23. november 2022

Mød kandidaterne til bispevalg i Fyens Stift

Fire kandidater har anmeldt og fået godkendt deres kandidatur til bispevalget i Fyens Stift. Bliv klogere på dem her.

De fire kandidater til bispevalget i Fyens Stift er (fra venstre): *Jørgen Samsing Bendixen, Mads Davidsen, John Pretzmark Ramskov og Dorthe Ahlburg Tofte-Hansen.* *Foto: Lasse Skov*

Tirsdag den 22. november udløb fristen for at stille op til det kommende bispevalg i Fyens Stift. Fire har meldt deres kandidatur til at afløse biskop Tine Lindhardt, der efter ti år i embedet har valgt at stoppe.

De fire kandidater er Jørgen Samsing Bendixen, Mads Davidsen, John Pretzmark Ramskov og Dorthe Ahlburg Tofte-Hansen.

"Alle skal bruge deres stemme"

Det er menighedsrådsmedlemmer, præster og repræsentanter for valgmenighederne i Fyens Stift, der vælger den nye biskop, og valgbestyrelsens formand opfordrer til, at de alle gør brug af deres stemme:

”Vi ser nu frem til de spændende debatter mellem kandidaterne, som kommer til at foregå rundt om i stiftet. Vi opfordrer alle stemmeberettigede til at bruge deres stemme, for det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at vælge Fyens Stifts nye biskop,” siger formand for valgbestyrelsen Bjarne Larsen.

Valget foregår elektronisk og indledes den 4. januar 2023. Første valgrunde afsluttes den 25. januar, hvor stemmerne tælles op, og resultatet offentliggøres.

Den nye biskop tiltræder den 1. april 2023 og bliver bispeviet i Odense Domkirke 2. april 2023.

Lær kandidaterne at kende her:

Jørgen Samsing Bendixen

Født: 1966

Stilling: Sognepræst Vor Frue kirke, Odense

Uddannelse: Cand. Theol. Aarhus Universitet 1999.

