Natkirker har bredt sig til hele Danmark

Jacob Lybek, Københavns Stift

De fleste forbinder typisk folkekirken med de traditionelle handlinger såsom søndagsgudstjenester, dåb, konfirmationer, bryllupper og bisættelser. Men i de seneste år har kirkerne imidlertid udvidet paletten af aktiviteter med bl.a. babysalmesang, koncerter, kirkegårdsvandringer, samtalesaloner, spaghettigudstjenester, foredrag m.m.

Et af de tilbud, som er blevet populært, er de såkaldte natkirkearrangementer, der begyndte i København, og som nu har spredt sig til alle regioner i landet.  

En ny kortlægning, som Københavns Stift har foretaget, viser, at natkirkefænomenet nu har bredt sig til i alt 33 kirker fordelt på 25 byer og bydele. Halvdelen af kirkerne ligger i Jylland, viser kortlægningen, som er den første af sin slags i Danmark. 

Natkirkearrangementerne finder typisk sted i tidsrummet mellem kl. 20 og 24. I de fleste af kirkerne sker det en gang om måneden, typisk på en fredag, mens det andre steder er en ugentlig foreteelse. Og i København sker det flere gange om ugen.

LÆS MERE: Natkirke

København: Tusindvis af deltagere om måneden

Københavns Domkirke, som hedder Vor Frue Kirke, er den kirke i landet, der suverænt holder flest natkirkearrangementer med pt. knap 20 arrangementer om måneden. 

- Vi har faktisk så mange deltagere, at vi i modsætning til tidligere ikke længere prioriterer tid på at tælle dem. Men jeg vil skønne, at det alt i alt drejer sig om i gennemsnit 6.000-7.000 deltagere per måned til vores arrangementer. Vi har rigtig mange frivillige medhjælpere, der hjælper med at planlægge og afvikle arrangementerne, og vi har derfor blevet nødt til at ansætte en frivilligkoordinator, oplyser natkirkepræst Signe Malene Berg fra Vor Frue Kirke, som var den første kirke i Danmark til at arrangere natkirke.  

Natkirkearrangementerne kan indeholde mange typer af elementer, og i mange forskellige kombinationer og eksperimenterende former, forklarer natkirkepræsten: 

- Mange steder indeholder arrangementerne både andagt, musik, meditation, korsang, samtale, bøn, velsignelse og levende lys. Men det er forskelligt fra kirke til kirke rundt om i landet, hvordan man griber det an. Deltagerne er ofte andre kirkegængere end, dem man ser ved søndagsgudstjenesterne. Stemningen er knap så formel, men det er stadigvæk højtideligt. Hos os kan man komme og gå, som man vil, og man behøver ikke at være der en hel aften. Natkirken er ikke et alternativ, men blot et supplement til de ordinære gudstjenester, siger Signe Malene Berg. 

LÆS MERE: Natkirkepræsten

Nyt arbejdsområde for mange medarbejdere i folkekirken

I takt med at fænomenet vinder frem og breder sig rundt om i landet, stiger antallet af præster og andre ansatte i folkekirken, der har natkirkearrangementer som en del af deres arbejde. Én af dem er sognepræst Erik Ladegaard fra Holstebro Kirke, hvor der afholdes natkirke de fleste fredage kl. 20-23. 

- Vi er er flere præster i kirken, som skiftes til at stå for natkirken. Vi griber det hver for sig lidt forskelligt an, og det er fint. Når jeg står for det, begynder vi altid med bøn og lystænding. Jeg spørger kirkegængerne, om der er nogle af dem, der ønsker, at vi tænder et lys for dem eller måske en af deres familiemedlemmer. Deltagerne kan også selv skrive en bøn. I løbet af aftenen vil der også være sang, samtale, nadver og skriftemål, fortæller sognepræst Ladegaard.

- Der kommer typisk knap 20 deltagere til natkirkearrangementerne, og nogle gange op til 70. Der er ofte tale om et modent publikum. Indimellem overvejer vi at udvide åbningstiden til senere end kl. 23, da dette kunne være en måde at tiltrække lidt yngre målgrupper, tilføjer Erik Ladegaard. 

Folkekirken vil ramme nye målgrupper

Religionssociolog og ph.d-studerende Jes Heise Rasmussen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet forsker bl.a. i kirkens positionering i samfundet. Han peger på, at en af årsagerne til at natkirkefænomenet breder sig, kan være et udtryk for, at folkekirken i højere grad er begyndt at agere som en aktør på et 'religiøst marked'.

- Som jeg ser det, er det endnu et udtryk for den tendens, vi har set gennem de seneste år, nemlig at folkekirken så at sige øger sit udbud af ydelser. Populært sagt søger folkekirken at forbedre sin markedsposition og tiltrække nye kunder og målgrupper, som man har haft svært ved at få fat i. Kirken vil gerne være der, hvor folk er. Når det for eksempel gælder unge og børnefamilier, så er det måske mere attraktivt med aktiviteter, der ikke finder sted søndag formiddag, og som eksperimenter med formerne. Og der kan et aftentilbud som natkirke måske være mere oplagt, vurderer Jes Heise Rasmussen og tilføjer:

- Mange steder i landet har natkirke fortsat nyhedens interesse, og det bliver interessant at følge, om det blot er en forbigående trend, eller om fænomenet for alvor bider sig fast også uden for København. 

Danmark var det første land, hvor den evangelisk-lutherske kirke indførte natkirkearrangementer på kontinuerlig og systematisk basis. Første gang var i 1999 i Københavns Domkirke. Fænomenet har vakt opmærksomhed i kirkelige kredse i en lang række lande, og har bl.a. spredt sig Norge, Sverige og Finland.