Kongens valgsprog: Fra 'vi' til 'jeg'

Andreas Lindbjerg Nielsen

Du har måske læst, hørt og set det så mange gange, at det sidder fast allerede. Kong Frederik 10.s valgsprog, som lyder: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.”

Valgsproget er da også blevet kommenteret vidt og bredt. Biskop over Lolland-Falster Stift, Marianne Gaarden, kalder for eksempel valgsproget genialt. I en artikel fra dr.dk forklarer hun, at begreberne ”forbundne” og ”forpligtet” er kernebegreber i kristendommen, selvom Gud ikke er nævnt direkte. I samme artikel får hun opbakning af sin bispekollega i Ribe Stift, Elof Westergaard: 

- De ord, som kongen benytter i sin tale og valgsprog, er bestemt ikke religion-fremmede. De har helt klart et bibelsk lag.

I den modsatte lejr har nogle kritiseret valgsproget for at være for neutralt. I en leder kalder Kristeligt Dagblad udeladelsen af Gud i valgsproget for ”urovækkende”.

Lektor: Overraskende brud med traditionen

Også Gitte Buch-Hansen, lektor ved det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, var overrasket over udeladelsen.

- Jeg var overbevist om, at Gud ville være en del af valgsproget. Det er en udeladelse, der kommer til at larme, netop fordi det er så stærk en tradition, som med ganske få undtagelser ikke har været brudt siden reformationen. Men det er på den anden side også et valgsprog, der taler direkte ind i tiden, som er væsentligt forskellig fra dengang dronning Margrethe overtog tronen. 

Ifølge Gitte Buch-Hansen kommer det tydeligt til udtryk i det, der på overfladen ligner en lidt kluntet formulering.

- Ordet ”forpligtet” henviser til kongen selv (jeg er forpligtet), og det har altid været udgangspunktet for valgsprog historisk set. I den sammenhæng ville det klinge bedre med ”forbundet, forpligtet”, men rent grammatisk kan ordet ”forbundne” kun henvise til et ”vi” (vi er forbundne). 

Og det ligger der tilsyneladende et vigtigt signal i, mener lektoren:

- Første del af valgsproget refererer til forbundne kar: Når vandet stiger i det ene, påvirker det på tilsvarende vis niveauet i det andet. Det er et billede, som bryder radikalt med det historiske hierarkiske forhold mellem kongen og folket. Traditionelt har folket jo været kongens ejendom. Jeg tolker det, som at han meget bevidst vælger at gå fra et ”vi” til et ”jeg” i anden sætning, som er forpligtet over for kongeriget Danmark. Det er en konge, der gerne vil være i øjenhøjde med befolkningen.

Vil inkludere alle religioner

I sin tale fra balkonen nævnte kong Frederik, at han havde brug for støtte fra familie og folket samt fra ”det, der er større end os”.

- Det står ikke fuldstændig klart, men jeg tolker det som en henvisning til noget, der rækker ud over det verdslige. Men han bruger ikke Gud som betegnelse for dette ”større”, hvilket igen understreger, at han som konge vil rumme alle, også hvis du er muslim, buddhist, hinduist eller jøde. Hans mål er at være en samlende konge.

Selvom valgsproget markerer et brud med traditionen, mener Gitte Buch-Hansen ikke, at det ændrer noget på forholdet mellem kongehuset og kirken. Det er stadig i folkekirken, kongefamilien bliver døbt, konfirmeret, gift og begravet:

– Og det er jo præcis sådan, de fleste familier bruger kirken i dag.

Kongefamiliens præst bliver

En anden ting, som forbliver uændret, er, at biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, er blevet bedt om at fortsætte som kongelig konfessionarius. Det er også Aarhus-biskoppen, som vil lede festgudstjenesten, som finder sted i Aarhus Domkirke søndag den 21. januar kl. 14.00. 

Som kongefamiliens præst har Henrik Wigh-Poulsen konfirmeret Kronprins Christian og Prinsesse Isabella. 

Ændring i kirkebønnen

Et sted, der dog sker en konkret ændring efter kong Frederik 10. er blevet udråbt, er i selve kirkebønnen, som til gudstjenesten ligger i forlængelse af præstens prædiken. , som til gudstjenesten ligger i forlængelse af præstens prædiken. Fremover skal der nemlig bedes for "Kong Frederik den Tiende, Dronning Mary, Kronprins Christian, Dronning Margrethe og hele det kongelige hus, når navne nævnes i kirkebønnen." Det skriver Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.