Hjemmeside: www.jbendixen.dk

Facebook: Jørgen Samsing Bendixen

Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

Hvad kendetegner Fyens Stift?
Fyens Stift kendetegnes af mennesker, der er glade for og har hjemme i den lokale kirke. Kirkegangen er ikke høj, men trofastheden imod kirken er stor. Det ses i høj medlemsprocent og dåbstal.
Fyens Stift er et forholdsvist sammenhængende og overskueligt stift placeret centralt i Danmark. Der er områder med vækst og nem adgang til store dele af landet. Der er områder på Fyn, der er mere udfordret, og ligeså Langeland og Ærø og de mindre øer.
Det fynske folkeliv kan med en kliche betegnes med det grundtvigske ”menneske først, kristen så”. Det er folkeligt i ordets bedste forstand.
Menighedsrådsforeningen står stærkt i Stiftet med et nært samarbejde med biskoppen og Stiftets medarbejdere.
Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Fyens Stift?
Det vil være min vigtigste opgave at støtte, opmuntre og skabe de bedste forudsætninger for, at menighedsrådene lokalt kan skabe liv og vækst og derved sætte de bedste rammer for Evangeliets forkyndelse.
Embedet som biskop er meget traditionsbundet og udgør et vigtigt tilsyn af både teologisk art og også et, der kan bruges til at inspirere menighedsrådene. Det er et embede, der nyder en høj grad af anseelse og er derved en god platform for en anerkendende tilgang til alle Stiftets medarbejdere, præster, folkevalgte og frivillige.
Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Fyens Stift?
Jeg vil sætte fokus på det lokalt forankrede demokrati og embedet.
Mit fokus vil rette sig imod menighedsrådene som stedet for samvirke mellem de folkevalgte og fødte medlemmer. Folkekirken er lokalt forankret i sognene bl.a. ved det lokalt valgte menighedsråd, hvis opgave det er at skabe liv og vækst. Menighedsrådene er grundstenen i folkekirken, herfra ledes sognene ved at sætte mål, lede medarbejderne, prioritere og styre den helt lokale økonomi.
En præst er født og fuldgyldigt medlem af menighedsrådet. Det er en enestående ordning i et demokratisk valgt råd med en embedsmand i demokratiets midte. Præsten bibringer i kraft af uddannelse og rolle noget væsentligt til arbejdet i rådet.
Hvad forstår du ved 'god ledelse'?
Den gode ledelse kender sine mål, sine beføjelser og sit ledelsesområde og udøves primært ved anerkendelse, respekt og samtale.
De fleste medarbejdere ledes lokalt. En styrkelse af menighedsrådet er en vej til bedre ledelse. Samvirket i menighedsrådet er en løftestang i mange af folkekirkens udfordringer.
Biskoppens ledelsesområder er primært i forhold til præsterne. Ledelsen vil ske i et nært samarbejde med provsterne. Den gode ledelse skal ske med opmuntring og tillid, og med klare rammer for præstens arbejdsområde.
Der er en stor grad af frihed i et præsteembede, også til at sætte mål indenfor samvirkets rammer.
En god ledelse bygger bro mellem de to ledelsesstrenge i samtale og respekt.
Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Det er til tider en biskops opgave at træffe en endelig beslutning. Det kan jeg.
Jeg er folkelig, åben, tilgængelig, jordbunden og til tider visionær. Jeg vil på en gang være teologisk og praktisk i min tilgang til det område, hvor jeg får en betydelig ledelsesfunktion. Jeg er samarbejdende og har det godt med medarbejdere med stærke kompetencer.
Jeg ser styrken i forskellighed og sætter pris på at samarbejde med mennesker, der sætter forskellige kompetencer i spil.
Jeg tror på, at en sag løftes, når vi ser styrken hos hinanden og bruger hinandens kompetencer.
