Mellem himmel og algoritme: Har kunstig intelligens en plads i folkekirken?

Vi kommer ikke uden om den. Den kunstige intelligens. Den er her, og den er på vej ind i vores hjem og på vores arbejdspladser.

Men med den nye teknologi kommer også en række nye praktiske, etiske og juridiske spørgsmål. Hvordan ved vi, at den er korrekt? Hvordan behandler den vores data og personlige oplysninger? Vil den gøre os arbejdsløse? 

Og ikke mindst: Skal vi frygte eller favne kunstig intelligens?

Som i resten af samfundet bliver disse spørgsmål i øjeblikket også drøftet i kirken, for har kunstig intelligens en plads i folkekirken? Eller hvilken plads har kunstig intelligens i folkekirken?

Der bliver der til oktober stillet skarpt på ved Folkekirkens Digitaliseringskonference, hvor der vil være oplæg med førende eksperter i AI, seminarer og paneldebat.

Mange muligheder - og spørgsmål og dilemmaer

Med kunstig intelligens er det for eksempel blevet muligt at generere tale, der lyder som ens afdøde familiemedlem. Der findes gudstjenester, der er genereret af kunstig intelligens, ligesom der findes små andagtsrobotter, der kan bede og tale med folk om tro.

Mulighederne er mange, men de rummer også en række praktiske og etiske spørgsmål og dilemmaer, påpeger en af oplægsholderne, professor Thomas Bolander.

- Noget, der bliver utrolig vigtig i kunstig intelligens, er at forstå, hvad det er, det kan, hvor kan vi bruge det og hvor kan vi være sikker på, at det kan gøre gode ting og ikke dårlige ting. Der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive på alle arbejdspladser, så formodentligt også steder som folkekirken, siger Thomas Bolander, der professor i kunstig intelligens ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Konferencen finder sted 30. oktober i Middelfart, og udover Thomas Bolander kan man opleve Anders Søgaard, forfatter og professor i kunstig intelligens på Københavns Universitet, og Simon Nøddebo Balle, sognepræst i Skæring Kirke og ph.d. i teologi og kunstig intelligens.

Læs mere om konferencen her.