Kirkeskatteprocenten er sænket
Siden 2012 er den gennemsnitlige kirkeskat landet over sænket fra 0,89 procent til 0,87 procent i 2017. Kirkeskatteprocenten er sænket i 27 kommuner de sidste 5 år.
Fredensborg Kommune er en af de 27 kommuner, der siden 2012 har sænket kirkeskatteprocenten. Økonomisk ansvarlighed er vigtigt for provstiet, der ikke vil bede om flere penge, end de har brug for.
(Wikimedia Commons)
Marianne Luna Røndal
Selvangivelsen er ikke det sted, de fleste mennesker bruger mest tid. Men tager du et blik på din selvangivelse, har noget måske ændret sig til det lavere: Kirkeskatteprocenten. Siden 2012 er landsgennemsnittet for kirkeskatten sænket fra 0,89 procent til 0,87 procent, altså et fald på knap 2,3 procent.
I 27 kommuner er kirkeskatteprocenten sænket, mens ingen har hævet den.
Stigning i befolkningens indkomst
Kirkeskatten i kroner og ører stiger, når medlemmernes indtægt stiger, hvis ikke kirkeskatteprocenten bliver sat ned. Og befolkningens indkomst er steget de seneste år.
Fredensborg Kommune er en af de 27 kommuner, hvor kirkeskatteprocenten er sænket. Faktisk så meget, at også ligningsbeløbet, altså kirkeskatten i kroner og ører, er faldet. I 2012 var kirkeskatten på 0,66 procent, i 2017 er den på 0,6 procent.
LÆS MERE: Folkekirkens økonomi
Skal være økonomisk ansvarlige
Det handler om økonomisk ansvarlighed, siger provst Hans-Henrik Nissen
- Vi har fået betalt stiftslån af og fået sat de større byggesager i stand, som vi havde brug for. Og så skal vi ikke sidde og finde på. Vi skal være ansvarlige for den økonomi, vi har, siger Hans-Henrik Nissen.
Det er en balancegang at fastsætte beløbet provstiet har brug for, for medlemstallet kan ændre sig.
- Vi er nogenlunde godt rustede, hvis flere melder sig ud, siger Hans-Henrik Nissen.
LÆS MERE: Derfor sparer lokale kirker op
Digital kirkebog sparer penge
Ud over store byggesager som et nyt kirketag i Kokkedal, er der en post, hvor provstiet fremadrettet sparer penge.
- Kirkebogen er blevet digital, og det er for alvor slået igennem nu. Vi har før haft fem kordegne i den sydlige del af provstiet; deres opgaver bliver passet af halvanden nu. I stedet har sognene ansat informationsmedarbejdere for at komme ud over kirkerampen med alle de gode ting, der sker i kirkerne, siger Hans-Henrik Nissen.
Medlemmerne sætter kirkeskatten
Provstiudvalget i landets provstier fastsætter rammerne for de lokale kirkers budget. Da udvalget er valgt demokratisk, er medlemmerne af folkekirken repræsentativt med til at sætte kirkeskatten. Provstiudvalget melder beløbet til kommunen, der sætter kirkeskatteprocenten efter det.
Det består kirkeskatten af
- Kirkeskatten består af den lokale kirkeskat og landskirkeskatten. Den lokale kirkeskat udgør knap 80 procent af folkekirkens indtægter og udgifter.
- De resterende 20 procent af folkekirkens indtægter og udgifter kommer fra landskirkeskatten og statstilskud. Landskirkeskatten samles i Fællesfonden, som er folkekirkens fælles kasse.
- I gennemsnit betaler danskere over 18 år årligt 167 kroner til folkekirken via statstilskuddet.
Læs mere om kirkeskat på Kirkeministeriets side.
Kirkeskat i kroner og procenter
- I 2017 forventes folkekirkens medlemmer tilsammen at betale ca. 6,6 mia. kr. i kirkeskat. I gennemsnit betaler folkekirkens medlemmer 0,87 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat.
- Af de i alt ca. 6,6 mia. kr. i kirkeskat i 2017 går godt 5,5 mia. kr. til de lokale kasser, mens 1,1 mia. kr. er landskirkeskat.
- I 2017 er den laveste kirkeskatteprocent 0,41 i Gentofte Kommune, mens den højeste er 1,30 i Læsø kommune.
- 27 kommuner har sat kirkeskatteprocenten ned siden 2012. Det er: Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Albertslund, Fredensborg, Helsingør, Gribskov, Solrød, Ringsted, Lejre, Guldborgsund, Assens, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Langeland, Ærø, Tønder, Varde, Vejle, Favrskov, Odder, Samsø, Aarhus, Hedensted, Viborg og Brønderslev.
- Samsø Kommune er den kommune, der har sænket kirkeskatten mest siden 2012: Fra 1,5 procent til 1,25 procent.
Kilde: Kirkeministeriet.