Jeg har respekt for demokratiet.
Jeg har en grundlæggende tillid til provster og til præster, og vil altid søge at bakke dem op.
Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?
Folkekirken er stærkt forankret i folket. Et stort flertal er medlemmer.
Folkekirkens budskab har sat dybe rødder i vores samfund.
Folkekirken bruges ved livets største begivenheder.
Folkekirken anerkendes forholdsvist bredt som sammenhængsskabende.
Folkekirken er forankret i Grundloven.
Folkekirken er forankret i det nære folkelige demokrati.
Folkekirken er til stede i hele landet med gudstjenester, kirkelige handlinger, undervisning, sjælesorg og kulturelle tilbud.
Danmark er et kristent land med Dannebrog, de mange kirker som centrale vartegn i vort land og regenten, som skal være medlem af folkekirken.
Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
Den største udfordring er at fastholde og styrke den folkelige forankring af Den evangelisk-lutherske kirke i det danske samfund i forhold til staten og i forhold til det lokale. Det er et væsentligt anliggende for vort samfund og for vor kirke. Menighedsrådets arbejde med kirkens liv og vækst og at skaffe de bedste betingelser for Evangeliets forkyndelse er helt afgørende. Det er lokalt og i det ganske nære, at folkekirken styrkes.
Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?
Danmark er som mange andre vestlige samfund truet af, at vi graver grøfter mellem os. Samtalen er truet af forskellighed og manglende vilje til at søge at forstå hinanden. Folkekirken er et sted, hvor mange mødes på trods af forskellighed - socialt og politisk. Folkekirken skaber sammenhængskraft.
Mange er i dag mismodige, ganske særligt de unge. Kirken og dens gudstjeneste kan give Evangeliets forkyndelse af håb og en tro på at menneskeliv er langt mere, end det vi selv kan præstere. Kirken er af naturlige grunde ikke det sted, som unge opsøger mest, men det kristne budskab er her til trøst og til liv. Der skal skabes bedre muligheder for at unge møder Evangeliets syn på livet.
Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
Den brede folkekirke har i mit præstearbejde altid været mit fokuspunkt. Jeg er folkekirkepræst i en evangelisk-luthersk kirke og befinder mig godt. Jeg har plantet mine rødder solidt i det grundtvigske. Jeg befinder mig godt i samvirket i Menighedsrådsforeningen i Stiftet og på landsplan. Folkekirken er væsentlig i samfundet.
Salmebogen er folkeligt forstået folkekirkens vigtigste bog. Mine yndlingsord finder jeg hos Ingemann: ”Gud ånder på øjet, når det græder”. Mit livssyn henter jeg i høstsalmen ”Du gav mig, o Herre”. Den er jordbunden, luthersk og sætter fokus på kærligheden og livet. Med største glæde synger jeg Grundtvigs ”Påskeblomst, hvad vil du her” og Ingemanns ”Dejlig er jorden”.
Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?
Jeg vil fastholde og udbygge den gode relation og det nære samarbejde til menighedsrådenes organisation, Fyens Stifts Menighedsrådsforening. Det er foreningen for samvirke. Den rummer både præster og folkevalgte. Der er brug for et større uddannelsestilbud til menighedsrådene, her håber jeg, at menighedsrådenes egen forening kan spille en afgørende rolle. Som biskop vil jeg opfordre menighedsrådene til at gøre deres forening stærk. Jeg ser her også en mulighed for at finde støtte til de mange svære administrative opgaver.
Jeg vil arbejde for, at præsterne i højere grad ser menighedsrådet som deres. Det er der mange, der gør. Nye præster bør forberedes på det lokale forankrede demokrati.

