Magasinet folk&kirke fylder rundt og udgiver blad om mørke
Magasinet folk&kirke fejrer ti års fødselsdag – og for første gang er alle ti stifter med i samarbejdet. Biskop i Helsingør Stift Peter Birch er glad for, at samarbejdet gør det muligt at nå de unge voksne på en anden måde.
- Hvorfor har Danmarks største medlemsorganisation, folkekirken, egentlig ikke et medlemsblad, der henvender sig til alle medlemmer – også dem, der ikke rigtig bruger kirken til noget?
Det var den overvejelse hos den daværende mediekonsulent i Helsingør Stift, nuværende provst i Ballerup-Furesø Rebecca Rudd, der satte det hele i gang for 10 år siden. Og så gik hun i gang med at skabe magasinet folk&kirke. Først kun til Helsingør Stift, men med årene er flere og flere stifter kommet til.
Magasinet har udviklet sig med årene – det er blevet tykkere, har fået sig en hjemmeside med anmeldelser og kommentarer, og det henvender sig i dag til de 22-35-årige. Men både yngre og ældre læsere kan også være med.
LÆS MERE: Folk&kirke #10 om mørke
Her i 2021 er det 10. gang, det trykte magasin udkommer, og for første gang er alle folkekirkens ti stifter med i samarbejdet sammen med folkekirken.dk.
Det er Peter Birch, biskop i Helsingør, vældig godt tilfreds med.
- Vi ved jo godt, at folkekirken ikke har særlig godt tag i de unge voksne. De ved ikke rigtig, hvad de skal bruge os til, og en helt ny spørgeundersøgelse, som uKirke har lavet i netop denne gruppe, viser, at selvom de unge voksne er fulde af bekymringer for, om de gør det godt nok, og om de træffer de rigtige valg, og om kloden har en fremtid, så kommer de ikke i tanke om at opsøge en præst. De vil faktisk langt hellere læse en artikel eller gå på de sociale medier med deres bekymringer. Og det er helt nødvendigt, at vi tager det alvorligt. Så må vi jo sørge for at skrive de artikler og lægge dem på de sociale medier.
Det kan du læse om i folk&kirke #10 om mørke
En 36-årig mor til to fortæller om, hvordan det er at se frem til at skulle blive blind. En musikprofessor forklarer, hvorfor hjernen godt kan lide dyster og hård musik. En psykolog og en historiker diskuterer, om vi som turister bør opsøge Auschwitz og andre steder, hvor forfærdelige ting har fundet sted. En forfatter fortæller, hvordan mørket næsten opslugte ham, da han skrev en bog om sin mors dæmoner. Og en kvinde, hvis søn har begået selvmord, interviewer sin sjælesorgspræst og får hende til at forklare, hvorfor den bedste hjælp, man kan give til en sørgende, er at sige: Det går ikke over – men jeg går med dig ind i mørket.
Der er bl.a. artikler med musikeren Katinka Bjerregaard, forfatter Peter Øvig, hjerneforsker og musikprofessor Peter Vuust og dramatikeren Christian Lollike.
Unge vil ikke prædikes for
Men det er også en svær gruppe at få i tale, så det handler om at slå de gode kræfter sammen, siger Peter Birch:
- uKirkes undersøgelse peger på, at de unge ikke vil prædikes for. De vil gerne have præsten ned fra prædikestolen og tales til på lige fod. Vi skal med andre ord tale til dem i deres eget sprog, og vi skal tale med om det, de selv er optaget af. Dette nye nummer af folk&kirke handler om mørke, og det er jo et emne, vi præster er vant til at prædike om. Enhver præst har holdt en påskeprædiken om dødens stenhårde kendsgerning – som så alligevel, stik imod al fornuft, afløses af håb og glæde og liv. Hvis det ikke var for langfredag, havde vi ikke påskemorgen; det er sådan, vi formulerer det på prædikestolen. Og det er det samme, folk&kirke handler om denne gang – bare på en anden måde og i et andet sprog. Her siger vi i stedet: Mørket hører med til vores liv som mennesker: Vi rammes af sorg, depression og psykisk sygdom, og mørket bor også inde i os selv. Det mørke må vi forholde os til, hvis vi også skal kunne mærke lyset.
Find det hele her
Folk&kirke har sin egen underside på folkekirken.dk. Her kan man se både det nye nummer og hovedparten af de tidligere numre med temaer som valg, kontrol, kærlighed, dommedag og mad.
Du kan også læse hele magasinet digitalt her.
Arbejder du med kommunikation i folkekirken, er det også her, du finder ressourcebanken med forslag til, hvordan man kan arbejde med de nyeste numre. Fx med eksistenssamtaler og studiekredse.