Når præsten stiller op som politiker

Marianne Luna Røndal 

På tirsdag bliver skoler, idrætshaller og forsamlingshuse landet over fyldt med borgere, stemmebåse og papir med et kryds på. Kandidaterne har vidt forskellige baggrunde. Enkelte af dem er præster.

Hvordan er man præst og politiker i en folkekirke, der har tradition for ikke at blande politik og kristendom? Folkekirken.dk har talt med to præster, har været både har prædiket i kirken og debatteret i byrådssalen i mange år. 

Menigheder vil hellere have en præst med holdninger

Lone Hindø er sognepræst i Trige, Ølsted og Spørring. Hun har tidligere siddet i byrådet og været rådmand i otte år, men har holdt en pause siden 2001. Til kommunalvalget stiller hun igen op for Socialdemokratiet i Aarhus Kommune. Hun tror på, at menigheden og vælgerne kan skelne, men deler ikke sig selv op i to.

- Jeg er et menneske. Jeg skelner ikke, hvornår jeg er præst og hvornår jeg er politiker. Det er klart, at når jeg står på prædikestolen, er jeg ikke partipolitiker. Men jeg er et samfundsengageret menneske, og det afspejler sig også i mine prædikener, siger Lone Hindø og fortsætter:

- Jeg har aldrig hørt om nogen, der lytter efter, om jeg skulle sige noget partipolitisk. Men jeg er selvfølgelig også forsigtig. Jeg skal ikke stå og argumentere for, hvordan man skal stemme. Menigheder vil også hellere have en præst, der har nogle holdninger end en vatnisse. Menigheder vil gerne have prædikener med kant fremfor 'Halleluja' og så er det det rene vat, der kommer ud ad munden.

LÆS MERE: Samarbejde mellem kommune og kirke styrker lokalområdet

Prædikener renset for politk

Jørgen Egebjerg Pontoppidan er provst i Hobro-Purhus og præst i Hvornum, Snæbum og Hvilsom sogne. Han har tidligere været borgmester i Hobro og stiller op for Venstre i Mariagerfjord Kommune. Han ser det heller ikke som problematisk at have to roller.

- Nu har jeg jo haft den her dobbeltrolle i 20 år. I starten tænkte jeg, at nu skal det ikke være venstremanden, de ser på prædikestolen. Men de ved jo godt, hvor jeg står. Jeg er ikke særlig partipolitisk, men har selvfølgelig nogle holdninger. Det har vi alle sammen, siger Jørgen Pontoppidan og fortsætter:

- Mine prædikener er renset for politik. Og på min bil har jeg ikke så meget som et lille V, for det skal ikke være sådan, at nu kommer Venstremanden; det skal være præsten, der kommer.

LÆS MERE: Kirken og kommunen arbejder tættere end nogensinde

Opbakning fra menighedsrådet

Lone Hindø oplever ingen ulemper ved at have begge kasketter på, men flere fordele.

- En af fordelene er, at jeg får tættere samtaler. Folk generelt betror sig mere til en præst, fordi vi har tavshedspligt. Så der ligger et tillidsforhold, siger Lone Hindø.

Hun har kun mærket opbakning fra sit menighedsråd i forhold til at være engageret politisk.

Jørgen Pontoppidan har heller ikke fået kritik.

- Der er i hvert fald ikke nogen, der har været ude og sagt, at han ikke passer sine ting. Jeg havde været der i 15 år, inden jeg gik ind i politik. De synes egentlig, det var lidt sejt, at de havde deres præst i den position, det er det, man har accepteret. Det havde været værre, hvis jeg havde siddet på Christiansborg, siger han.

Han tog orlov fra præsteembedet i en kortere periode, da han var borgmester, men ellers balancerede han i en periode at være præst, provst og borgmester.

- Jeg har været der om søndagen, men det er selvfølgelig gået ud over husbesøg. Men der er ikke kommet klager, hverken til provsten eller biskoppen, siger Jørgen Pontoppidan.

Han synes, det er optimalt at have både præstekjolen og politikerhatten på.

- Jeg har fingeren på pulsen i forskellige sammenhænge, siger Jørgen Pontoppidan. 

LÆS MERE: Eksempler: Når kirke og kommune samarbejder

Opfordring og skolevej

Jørgen Pontoppidan kom ind i politik, fordi lokale venstrefolk opfordrede ham til at stille op. Dengang var han lige blevet provst og i øvrigt ikke medlem af partiet.

- Jeg var bare borgerlig observatør. Jeg har måske bare ytret mig med et læserbrev her og der. Så jeg plejer altid at sige, at det er I selv ude om, det med politikken, siger Jørgen Pontoppidan og griner.

- Da jeg var med til opstillingsmødet sagde jeg, at ’Det kan godt være, jeg stiller op, men det er ikke alt, jeg er enig i’. De sagde: ’Den dag, du sidder i byrådet, er det din samvittighed, der styrer’, siger Jørgen Pontoppidan.

For Lone Hindø var det en vej, der satte gang i det politiske engagement, som senere bredte sig ud over flere emner.

- Da min datter skulle i skole kæmpede jeg for en sikker skolevej og tabte. Dengang var jeg lærer, og synes også, byrådet prioriterede forkert, så jeg ville gerne sidde med ved bordet. Jeg er vokset op i et meget politisk engageret socialdemokratisk hjem. Min far opnåede, hvad han var rigtig glad for, at få brev fra Helle Thorning, da han havde været medlem i 75 år, siger Lone Hindø.

LÆS MERE: Hvad mener folkekirken om…

Gå ned i tid

Både præsteembedet og byrådsarbejde er arbejde, der ikke holder sig indenfor 37 timer om ugen. Så hvordan opnår man den magiske balance?

- Man kan prioritere meget selv. Som et minimum svarer byrådsarbejde til en kvart arbejdsstilling. Jeg er på tre-fjerdedele tid nu som præst, siger Lone Hindø.

Hun oplever det som nemmere at prioritere sit byrådsarbejde og præsteembede i dag, hvor hun har 19 års erfaring som præst.

Da Jørgen Pontoppidan blev borgmesterkandidat efter at have sidde i byrådet i fire år, undersøgte daværende biskop over Aarhus Stift, Kjeld Holm, hans dobbeltrolle.

- Da det endte med, at jeg skulle være borgmester, sagde Kjeld Holm, at vi altid kunne se, om vi skulle have en hjælpepræst. Det vendte jeg med menighedsrådet, hvor en sagde ’Jeg skal ikke begraves af en hjælpepræst’, siger Jørgen Pontoppidan.