Nu skal kirkens jord udnyttes

Dorthe Wolff

De danske kirkejorder skal ses som en ressource, ikke kun for den enkelte kirke men også for hele lokalsamfundet. Det mener Henrik Lerdorf, der er formand for Roskilde Stifts grønne stiftsudvalg samt frivillig konsulent i Grøn Kirke:

- Der ligger en stor ressource i de danske kirkejorder, som der ikke har været særlig stor opmærksomhed på, ud over kirkegårdene. Men nu skal der fokus på, at der er nogle andre muligheder i både små og store kirkearealer. Og med det mener vi muligheder, der ikke kun kommer til menighedens gavn, men også alle andre med berøring til kirkens lokalområde.

LÆS OGSÅ: Lokalbefolkning skal præge kirkebyggeri

Terapihave, kirkeskov eller nyttehave?

Henrik Lerdorf kender til mange gode eksempler på kreativ og bæredygtig jordudnyttelse, heriblandt Haverefugiet i Sorø, Ugerløse Kirkeskov og Klosterhaven ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Netop de tre steder var derfor også på programmet, da 30 præster, provster, kirkemedarbejdere og menighedsrådsmedlemmer forleden trak i det praktiske fodtøj og begav sig ud i det grønne. Det skete, da Grøn Kirke med støtte af Roskilde Stifts grønne stiftsudvalg og Friluftsrådet inviterede på studietur.

- De tre steder viser nogle interessante vinkler på at skabe nogle fælles lokale rum i området. Der er blandt andet tale om træplantning og en terapihave, og håbet er, at andre sogne og menighedsråd ser det som en mulighed og inspiration til at udnytte deres jorder på en anderledes og måske helt tredje måde, fortæller Henrik Lerdorf, der også er uddannet naturvejleder samt skov- og landskabsingeniør.

Studieturen er derfor et skridt på vejen til en mere social og bæredygtig jordbrug. Henrik Lerdorf nævner, at der også findes eksempler på skoler og spejdergrupper, der har fundet en social aktivitet, glæde og fællesskab i kirkers jorder i form af nyttehaver og husdyrhold.

LÆS OGSÅ om bæredygtigt genbrug af konfirmationstøj her

Det skal ikke kun være pænt

Når den danske folkekirke ejer 11.000 hektar jord, er det ærgerligt, at det ikke udnyttes bedre. Det mener Hanna Smidt, der er koordinator for Grøn Kirke.

- Man har efterhånden ekstra plads på mange kirkegårde, blandet andet fordi at flere og flere bliver begravet i urner. Derfor arbejder mange kirkegårde med at finde ud af, hvordan man så bruger de arealer. Kan det for eksempel forvandles til mere vild natur, som gør det mere parkagtigt? Nogle etablerer også legehjørner, pluk-selv steder og andre sanseoplevelser, der kan fremme den heling, som naturen kan give for børn, der er i sorg. Det skal ikke kun være pænt, men også have diakonale egenskaber, udtaler Hanna Smidt. 

Hanna Smidt fortæller, at man i Grøn Kirke gerne vil opfordre til, at kirkernes jorder bruges til formål, der både fremmer biodiversitet og samtidig imødekommer de mennesker, der kommer på kirkegården.