. Når vi hører telefonens bip eller brum, afbrydes vores tanke med et: “Hvad var det det?” “Hvad skal jeg nå?” Og det hænger over os, at vi måske er ved at sætte noget over styr og ved at gå glip af noget. Vi er ved at blive fremmede og hjemløse. Flygtigheden sender os i alle retninger, og tanken hænger hele tiden ved den sidste oplevelse, for vi kan ikke nå at få os med.

Men livet er en gave og en gåde, sagde han og pegede på muligheden af en mere poetisk livsførelse, hvor vi ”opgiver den tanke, at alting skulle være til for os – at alting står til vores rådighed.”

Forsinket tak

Vi har ventet længe på denne dag og på i det hele taget at kunne samles igen i kirkerne, sagde Peter Birch efter prædikenen. "Og de mange restriktioner er ikke mindst gået ud over dig," sagde han henvendt til stiftets tidligere biskop, Lise Lotte Rebel. "Du fik ikke den opmærksomhed og tak, som vi gerne ville have givet dig. Af hjertet tak!"

Efter gudstjenesten var der en bid brød og et glas vin i klosterhaven ved Vor Frue Kloster.