Kirkestatistik: Flere udmeldelser og flere kirkelige handlinger

Andreas Lindbjerg Nielsen

Det kan ikke have undsluppet nogens opmærksomhed, at 2022 har været et begivenhedsrigt år, både nationalt og globalt. Særligt krigen i Ukraine og den følgende indvandring og stigende inflation har haft direkte indflydelse på vores hverdag. Og det kan da også aflæses i tallene fra årets kirkestatistik, især i antallet af udmeldelser og i medlemsprocenten.

Kirkestatistikken er desuden særlig interessant i år, da det er første år siden coronapandemiens udbrud, hvor vi nærmest ikke har været påvirket af restriktioner (de sidste blev ophævet 31. januar 2022). Noget som tydeligt har påvirket antallet af kirkelige handlinger, som er nogenlunde tilbage på niveauet fra før coronakrisen.

LÆS MERE: Folkekirken i tal

Flere udmeldelser end forrige år

Det samlede medlemstal faldt med 20.529 medlemmer fra 1. januar 2022 til 1. januar i år. Det er et større fald end de sidste par år, og siden 2007 har der kun to gange tidligere været et større fald. Det var i 2013 efter diskussionen om vielser af personer af samme køn og i 2017 efter Ateistisk Selskab lavede en udmeldelseskampagne.

En væsentlige faktor i det faldende medlemstal er antallet af aktive udmeldelser, som i år ligger på 12.751, hvilket er 3790 flere end sidste år. Det er højere end de foregående år uden dog at være i nærheden af det antal, vi så efter de to førnævnte begivenheder i 2013 og 2017.

Men hvorfor melder folk sig ud af kirken generelt? Det er selvsagt noget, som varierer fra person til person, men Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har tidligere forsket i netop folks motivation for at melde sig ud.

- Helt grundlæggende er der tale om en langvarig proces, der kan strække sig over mange år, som til sidst bliver til en udmeldelse. Det kan være på grund af en udløsende episode, som så at sige får det fyldte bæger til at flyde over, siger leder af viden og udvikling i FUV Birgitte Graakjær Hjort.

Ser vi på 2022 er der flere ting, som i det lys kan have været en udløsende faktor. Det kan være de enkeltstående sager, som har fået meget opmærksomhed i medierne, for eksempel præster, der ikke vil vie personer af samme køn eller arbejdsmiljøsager i folkekirken. Dog peger Birgitte Graakjær Hjort særligt på én udløsende faktor, som muligvis har spillet ind på stigningen i udmeldelsestallet:

- Vi ved, at økonomi er den tredje hyppigste årsag til, at folk melder sig ud. Derfor kan den høje inflation være en del af forklaringen på, at flere meldte sig ud af folkekirken sidste år. At folk, der har gået og overvejet det et stykke tid, har valgt at gøre alvor af det.

Desuden skal man holde tallet op imod, at udmeldelsestallet siden 2018 har ligget stabilt lavt på under 10.000 per år. Derfor kan der ifølge Birgitte Graakjær Hjort være en række potentielle udmeldelser, som har hobet sig op under coronapandemien, og som nu kommer til udtryk som et slags efterslæb.

Birgitte Graakjær Hjort bakkes op af lektor Peter Birkelund Andersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet i forhold til, hvordan økonomien spiller en rolle:

- Mange menneskers økonomi er blevet væsentlig forringet i 2022, og det kan godt lede til, at de ser efter et sted, hvor de kan undgå at betale noget. Og det bliver så kirkeskatten. Men udsvinget i antal udmeldelser i forhold til de sidste par år er i det hele taget så lille, at det er svært at lave en samlet fortolkning at tallene, tilføjer han. 

Overblik: De vigtigste tal fra kirkestatistikken 2022 

Flere medlemmer dør og flere ikke-medlemmer indvandrer

En anden medvirkende årsag til faldet i medlemstallet skal ifølge Peter Birkelund Andersen findes i folkekirkens medlemmers alder:

- Folkekirkens medlemmer bliver ældre, samtidig med at dåbsprocenten bliver lavere. Det gør folkekirken alderstung, hvilket formentligt forklarer, hvorfor der er lidt færre medlemmer samlet set fra år til år. Der dør simpelthen flere folkekirkemedlemmer, end der bliver meldt nye ind.

Kaster man et blik på medlemsprocenten, altså hvor stor en del af hele befolkningen, der er medlemmer af folkekirken, er den samtidig faldet med 1,1 procentpoint, fra 73,2 % i 2022 til 72,1 % i 2023. Det er det største fald siden 1990.

Antallet af udmeldelser spiller selvfølgelig ind på medlemsprocenten, men det er faktisk ikke kun det, man skal se på. I løbet af 2022 har der været en stor indvandring til Danmark, heriblandt ukrainere, som ifølge en særlov har fået hastebehandlet deres opholdstilladelse. Det har over 30.000 mennesker fra Ukraine fået i 2022, hvorfor de altså tæller med i befolkningstallet.

Ifølge Peter Birkelund Andersen, at det er tydeligt, at den stigende indvandring må ses som en medvirkende årsag til, at medlemsprocenten er faldet med 1,1 procentpoint.

- Der er både kommet en stor del ukrainere, men faktisk også flere flygtninge generelt efter coronakrisen, og dem forventer vi ikke er medlemmer af folkekirken. Det kan forklare i hvert fald en del af faldet i medlemsprocenten, siger Peter Birkelund Andersen.

Antallet af kirkelige handlinger stiger igen

Sammenlignet med corona-årene er antallet af dåb, vielser og konfirmationer mere eller mindre kommet tilbage på niveau med årene før coronakrisen.

I 2022 blev der foretaget 40.849 dåb i folkekirken. Det er 836 flere end i 2021, og dåbstallet er dermed på samme niveau som i 2019.

Antallet af kirkelige vielser er steget fra 7.864 i 2021 til 10.310 i 2022, hvilket er en stigning på 2.446 vielser. Dermed er antallet tilbage på samme niveau som før coronakrisen, hvilket omtrent er det samme, som den har ligget på siden 2011.

Antallet af kirkelige velsignelser er steget betragteligt fra 1.464 velsignelser i 2021 til 2.024 velsignelser i 2022. Det er første gang, tallet ligger så højt. En forklaring kan være, at flere af dem, som blev borgerligt viet under coronakrisen faktisk ønskede et kirkeligt bryllup, men fravalgte det på grund af omstændighederne. Efterfølgende har de så fået den kirkelige velsignelse.

I 2022 var der desuden 45.671 konfirmander, hvilket er 694 flere end i 2021. Men selvom konfirmationsprocenten (66,5 %) er stigende, er den endnu ikke på niveau med årene før coronakrisen.

Du kan se alle de vigtigste nøgletal herunder og mere detaljeret på vores statistikside samt på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters hjemmeside.