Nu er det forbudt at brænde Bibelen

Andreas Lindbjerg Nielsen

Når Folketinget i dag vedtager den såkaldte koranlov, bliver det igen strafbart at ødelægge eller forhåne skrifter med "væsentlig religiøs betydning". Det vil sige Bibelen, Toraen, Koranen osv. Det har det ellers ikke været, siden blasfemiparagraffen blev afskaffet for fem år siden. 

Dog omfatter loven ikke skrifter, som bruges som del af en religiøs handling, det kunne for eksempel være Salmebogen. 

Religionskritikken er en gave til kirken

Lovændringen har ikke været et ønske fra folkekirkens side. Tilbage i september skrev Københavns biskop således i en klumme i mediet Altinget, at religionskritikken ifølge ham er en gave til kirken: 

- Til troen hører også en kritik af udsagn og opfattelser. Religionskritikken er efter min bedste overbevisning en gave til kirken og til de øvrige trossamfund. Det menneske, der leder efter sandheden, samler ikke kun svar, men bliver ved med at åbne sit sind og sine øjne for det hidtil uudsagte og uudforskede.

Folkekirken har ikke efterlyst et forbud

I efteråret kritiserede 9 ud af 10 biskopper udkastet til lovforslaget for at være forhastet og upræcist formuleret. 

LÆS MERE: Biskopper: Ikke hensigtsmæssigt at hastebehandle koranlov

Siden da har regeringen ændret i lovforslaget på en række punkter. Blandt andet omfatter det nu kun utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning. Og så er loven blevet afgrænset til anerkendte trossamfund.

Trods ændringerne mener biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt, stadig ikke, at loven er noget at glæde sig over. I et interview med Kristeligt Dagblad siger han: 

- (...) folkekirken har aldrig efterlyst en sådan lov. Folkekirkens helligheder er ikke genstande eller skrifter.