Fortsæt til hovedindholdet
12. oktober 2015

MED GRAFIK: Folkekirken kommer til at mangle præster

Mange præster er på vej på pension, og der kommer færre nye. Man bør undersøge, hvordan præsteembedet bliver mere attraktivt for unge teologer, siger centerleder bag ny rapport

Pastoralseminarierne får færre studerende end tidligere, og det er bekymrende, siger videnscenter bag ny rapport

Ordinationer af nye præster, som her på billedet, er et sjældnere syn end tidligere. Færre bliver teologiske kandidater, og endnu færre vælger at blive optaget på pastoralseminatiet

Jens From Lyng

55 teologer lod sig sidste år indskrive på pastoralseminarierne, hvor man tager  den uddannelse, der skal til for at blive folkekirkepræst. Men 55 er ikke nok, lyder det i en ny rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Der er nemlig brug for mange flere præster, hvis vi skal undgå at mangle dem i fremtiden.

Ifølge rapporten bliver der uddannet færre teologer end tidligere. Og en større del af de teologer, der bliver uddannet, fravælger at blive præst. Sidste år forlod 75 teologiske kandidater universiteterne, mens altså kun 55 blev optaget på pastoralseminarierne. Det er den største ujævnhed mellem de to tal, siden folkene bag rapporten begyndte at registrere i 2007.

SE OGSÅ: Rapport giver vigtig viden om landsogne

Flere præster når pensionsalderen

Årsagen til dette er endnu ukendt. Det siger Birgitte Graakjær Hjort, som er center- og afdelingsleder ved  FUV, der står bag rapporten.

- Vores opgave var at undersøge behovet for optag på pastoralseminarierne. Og det ser det ud til, at der skal gøres noget for at få flere ind, siger hun.

Ikke mindst fordi en stor del af folkekirkens præster står til at gå på pension. Rapporten nævner, at 389 præster mellem 60 og 70 år bliver pensioneret inden for 10 år. Det kan vi sige med sikkerhed, fordi præster skal forlade embedet, når de fylder 70. Realistisk set vil det dog være et noget højere antal nuværende præster, der nyder deres otium til den tid.

SE OGSÅ: Det arbejder præsten med

Mest præstemangel på landet

Det kommer ifølge Birgitte Graakjær Hjort formentlig til at gå ud over landsognene først.  Erfaringen siger nemlig, at det er bysognene, der har lettest ved at tiltrække de nyuddannede præster.

- Vi ser unge præster være villige til at tage alle mulige korte vikariater i forskellige bysogne. Imens er der faste stillinger på landet med bolig og gode ansættelsesvilkår, hvor der til tider er brug for genopslag af stillingerne. Det er værd at undersøge om det er de embeder, vi skal gøre mere attraktive.

Her kan du læse rapporten, men du kan også dykke ned i tallene fra den i den interaktive grafik nedenunder.