Mads Davidsen

Født: 1975

Stilling: Studielektor ved Pastoralseminariet i København

Uddannelse: Cand. theol. Københavns Universitet 2003

Hjemmeside: www.madssombiskop.dk

Facebook: Mads som biskop

Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

Hvad kendetegner Fyens Stift?
Fyens Stift er kendetegnet ved, at det består af både land og by. Det giver en stor diversitet i stiftet, som kræver en leder, der har forståelse for og kendskab til forholdene på landet og i byen. Vi har samtidig stor forskellighed indenfor kirkelivet, som på den ene side er præget af en grundtvigsk tradition og på den anden rummer de missionske og de mere aktivistiske sogne. Jeg vil også nævne valgmenighederne, som er en vigtig del af folkekirken.
Det er vigtigt, at en biskop giver plads til denne forskellighed, så der er mest mulig frihed for det enkelte sogn.
Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Fyens Stift?
En ny biskop skal begynde med at lære stiftet at kende. For mig er det vigtigt, at biskoppen er med til at løse problemerne lokalt i tæt samråd med menighedsråd, præster og provster.
Den største udfordring i de kommende år bliver at hjælpe folkekirken igennem den økonomiske krise. Det i en tid, hvor der mangler både præster og menighedsrødder. Det er vigtigt, at vi midt i dette husker, hvad vi er sat i verden for, at vi har fokus på, at forkyndelsen lyder både ved gudstjenester, undervisning, babysalmesang og korarbejde, så vi fortsat prioriterer ressourcer til at bygge kirkelivet op.
Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Fyens Stift?
Hvis jeg bliver valgt som biskop, vil jeg sætte fokus på to områder. Det ene er præster og præstemangel, det andet er menighedsråd og menighedsrådsvalg. Præstemanglen gør, at vi skal give præsterne gode forhold. Vi skal sørge for, at det er attraktivt at være præst i Fyens Stift – både for de nye, der kommer til, men også for de præster, vi allerede har. Samtidig vil jeg sætte fokus på menighedsrådsvalget, da vi allerede nu mangler hænder til de mange opgaver i menighedsrådene.
Hvad forstår du ved 'god ledelse?
God ledelse er: tillid, overblik, anerkendelse samt at kunne uddelegere arbejde, så man har tid til at være nærværende i stiftet. God ledelse kræver også tydelighed i beslutninger, mod til at bakke præster og menighedsråd op og mod til at træffe mindre populære beslutninger.
Det er vigtigt, at en god biskop kan inspirere og motivere ved at give plads til netværksarbejde i stiftet, så vi får glæde af al den viden, der er blandt præster, ansatte og menighedsrødder.
Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Jeg vil beskrive mig selv som en leder, der kan bevare overblikket. Jeg er samtidig kendt for at være lyttende, en leder der motiverer og har tillid til sine medarbejdere. For mig er det vigtigt, at en god leder kan håndtere mange forskellige processer samtidig uden at tabe målet af syne. Det kræver, at man er flittig og er god til at følge op. Det har jeg været god til som sognepræst, som tillidsmand og som daglig leder af Pastoralseminariet i København. Og det vil jeg bestræbe mig på at være også som biskop.
Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?
I grundlovens §4 står der: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten. Det betyder, at folkekirken på én gang er en folke- og en statskirke. Det er en kirke med statsansatte præster, men samtidig en kirke, der består af folkevalgte menighedsrødder.
Dette komplicerede forhold er både kirkens styrke og kirkens svaghed. Det er smukt, når samvirket mellem præst og menighedsråd fungerer, men det er også skrøbeligt og til tider uskønt, når det ikke fungerer. Jeg holder af denne ordning, men mener samtidig, at vi mangler værktøjer, når samvirket knirker. Dem skal vi udvikle i fællesskab i et samarbejde mellem biskop, provster og arbejdsmiljøudvalg.
Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
Folkekirkens udfordring er at bevare den tætte relation til medlemmerne. Det sker ved, at kirken er synlig i lokalsamfundet og ikke lukker sig om en højmesse for de få. Vi skal satse på undervisning, diakoni, sjælesorg, så kirken og forkyndelsen når ud i offentligheden. Det er den store udfordring i en tid med både faldende medlemstal og faldende dåbstal.
Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?
Jeg er på min vej rundt i Fyens Stift blevet overrasket over de mange opgaver, som kirken tager sig af. Udover at være begravelsesvæsen og vielsesmyndighed, så løser kirken væsentlige opgaver omkring ensomhed, diakonalt arbejde, undervisning og kulturarv. Samtidig har kirken en vigtig opgave i at forkynde evangeliet, som en modkultur til et præstationssamfund, hvor alt for mange mennesker går tabt.
Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
Jeg er selv rundet af forskellige kirkelige retninger. Min familie har stærke rødder i det missionske omkring højskolen i Haslev. Jeg selv studerede Grundtvig og nationalisme. Jeg kalder mig selv grundtvigsk, fordi jeg er inspireret af Grundtvigs tanker. Det gælder hans syn på liturgi og gudstjeneste, men også tanken om vekselvirkningen mellem kirke og samfund. Som præst oplevede jeg, hvordan vi som kirke kunne bygge bro til lokalsamfundet gennem skole, højskole, lærerskole og friskole.
Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?
Jeg vil helt konkret bakke menighedsrådenes arbejde op ved at sætte fokus på menighedsrådsvalget i 2024. Vi skal være realistiske om, at menighedsrådsarbejdet er krævende. Jeg mener derfor, det er nødvendigt, at vi går sammen om at løse nogle af de mest krævende opgaver i provstierne. Stiftet skal bakke op om disse ordninger og stå klar med hjælp og ekspertise, når menighedsrådene har behov.

John Pretzmark Ramskov

Født: 1961

Stilling: Sognepræst i Dyrup og Sanderum pastorater

Uddannelse: Cand. theol et mag.

Hjemmeside: https://johnramskov.dk

Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

Hvad kendetegner Fyens Stift?
Fyens Stift er kendetegnet ved, at vi alle er øboere. Der er fysisk kort fra Odense til det øvrige Fyn, selvom afstanden nogle gange kan føles lang for dem i randområderne, men det kan vi arbejde på. Der er historisk set vigtige kirkelige bånd til både Als og Lolland-Falster. Alle byer og sogne har lokal integritet og selvforståelse. Ingen bestemte kirkeretninger dominerer i dag Fyens stift: Her er der åbenhed og menighederne favner bredt hvad enten man kommer til by-, land-, ø-sogne, eller til Odense. På godt og ondt holder vi af det traditionelle og hygger os ved det velkendte, hvor kirken er en vigtig del af vores selvforståelse.
Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Fyens Stift?Biskoppen skal italesætte de kristne trosværdier i samfundet, så medlemmerne kan se sig selv repræsenteret. Kristendommen skal synliggøres - i samarbejde med præster og menighedsråd – ved en forkyndelse, der kommer ud i alle kroge af stiftet. Biskoppen skal være aktiv i samfundsdebatten ved fx at italesætte udfordringer som faldende dåbstal eller mangel på præster. En ekstrem vigtig opgave for den nye biskop vil være at sikre at dygtige og gode kandidater får lyst til at arbejde som præster i Fyens stift.
Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Fyens Stift?
Arbejdsmiljøet i Folkekirken er kommet i mediernes søgelys - og selv om deres vinkling af problematikken undertiden kan føles overdrevet skarp, så kommer vi i Folkekirken ikke udenom, at arbejdsmiljøet nogle steder halter, og her skal der sættes ind. Jeg vil arbejde for at finde og italesætte arbejdsglæden hos både ansatte og menighedsrådsmedlemmer. Vi skal bevidstgøres om, at vi gør et nyttigt og værdifuldt arbejde for samfundet, når vi møder ind på arbejde eller kommer til menighedsrådsmøde. Vi arbejder professionelt og varetager menighedens behov for gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg - og det er vigtigt.
Hvad forstår du ved 'god ledelse?
For mig er god ledelse at få en medarbejder til at yde sit bedste, fremhæve styrker og øge kompetencer til udførelsen af arbejdet. God ledelse er at lytte og analysere sig frem til et problems omfang og indhold. Dernæst at samle et bud på, hvordan man kan komme videre. God ledelse tolererer forskellige veje til målet - og at løsninger kan være forskellige, individuelle og afhængige af medarbejderen, gruppen eller problematikken. Den bedste leder faciliterer en platform, hvorfra parterne selv arbejder sig frem til en løsning på problemerne, som de føler ejerskab overfor.
Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Som ovenfor beskrevet begynder al god ledelse med, at man lytter. Jeg ser mig selv som lyttende, åben og dialogbaseret. Fra præstearbejdet ved jeg, at en aktiv lytteindsats er essentiel. Jeg er god til at lytte, og jeg efterprøver, om jeg har forstået en problemstilling. Jeg bruger tid til at mærke efter, hvad der er det rette at gøre: Det er som regel sundt for en beslutning at vælge “lige at sove på det”, så positioneringen er på plads.
Jeg vil være åben overfor nye ideer til udvikling af folkekirken i almindelighed og Fyens Stift i særdeleshed, og her er tyngden af argumentationen vigtig. Jeg lægger mig ikke fast på en given løsning på forhånd, men er åben overfor dialogen.
Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?
Sognet er den mindste enhed i Folkekirken. Sognet er den levende mursten, som Folkekirken er bygget af. Uden sognet ingen folkekirke. Så sognet er både udgangspunktet og basis for alt kirkeligt arbejde. Og det arbejde, som både ansatte, frivillige og menighedsråd lægger for dagen, viser i praksis den interesse og den kærlighed, som folket har til kirken. I Danmark er vi så heldige, at folkekirken står i grundloven, og begge lever af den folkelige opbakning. Selv de mindste sogne står i deres fulde ret på lige vilkår med de største sogne - det opfatter jeg som demokratisk tankegang - og vi er alle ligebyrdige og ligeværdige, når vi under gudstjenesten lytter til Guds ord.
Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
Flere udfordringer eksisterer: Faldende dåbsprocenter, manglen på præster, skævvridningen af det kirkelige landskab: nogle sogne bliver affolkede, andre sogne har svært ved at skaffe tilstrækkeligt antal menighedsrådsmedlemmer. Nogle præster forlader stillingen længe før pension, andre rammes af stress. I nogle områder kæmper menighedsrådene med at skaffe kirkebetjening fx organister, kirketjenere m.m. Men spurgt om den største udfordring nu: er det præstemangel. Mange nyuddannede teologer fravælger Folkekirken som arbejdsplads - det tyder på, at vi har et imageproblem, og det skal vi ændre. Bl.a. ved at fortælle historien om kirken som attraktiv arbejdsplads: For det er den de fleste steder.
Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?
Fremmedgørelsen - at den enkelte føler sig sat udenfor. At man ikke er med i eller er god nok til fællesskabet – fx unge med trivselsproblemer. Socialt er de udsatte, de savner erfaring med at tackle tilværelsen - og i en tid, hvor man søger et QuickFix, mister en for stor del af unge troen på sig selv. Her kan kirken gøre en forskel: Jeg har oplevet det i Tyskland, at bykirker tilbyder mad og fællesskab til unge - især i weekenderne, hvor ensomhed trænger sig på. By-menigheder kan skabe socialt liv i kirken med en slags “forsamlingshus-gudstjeneste”, hvor alle generationer kan mødes. Den helt enkle form kunne være med til at danne grundlag for nye fællesskaber.
Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
Jeg hører til på den kirkelige midte, og jeg betragter mig som evangelisk-luthersk præst med fokus på prædiken som gudstjenestens formeneste og samlende element. Der skal være plads til alle i Folkekirken dvs., at menighederne kan vælge at profilere sig meget forskelligt. Uanset forskellighed så handler evangeliet om, at man som individ bliver tiltalt af Guds ord. Formen kan vi diskutere bagefter - nogle menigheder vil gerne have højlærd teologisk reflektion fra prædikestolen - andre kommer i kirken fordi børnekoret synger med. Der er plads til stor diversitet i min opfattelse af kirkelighed, blot den gedigne forkyndelse er i centrum.
Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?
Biskoppen skal kæmpe for at bevare menighedernes og menighedsrådenes frihed til selv af definere, hvad der skal være det lokale udtryk i det enkelte sogn. Der skal etableres gode muligheder for ny inspiration til det lokale arbejde, både ved kurser, diskussionsfora og alle tiltag som et menighedsråd måtte kunne ønske for at sikre udvikling, både til glæde for rådene selv men også for præster, ansatte og ikke mindst sognene. Det er vigtigt, at alle menighedsråd er bekendte med de muligheder, der er for at søge råd og vejledning i stiftet i forhold til fx administrative sager eller opståede problemer med fx arbejdsmiljø etc.

Dorthe Ahlburg Tofte-Hansen

Født: 1972

Stilling: Sognepræst i Dalum Kirke, Hjallese Provsti

Uddannelse: Teologisk kandidat fra Københavns Universitet 1999

Hjemmeside: www.dorthetoftehansen.dk

Fakta

10 spørgsmål til kandidaten

Hvad kendetegner Fyens Stift?
Fyens Stift rummer det hele. Landsogne, ø-sogne og by-sogne. Der er stor forskel på den kirkelige virkelighed i disse sogne, forskel på økonomiske og menneskelige ressourcer og ikke mindst på antallet af kirker. Fynboerne har mange kirker spredt ud over den store og de mindre øer.
Fælles er dog en positiv indstilling til folkekirken i Fyens Stift og den frie ånd. Fyn er i udstrakt grad præget af den Grundtvig-Koldske ånd, hvor valgmenighederne og de mange fynske friskoler er med til at præge kirkelivet.
Fynboerne elsker deres kirker og smukke kirkegårde, og fynboerne holder af højtiderne samt de særlige livsbegivenheder, hvor kirken er med. Det skal vi værne om og bevare!
Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop i Fyens Stift?
Som øverste teologiske leder skal biskoppen sørge for liv og trivsel i de fynske menigheder, men også for at evangeliet prædikes ”rent og purt”. Én af de store udfordringer de kommende år bliver præstemangel – og måske også rekrutteringen af nye frivillige til menighedsrådene. Derfor skal biskoppen arbejde for at gøre Fyens Stift til et attraktivt sted at være præst, så vi kan tiltrække arbejdskraft og blandt andet ad den vej hjælpe til med at styrke kirkelivet ude i sognene.
Biskoppens fornemste opgave må være at sørge for at menighederne kan trives og sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse.
Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Fyens Stift?
Evangeliet og den kristne kirke rummer det stærkeste budskab til glæde og håb for mennesker. Det budskab danner vores kirke ramme om, og jeg vil være med til at sikre, at det også bliver sådan i fremtiden. Det forudsætter et godt arbejdsmiljø i Fyens Stift, så både ansatte og menighedsrådsmedlemmer stadig kan finde glæde ved det kirkelige arbejde.
Samtidig skal der være plads og tid til at tale om tro, teologi og åndeligt liv. Som kirke forventes vi at være tros-eksperter. Den opgave skal vi tage på os og tale evangelium og kristentro ind i det almindelige liv.
Hvad forstår du ved 'god ledelse'?
God ledelse baserer sig på tillid, tydelighed og kendskab til forholdene.
For at bruge et billede fra sportens verden, kan man sige, at skal man have et hold til at spille, kræver det 100 % tillid, og tilliden går begge veje. Spillerne på banen kan kun yde optimalt, hvis de ved, de har trænerens fulde opbakning – samtidig skal spillerne have fuldstændig tillid til trænerens dispositioner. Det samme gælder for kirken. Biskoppen skal have tillid til at kirkelivet forvaltes godt og fornuftigt i sognene; på samme måde skal der være tillid til at eventuelle ændringer eller afgørelser altid sker med de bedste intentioner. Åbenhed og tydelighed om tingene skaber tryghed.
Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?
Åben, ærlig og lyttende.
Jeg er anerkendende og løsningsorienteret, og jeg kan tale med de fleste mennesker. Jeg synes det er vigtigt, at alle føler sig værdsat, men samtidig er det vigtigt for mig, at folk ved hvor de har mig, og at de har tillid til mig.
Som daglig leder er jeg ofte stødt på konfliktmateriale, og jeg er ikke bange for at tage den ”besværlige” samtale med en medarbejder, når en konflikt er under optrapning. Til gengæld forsøger jeg altid at være godt forberedt og ”klædt på”, når der skal træffes vigtige afgørelser.
Hvad forstår du ved betegnelsen 'folkekirke'?
At der er plads til stor forskellighed. Her tænker jeg særligt på at folkekirken rummer et bredt spektrum af kirkelige retninger under samme tag, og selvom teologer og præster af og til kan skændes og diskutere så det brager, er denne bredde og forskellighed jo også udtryk for en stor frihed i vores kirke. Der er åndeligt set ”højt til loftet”. Men folkekirken er også udtryk for at kirken er for alle – også for dem, som næsten aldrig bruger den. Rigtig mange danskere kan bedst lide at have folkekirken som ”den fjerne kirke”, en bygning, der findes i landskabet, men stort set kun tages i brug ved dåb, konfirmation og begravelser. Dem skal der også være plads til i folkekirken!
Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?
Den tydeligste udfordring de kommende år bliver rekruttering. Vi mangler præster. Derfor skal alle kræfter sættes ind på at gøre Fyens Stift attraktivt for nyuddannede præster. Samtidig skal vi finde gode løsninger til at afhjælpe nogle af opgaverne, der hvor præstemanglen presser på, så de præster, vi faktisk har i Stiftet, ikke bliver overbebyrdet med rådighedstjeneste under lange vakancer. Én mulighed kunne være at ansætte diakoner til at varetage nogle af de diakonale og undervisningsrelaterede opgaver i sognene.
En anden udfordring de kommende år kan blive rekruttering af nye menighedsrådsmedlemmer. Vi skal sikre lyst og glæde ved det frivillige arbejde i menighedsrådene.
Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?
Jeg ser det ikke som kirkens opgave at løse landets problemer, men kirken har et kæmpe potentiale, som vi skal stå tydeligt frem med. Her tænker jeg særligt på den store mistrivsel blandt unge og unge voksne. En del af denne mistrivsel bunder i rodløshed, usikkerhed og en følelse af mindreværd. Her kan folkekirken byde ind som et åndeligt pejlemærke i menneskers liv. Bibelens tekster og vores salmeskat taler direkte ind i den åndelige nød, som mange unge mennesker oplever. Derfor vil jeg som biskop sætte særligt fokus på de unge voksne, og på hvordan vi kan være kirke også for den gruppe.
Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?
Kirkeligt set er jeg grundtvigianer. Jeg opfatter kirken og gudstjenesten som et åndeligt fællesskab omkring dåb, nadver og det levende ord. På det personlige plan er jeg præget af en eksistensteologisk tilgang til min tro. I min studietid fordybede jeg mig i Jakob Knudsen, og nogle linjer fra hans aftensalme har fæstnet sig i mig: Vær mig nær, thi uden dig ensomhed mig truer; vær mig nær, thi uden dig, jeg for mørket gruer. Salmen udtrykker en fuldstændig grundlæggende længsel efter Gud, som jeg tror ethvert menneske bærer på. Og den længsel finder kun hvile ét sted, siger Jakob Knudsen, nemlig i troen på Gud.
Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?
Menighedsrådene har en vigtig rolle i sognenes liv, som sikrer den lokale selvbestemmelsesret og samtidig skal skabe gode kår for evangeliets forkyndelse. Menighedsrådenes arbejde skal helst være båret af glæde og lyst. Gennem de seneste år er opgaverne i rådene imidlertid vokset - ikke mindst i forhold til personaleledelse og økonomistyring. Det skal være muligt at søge aflastning for og hjælp til nogle af disse tunge poster samtidig med at vi bibeholder en udstrakt lokal selvbestemmelse. Jeg vil arbejde for at menighedsrådene kan få aflastning for de tungeste opgaver, så der bliver mere tid og overskud til det kirkelige arbejde og til samtalen om tro og teologi.